Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Norske kræftpatienter kan selv betale for dyr behandling

I Norge kan kræftpatienter få behandling på det private hospital Aleris. Det gælder patienter, som ønsker behandling med medicin, som patienterne ikke har mulighed for at få i offentligt regi.

Det kan handle om medicin, som det norske Helsedirektoratets prioriteringsorgan  ’Beslutningsforum for nye metoder’ enten endnu ikke har godkendt eller som Beslutningsforum har afvist på grund af en negativ udgifts/effekt  vurdering.

Baggrunden er, at myndighederne i Norge kan afvise kræftmedicin med prisen som begrundelse, og at medicin, der ellers er markedsføringsgodkendt, af den grund derfor ikke bruges i det offentlige.

Aleris indviede i januar 2015 en infusionsenhed i den eksisterende kræftafdeling. Her har der indtil videre været fire norske patienter.  Disse patienter er blevet behandlet med kostbar kræftmedicin, som det offentlige enten har sagt nej til at give refusion eller endnu ikke har godkendt en refusionsordning.

To brystkræftpatienter har fået Kadcyla, en fik Perjeta og en prostatakræftpatient fik behandling med Jevtana.

To patienter fik dækket behandlingen via en sundhedsforsikring, en betalte selv og en fik penge til sin behandling via en medieomtalt indsamling i patientens lokalområde.

Kadcyla og Jevtana er blevet afvist til brug i det offentlige, Perjeta fik oprindeligt nej men har nu fået ja.

”Endnu er alle patienterne henvist fra læger i det offentlige, der anbefaler deres patienter at prøve præparaterne og mener, det vil være en mulighed for dem at komme i behandling hos os,” siger fagansvarlig onkolog ved  Aleris kræftcenter, Marius Normann.

Han understreger at man ikke forventer mange patienter fremover, da det offentlige tager godt hånd om langt de fleste patienter.

”Det er en del af vores tilbud til kræftpatienter. Men vi forventer ikke at dette vil udgøre en stor del af Kreftsenterets virksomhed,” siger Frode Willoch, leder af Kreftsenteret. Aleris udreder ca. 1.400 kræftpatienter om måneden. 

Ikke eksperimentel behandling

Da Aleris indviede sin infusionsenhed informerede man de norske onkologer, patientforeninger og forsikringsselskaber. Her forklarede privathospitalet, at det først og fremmest er et tilbud til patienter, der måske ellers ville tage til udlandet.

Behandlingen på Aleris gives til patienter, som allerede har været behandlet i det offentlige, og ikke mindst derfor er samarbejdet med det offentlige vigtigt.

Marius Normann siger, at samarbejdet med det offentlige er altafgørende både før og efter behandlingen, ligesom det er meget vigtigt for patienterne, at der er god kommunikation, så der ved eventuel akut indlæggelse på lokalt sygehus findes viden om bivirkninger og patientens historik.

”Det er muligt, at nogle læger i det offentlige ikke føler stærkt for privat kræftbehandling. Men de ønsker det bedste for deres patienter, og derfor har vi et godt og tæt samarbejde,”  siger han.

Marius Normann understreger, at Aleris udelukkende behandler med præparater, som har markedsføringstilladelse i Norge.

”Der er på ingen måde tale om eksperimentel behandling, vi bruger udelukkende præparater, der har dokumenteret effekt. Vi giver kun lægemidlerne indenfor den godkendte indikation,” siger han.

Leder af Norges onkologiske forening, Stein Sundstrøm, overlæge ved St. Olavs Hospital, har tidligere udtalt til det norske Dagens Medisin, at dette er starten på et todelt sundhedsvæsen, hvor de som har penge kan købe sig til behandling.

Dermatologien kommer til Nordjylland

1. september åbner Aalborg Universitetshospital dørene til helt nyt dermatologisk speciale. Christian Vestergaard er ansat som ledende overlæge og får ansvaret for at bygge den nye hospitalsafdeling op fra grunden. Han konstitueres desuden i et professorat.

Kræftlæge: Vi skal lære at bruge data om adjuverende immunterapi

ASCO: Heller ikke i år bød ASCO på data, der her og nu kommer til at ændre måden, man behandler modermærkekræft på. Det mener læge Marco Donia, som er formand for Medicinrådets fagudvalg vedrørende modermærkekræft.

Fasenra bliver standardbehandling mod svær astma

Patienter med svær astma får en tredje mulighed for biologisk tillægsbehandling, efter at Medicinrådet onsdag godkendte Fasenra (benralizumab) som standardbehandling på lige fod med de to biologiske tillægsbehandlinger mepolizumab og reslizumab.

Nye retningslinjer til udredning af interstitielle lungesygdomme

Dansk Lungemedicinsk Selskab har netop offentliggjort de nye retningslinjer for Interstitielle lungesygdomme (ILS) og der er flere elementer, den praktiserende læge skal være opmærksom på, når patienten med en interstitiel sygdom skal opspores blandt de øvrige lungesyge patienter.

Færre tryksår giver millionbesparelser

Systematisk arbejde for at forhindre tryksår i ældreplejen kan betale sig. Borgerne slipper for tryksår og kommunen får frigjort ressourcer.

Humira reducerer ikke aorta-inflammation

Antistoffet adalimumab (Humira) har ingen effekt på aorta-inflammation, der øger risikoen for hjertekar-problemer. Til gengæld så det ud til at forbedre andre vigtige markører for betændelse.

Simpel vakuumbandage mindsker risikoen for sårruptur

Et nyt klinisk multicenterstudie viser, at forekomsten af postoperative sårkomplikationer mindskes, og risiko for post-mammaplasty sårruptur begrænses, når NPWT (en simpel vakuumbandage) bliver brugt profylaktisk på lukkede operationssår i forbindelse med brystreducerende operation.

Uenighed om antallet af ekspertcentre for svær astma

Vil få ekspertcentre med stor ekspertise inden for svær astma være at fortrække frem for et par centre i hver af landets fem regioner? Det spørgsmål florerer blandt nogle af de lungemedicinske kilder, Medicinske Tidsskrifter har talt med gennem den senere tid.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift