Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Unge med diabetes kan undgå psykiske problemer med nyt screeningsværktøj

Børn og unge med type 1-diabetes har større risiko for at få psykiske lidelser end deres raske jævnaldrende. Derfor er Herlev Hospital i gang med at udvikle et screeningsværktøj, der skal hjælpe behandlere med at pege på de børn og unge, der har det svært. 

Værktøjet skal hjælpe behandlere til at opfange, hvilke børn og unge med type 1-diabetes, der er i risiko for at få psykiske problemer. Og det er der en god grund til, for i dag bliver det opdaget for sent, fortæller Jannet Svensson, læge og klinisk lektor på børneafdelingen på Herlev Hospital.

”Mange unge oplever, at det er svært at passe en kronisk sygdom og samtidig være ung. Vi vil gerne opdage tidligt, hvem der oplever det som en byrde, og hvem der ikke har support og god kommunikation om det i familien, fordi forældrene måske også synes, at det er svært,” siger Jannet Svensson, der er med til at udvikle det nye værktøj.

Hun henviser til et nyt studie fra Hillerød Hospital, der viser, at netop børn og unge med type 1-diabetes har 40 procent større risiko end deres raske jævnaldrende for at udvikle psykiske problemer, som for eksempel spiseforstyrrelser, angst og depression.

Overskuelige spørgsmål

Ifølge Jannet Svensson har små børn med type 1-diabetes ofte et godt reguleret blodsukker, fordi forældrene hjælper. Men så snart børnene fylder 11-12 år, og de selv skal overtage styringen, kan det skride. Der ligger ofte en form for oprør i det, fortæller hun, men det kan også være et tegn på, at nogle synes, det er svært og belastende.

”I dag måler man ikke på, hvordan unge med diabetes trives. Men hvis vi ser på dem, der klarer sig godt, hænger det tit sammen med, at de også får god støtte i hverdagen,” siger Jannet Svensson.

Tanken med det nye værktøj er, at patienterne skal svare på et par spørgsmål i klinikken inden deres konsultation. Det skal være simple spørgsmål, der ikke tager længere tid at svare på end fem-ti minutter, så alle kan overskue det. Også dem, der har det svært – for det er som regel dem, der er sværest at få til at svare, fortæller Jannet Svensson.

Det kan for eksempel være spørgsmål om depression, kropsopfattelse eller familien. Eller spørgsmål om almen talforståelse for at få et indtryk af, hvor gode de er til at regne kulhydrater og dosis ud.

”Forhåbentlig vil det betyde, at vi bliver bedre til at give en mere personorienteret behandling og dermed den rette hjælp. For hvis konflikter i hjemmet fylder, nytter det ikke at regulere deres pumpe. Ligesom det ikke hjælper at give dem regneregler, hvis de har svært ved matematik. Det skal gøre os bedre til at bruge fokus på det, der fylder for dem,” siger Jannet Svensson.

Signaler kan vise sig hos lægen

Jannet Svensson mener, at viden om børn og unge diabetikere med psykiske problemer i høj grad er relevant for praktiserende læger. De ser ofte andre sider af de unge, fordi de kommer til lægen med andre problemer, som for eksempel ondt i hovedet, maven og lignende.

”Det kan være tegn på, at de er belastet og måske i farezonen for at udvikle psykiske problemer. Når vi ved, at diabetes lægger en ekstra byrde på den unge og familien, er det godt at være opmærksom på, om disse klager er et tegn på det og involvere enten familien eller deres diabetes-behandlerteam,” siger Jannet Svensson.

Reportage: Ti timer på evig toilet-jagt

”Find straks et toilet” står der på mit display på mobiltelefonen, og en tidsmarkør giver mig fire minutter til at finde et toilet og fotografere det som bevis for, at jeg nåede det i tide.

Projekt om medicinnedtrapning igang

På Psykiatrisk Center Glostrup (PCG) er startskuddet netop gået for et projekt, som skal bidrage med vigtig viden om mulighederne for medicinnedtrapning blandt mennesker med skizofreni.

Verdenskendt dansk professor død

Professor, dr.med. og overlæge ved Psykiatrisk Center Nordsjælland Per Bech er død. Han blev 77 år og var verdenskendt som en af ophavsmændene til psykometrien – kunsten at måle sværhedsgraden af psykisk sygdom.​

Medarbejderne er de bedste til at sikre patientsikkerhed

Skal patientsikkerheden være i top, er det vigtigt, at indsatsen drives af medarbejderne. Det fastslår Statens Institut for Folkesundhed i en ny rapport, der har evalueret det netop afsluttede projekt Sikker Psykiatri.

44 gener bag depression kortlagt

Det arvelige grundlag for depression skyldes ikke enkelte mutationer med meget høj sygdomsrisiko, som man kender fra nogle kræftformer, men opstår derimod i samspillet mellem mange variationer i vores gener.

Ny model for indidivuel behandling gjort permanent

​To års succes med forsøg med mere opsøgende arbejdsgange for medarbejderne og mere fleksible behandlingstilbud til patienterne er nu blevet til en permanent ordning i Region Hovedstadens Psykiatri.

Nye millioner til iPSYCH-projektet

Verdens største psykiatriske forskningsprojekt, iPSYCH, har nu for tredje gang modtaget en bevilling på 120 mio. kr. fra Lundbeckfonden. Siden 2012 har fonden således doneret i alt 361 mio. kr. til det unikke projekt. Og forskerne har foreløbig kvitteret med mere end 500 videnskabelige artikler om psykiske lidelser.

Tryk på forskning i infektioner og psykisk sygdom

Sammenhængen mellem infektioner og psykisk sygdom har de senere år vakt forskernes stigende interesse. Det gælder ikke mindst Michael Benros, forskningsleder, læge og ph.d. ved Psykiatrisk Center København.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift