Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Glukosemåling i Århus: Hospital og kommune har et samarbejde i særklasse

På Aarhus Universitetshospital er både læger og patienter begejstrede for en ny mulighed for kontinuerlig glukosemåling. 

Den såkaldte flash glukosemåler giver patienterne en større forståelse for sammenhæng mellem kost og blodsukker – og i det lange perspektiv giver den mere velregulerede patienter.

Aarhus kommune er lydhør – og der er derfor langt flere diabetes-patienter i Aarhus i kontinuerlig glukosemåling end andre steder i landet.

I Aarhus kommune har flere end 300 patienter i dag skiftet fingerprikkere og strips ud med moderne sensor-teknologi, en såkaldt flash glukosemåler. Det er langt flere end i andre dele af landet.

De behøver ikke længere at stikke sig selv i fingeren fem-seks gange dagligt for at måle glukoseværdien i deres blod med strips. Nu kan de nøjes med at montere en sensor på huden og få vist glukoseværdierne på en device på størrelse med en mobiltelefon. Sensoren måler diskret og præcist koncentrationen af sukker i underhuden. Netop sukkeret i underhuden er under normale omstændigheder et godt sted at måle sukkerkoncentrationen i blodet. På Aarhus Universitetshospital er lægerne begejstrede for det nye måleværktøj, som faktisk betyder, at patienterne generelt er mere velregulerede.

Det handler om hvor patienterne bor

Indtil videre har der, til forskel fra i andre kommuner, ikke været de store sværdslag og nævneværdigt tovtrækkeri med Aarhus kommune, som i mange tilfælde gerne har bevilliget den nye sensorteknologi som et hjælpemiddel særligt til patienter med type 1-diabetes, fortæller overlæge på Medicinsk Endokrinologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, Søren Gregersen:

”Vi søger, og får primært tilskud til én særlig gruppe, nemlig de patienter, som bruger deres hænder meget i deres dagligdag og derfor har brug for aflastning af fingerspidserne. Det kan være håndværkere som tømrere og elektrikere, men også sundhedspersonale eller folk, som arbejder med IT og sidder hele dagen ved et tastatur. Mennesker, som ikke umiddelbart har nemt ved at stikke sig i fingeren og bruge strips flere gange dagligt. ”

Men den velvilje og imødekommenhed, som Aarhus kommune hidtil har udvist, bliver man dog ikke altid mødt af i nabokommunerne, som Aarhus Universitetshospital også har kontakt til, fordi de behandler og dermed søger tilskud til patienter, som er bosat uden for Aarhus Kommune, forklarer Søren Gregersen:

”Det understreger i al sin tydelighed, at det ikke handler om hverken skarpsindige procedurer eller måske held – det handler i al sin enkelhed om, hvor patienterne bor. Der er et behov for ensartede retningslinjer, som alle kommuner skal følge, så alle patienters sager behandles ens – uanset bopæl.”

Om samarbejdet med Aarhus kommune også fremover vil være godt og gnidningsfrit, er Søren Gregersen dog usikker på:

”Det forlyder, at også Aarhus kommune er ved at stramme gevaldigt op, og at de fremover i højere grad vil henholde sig til Ankestyrelsens principafgørelse. Det betyder, at de rosende ord vi nu har at sige om Aarhus kommune måske i fremtiden ikke er berettigede.”

Et godt værktøj til alle diabetes-patienter

Både patienter og læger i Århus er glade for det nye moderne glukosemålings-værktøj og Søren Gregersen mener, at det burde komme mange flere patienter til gode:

”Lige nu er det udelukkende et værktøj, som bevilliges til patienter med type 1-diabetes. Men jeg kunne sagtens se for mig, at vi i fremtiden med stor fordel kunne give det til alle diabetes-patienter – altså også patienter med type 2-diabetes. Udover at være nemmere at håndtere end strips og nåle, så giver værktøjet også patienterne en større forståelse for, hvordan kost og motion påvirker blodsukkeret. ”

De spotmålinger, som fingerprik giver, er nemlig kun et øjebliksbillede og hjælper ikke nødvendigvis patienten med at forudse, om blodsukkeret er på vej op eller ned. Med en flash glukosemåler kan patienten undgå føling (hypoglykæmi) og behøver ikke at korrigere det høje blodsukker med insulin. Søren Gregersen håber, at teknologien bliver yderligere udviklet, så glukosemåleren automatisk advarer patienten mod fald og store stigninger i blodsukkeret. 

Uld i mund og elastik i metermål

At Ankestyrelsen i maj i år i en principafgørelsen valgte ikke at være klare i mælet, men i stedet igen kom med en særdeles tvetydig udmelding omkring det nye glukosemålingsværktøj, og om, hvordan det fremover skal kategoriseres – altså som hjælpemiddel eller som behandlingsudstyr – betegner Søren Gregersen som ’særdeles uheldigt’:

”Det er ’uld i mund’ og elastik i metermål, hvilket Diabetesforeningen også har påpeget.”

Udmeldingen fra Ankestyrelsen skaber altså fortsat en usikker og uholdbar situation for patienterne - men bestemt også for læger og hospitalspersonale, fastslår Søren Gregersen:

”Sygeplejerskerne her på stedet bruger ganske lang tid på at søge kommunerne om tilskud til glukosemåleren. Det er en tidskrævende opgave, og hvis det på forhånd er nærmest givet, at der kommer et afslag, så er det naturligvis en forkert måde at bruge personalets tid og resurser på.”

Reportage: Ti timer på evig toilet-jagt

”Find straks et toilet” står der på mit display på mobiltelefonen, og en tidsmarkør giver mig fire minutter til at finde et toilet og fotografere det som bevis for, at jeg nåede det i tide.

Projekt om medicinnedtrapning igang

På Psykiatrisk Center Glostrup (PCG) er startskuddet netop gået for et projekt, som skal bidrage med vigtig viden om mulighederne for medicinnedtrapning blandt mennesker med skizofreni.

Verdenskendt dansk professor død

Professor, dr.med. og overlæge ved Psykiatrisk Center Nordsjælland Per Bech er død. Han blev 77 år og var verdenskendt som en af ophavsmændene til psykometrien – kunsten at måle sværhedsgraden af psykisk sygdom.​

Medarbejderne er de bedste til at sikre patientsikkerhed

Skal patientsikkerheden være i top, er det vigtigt, at indsatsen drives af medarbejderne. Det fastslår Statens Institut for Folkesundhed i en ny rapport, der har evalueret det netop afsluttede projekt Sikker Psykiatri.

44 gener bag depression kortlagt

Det arvelige grundlag for depression skyldes ikke enkelte mutationer med meget høj sygdomsrisiko, som man kender fra nogle kræftformer, men opstår derimod i samspillet mellem mange variationer i vores gener.

Ny model for indidivuel behandling gjort permanent

​To års succes med forsøg med mere opsøgende arbejdsgange for medarbejderne og mere fleksible behandlingstilbud til patienterne er nu blevet til en permanent ordning i Region Hovedstadens Psykiatri.

Nye millioner til iPSYCH-projektet

Verdens største psykiatriske forskningsprojekt, iPSYCH, har nu for tredje gang modtaget en bevilling på 120 mio. kr. fra Lundbeckfonden. Siden 2012 har fonden således doneret i alt 361 mio. kr. til det unikke projekt. Og forskerne har foreløbig kvitteret med mere end 500 videnskabelige artikler om psykiske lidelser.

Tryk på forskning i infektioner og psykisk sygdom

Sammenhængen mellem infektioner og psykisk sygdom har de senere år vakt forskernes stigende interesse. Det gælder ikke mindst Michael Benros, forskningsleder, læge og ph.d. ved Psykiatrisk Center København.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift