Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Nyt fokus på diabetes og nervebetændelse

Forskningscenteret Mech-Sense ved Aalborg Universitetshospital vil med flere nye projekter skabe ny viden om diabetes og nervebetændelse.

Diabetes kan give en række alvorlige komplikationer, og nervebetændelse er en af de mest alvorlige. Nervebetændelsen opleves ofte som føleforstyrrelser og invaliderende smerter i specielt hænder og fødder og kan føre til hjerterytmeforstyrrelser og tidlig død. 

Derfor er forskningscenteret ved Aalborg Universitetshospital Mech-Sense involveret i en række nye projekter, som blandt andet skal undersøge nervebetændelse ved diabetes.

”For at undgå nogle af de mest alvorlige komplikationer er det vigtigt, at vi sætter ind så tidligt som muligt. Der er ingen effektiv behandling for nervebetændelse, så her vil vi gerne opdage det, allerede inden symptomerne opstår,” udtaler Christina Brock, seniorforsker og lektor ved forskningscenteret Mech-Sense på Aalborg Universitetshospital, i en artikel fra universitetshospitalet. 

I et nyt projekt vil hun derfor belyse, hvorvidt forskellige metoder er egnede til at finde tidlige stadier af autonom hjernebetændelse hos personer med diabetes. Hvis autonom nervebetændelse bliver opdaget, inden folk oplever symptomer, kan kræfterne i stedet bruges på at udvikle en beskyttende behandling eller noget, der kan forsinke udviklingen af nervebetændelsen, fortæller Christina Brock ifølge Aalborg Universitetshospital.

Projektet foretages i samarbejde med ph.d.-studerende ved Mech-Sense Anne-Marie Wegeberg, professor Niels Ejskjær fra Endokrinologisk Afdeling samt professor ved Kardiologisk Afdeling Sam Riahi. 200 voksne med diabetes indgår i projektet, der er begyndt for nylig. 

Forsøg med kapsler i maven

Mech-Sense arbejder også med et projekt, der er ledet af Steno Diabetes Center Copenhagen og finansieret af Novo Nordisk Fonden. Det starter op i januar og handler om, i hvor høj grad spisning inden for begrænsede tidsintervaller i løbet af dagen mindsker risikoen for at udvikle type 2-diabetes og hjertekarsygdomme.

”Vores bidrag til projektet er, at vi ved hjælp af en særlig kapsel, som forsøgsdeltagerne sluger, skal måle på mave- og tarmfunktionen, idet kapslen kan afsløre transittider, tarmvæggens arbejde og tarmindholdets surhedsgrad. Derudover testes nervefunktionen til indre organer, og dette skal sammenholdes med fordøjelsesenzymer og hormoner,” siger Christina Brock ifølge Aalborg Universitetshospital. 

Undervisningsministeriet har desuden givet tilsagn til 75.000 kr. til at forberede en ansøgning til EU om at etablere et stort europæisk forskningssamarbejde. Projektet handler om at uddanne unge forskere med afsæt i at undersøge hjernens regulering af tarmen, gastrointestinale motilitet og mikrofloraens sammensætning hos personer med diabetes i Danmark og flere andre europæiske lande.

Dermatologien kommer til Nordjylland

1. september åbner Aalborg Universitetshospital dørene til helt nyt dermatologisk speciale. Christian Vestergaard er ansat som ledende overlæge og får ansvaret for at bygge den nye hospitalsafdeling op fra grunden. Han konstitueres desuden i et professorat.

Kræftlæge: Vi skal lære at bruge data om adjuverende immunterapi

ASCO: Heller ikke i år bød ASCO på data, der her og nu kommer til at ændre måden, man behandler modermærkekræft på. Det mener læge Marco Donia, som er formand for Medicinrådets fagudvalg vedrørende modermærkekræft.

Fasenra bliver standardbehandling mod svær astma

Patienter med svær astma får en tredje mulighed for biologisk tillægsbehandling, efter at Medicinrådet onsdag godkendte Fasenra (benralizumab) som standardbehandling på lige fod med de to biologiske tillægsbehandlinger mepolizumab og reslizumab.

Nye retningslinjer til udredning af interstitielle lungesygdomme

Dansk Lungemedicinsk Selskab har netop offentliggjort de nye retningslinjer for Interstitielle lungesygdomme (ILS) og der er flere elementer, den praktiserende læge skal være opmærksom på, når patienten med en interstitiel sygdom skal opspores blandt de øvrige lungesyge patienter.

Færre tryksår giver millionbesparelser

Systematisk arbejde for at forhindre tryksår i ældreplejen kan betale sig. Borgerne slipper for tryksår og kommunen får frigjort ressourcer.

Humira reducerer ikke aorta-inflammation

Antistoffet adalimumab (Humira) har ingen effekt på aorta-inflammation, der øger risikoen for hjertekar-problemer. Til gengæld så det ud til at forbedre andre vigtige markører for betændelse.

Simpel vakuumbandage mindsker risikoen for sårruptur

Et nyt klinisk multicenterstudie viser, at forekomsten af postoperative sårkomplikationer mindskes, og risiko for post-mammaplasty sårruptur begrænses, når NPWT (en simpel vakuumbandage) bliver brugt profylaktisk på lukkede operationssår i forbindelse med brystreducerende operation.

Uenighed om antallet af ekspertcentre for svær astma

Vil få ekspertcentre med stor ekspertise inden for svær astma være at fortrække frem for et par centre i hver af landets fem regioner? Det spørgsmål florerer blandt nogle af de lungemedicinske kilder, Medicinske Tidsskrifter har talt med gennem den senere tid.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift