Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
Eksempler på citatkort fra Familiespejlet. Formålet med 'Familiespejlet' er at deltagerne bygger en figur af sig selv og et familiemedlem ved brug af kort med billeder og citater, der omhandler: støtte, hverdag, bekymringer, roller, kommunikation og viden, relateret til livet med type 2 diabetes. Dette skal hjælpe deltagerne til at reflektere over og diskutere udfordringer og muligheder i familien.

Hele familien involveres i diabetesbehandlingen

I behandlingen af patienter med type 2-diabetes tager man nu næste skridt i forhold til patientinvolvering. På Steno Diabetes Center Copenhagen inddrager man nu hele familien. Værktøjet hedder bl.a. 'familiespejlet'.

De seneste otte år har forskningen i centrets forskningsleder Ingrid Willaings forskergruppe kredset om, hvordan man involverer patienterne. I en tid, hvor patienter er mere vidende og mindre autoritetstro end tidligere, er det vejen frem, mener hun.

Patienter er blevet langt mere bevidste om, at de selv kan søge svar på deres spørgsmål om behandling af sygdomme og også kan få indflydelse på deres egen behandling. Derfor er der inden for diabetesforskningen fokus på brugerinvolvering, fortæller Ingrid Willaing, forskningsleder for Diabetes Management Forskning på Steno Diabetes Center. 

”Sundhedssystemet spiller fallit, hvis man tror, at ”systemet” alene skal bestemme. Flere patienter er bedre uddannet, og det fører til større selvstændighed. Og holdninger og værdier har ændret sig over de seneste generationer. Tidligere var patienter mere autoritetstro,” siger Ingrid Willaing, hvis gruppes forskning de seneste otte år har handlet om at udvikle koncepter med brugerinvolvering som omdrejningspunkt.

Forskergruppens forskning har for eksempel handlet om metoder til uddannelse af patienter, psykosocial støtte til patienter og deres familier, håndtering af diabetes i arbejdslivet og børn og unges håndtering af sygdommen. Brugerinvolvering er aktuelt for alle patientgrupper og ikke mindst for patienter med diabetes, påpeger Ingrid Willaing. 

”Brugerinvolvering er tidens trend inden for alle sygdomsområder. Og det er særlig aktuelt for patienter med diabetes, fordi sygdommen griber så voldsomt ind i hverdagslivet. Den er der 24 timer i døgnet, og man skal være i stand til at behandle sig selv eller sit barn hele tiden,” siger hun.

Brugerinvolvering er udfordrende

Ifølge Ingrid Willaing er brugerinvolvering positivt, fordi involvering og medbestemmelse giver patienterne mere frihed og bedre livskvalitet. Samtidig kan det imidlertid være frustrerende for behandlere, hvis de mener at have fundet den bedste behandling for en given patient, og patienten ikke er enig. 

”Involvering kræver meget af behandlere, men de skal kunne rumme og respektere uenigheder, hvor patienten bestemmer sig for at gøre noget andet end det, behandleren finder rigtigt. Behandlere skal lytte vældig meget – måske også mere, end der har været tradition for. De kan for eksempel bruge noget af konsultationen til at tale med patienten om, hvordan diabetes påvirker deres liv, og hvordan de har det psykisk. Det gælder ikke mindst praktiserende læger, der oftest behandler patienter med type 2-diabetes,” siger Ingrid Willaing.

Hun peger i den forbindelse på, at praktiserende læger fungerer som en slags gatekeepere. De har muligheden for at holde øje med patientens mentale helbred og henvise til støtte- og rehabiliteringstilbud for eksempel med fokus på, hvordan det går i familien, da det rammer hele familien, når et familiemedlem får konstateret diabetes. 

Nyt projekt involverer familien

Ingrid Willaing nævner i den forbindelse et nyt projekt, der er blevet gennemført i et samarbejde mellem Steno Diabetes Center Copenhagen, Region Hovedstaden, Region Syddanmark og Diabetesforeningen. Projektet involverer familier, hvor mindst et familiemedlem har type 2-diabetes. Og netop familien er vigtig for, hvordan patienten har det, men ifølge forskningslederen har der ikke været tradition for at involvere hele familien.

”Der er masser af ting i hverdagen, hele familien skal gøre anderledes, når et familiemedlem får konstateret diabetes. Kosten skal ændres, motionen skal opprioriteres, medicinen skal huskes, og de pårørende kan være bekymrede for personen med diabetes og kan mangle viden om, hvornår der er grund til bekymring,” siger Ingrid Willaing. 

Derfor har projektgruppen i samarbejde med familier udviklet en række værktøjer, der kan gøre det nemmere at tale om diabetes i familien. Et af værktøjerne kaldes familiespejlet og lægger via citater, figurer og piktogrammer op til, at familiemedlemmer kan beskrive over for hinanden, hvordan de har det, og hvordan de tror, de andre har det med diabetes. Formålet er at forbedre familiens fælles hverdagsliv og forebygge misforståelser ved at få gjort mere klart, hvordan familiemedlemmerne hver især opfatter situationen, fortæller Ingrid Willaing.

Uvist antal Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling

Til juni i år kommer første rapport fra den nationale database BIOIBD, der skal skabe overblik over Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling. Men rapporten vil udelukkende afdække, hvor mange, der er sat i behandling siden marts 2016. Det samlede overblik vil først ligge klar om flere år. 

Risskovlæger udfordres etisk af jobbet

I voksenpsykiatrien i Risskov i Aarhus føler otte af ti læger sig etisk udfordret af arbejdet, f.eks. når det handler om at udskrive patienter.

Lamotrigin virker ikke til behandling af borderline

Lamotrigin har ikke nogen effekt, hverken på kort eller på lang sigt,​ viser den største dobbeltblindede randomiserede undersøgelse af effekten af præparatet til behandling af emotionel ustabil borderline personlighedsforstyrrelse.

Gratis tilbud om internetpsykiatri

Behandling via internet og i eget hjem. Sådan lyder et nyt tilbud til alle danskere, der lider af angst eller depression.

CCF-formand: Patienter ønsker hurtig indgriben

Personlig medicin, empati og hurtig indgriben hvis behandlingen ikke virker. Sådan lyder stikordene, hvis en vellykket behandling skal beskrives fra patientens synsvinkel.

Borderlinepatienter ekstra arbejdsmæssigt udfordret

Mennesker diagnosticeret med borderline har meget store problemer med at komme i arbejde eller uddannelse – både på kort og langt sigt. Og deres vanskeligheder er større end hos alle andre med psykiske lidelser, undtagen dem med skizofreni og misbrug.

Psykiske arbejdsskader rammer hårdest

Medarbejdere, der får stress eller andre psykiske lidelser på jobbet, står langt ringere end kolleger med ondt i ryggen, eksem eller tilsvarende fysiske arbejdsrelaterede sygdomme. Deres skader anerkendes sjældent, deres chef og arbejdsmiljørepræsentant håndterer sygdommen dårligt, og de fleste af dem mister jobbet.

Andelen af børn med en psykiatrisk diagnose fordoblet på få år

På bare syv år er der sket en fordobling i andelen af børn og unge, der har fået en psykiatrisk diagnose fra børnepsykiatrien. Andelen, der har fået en diagnose, inden de fylder 15 år fra 2010 til 2017 er således steget fra fire til ni procent. For ADHD er der tale om næsten en tredobling.

Her skal alle unge screenes for depression

I USA har American Academy of Pediatrics (AAP) netop udsendt retningslinjer, der skal hjælpe de praktiserende læger med at identificere unge med depression. For som det er i dag er det kun ca. halvdelen af tilfældene, der opspores – og kun 41 procent, der får behandling.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift