Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Svenske forskere har fundet hovedregulatoren af blodsukkeret

De langerhanske øer i bugspytkirtlen har hovedansvaret for at sikre et normalt blodsukker.

Det mener forskere ved Karolinska Institutet i Sverige på baggrund af en ny undersøgelse lavet i samarbejde med University of Miami Miller School of Medicine, USA.

Resultaterne, der offentliggøres i det videnskabelige tidsskrift Cell Metabolism, har vigtige konsekvenser for visse diabetesbehandlinger.

Blodsukkerniveauer, der er for lave (hypoglykæmi) eller for høje (hyperglykæmi) er alvorlige trusler mod vores helbred.

Præcis hvordan glukosehomeostasen styres, er ukendt, men det har vist sig at involvere flere forskellige organer som leveren, hypothalamus i hjernen og den hormonfrigivende del af bugspytkirtlen kaldet pankreasøerne eller de Langerhanske øer. Samspillet mellem disse organer er imidlertid komplekst, og hver enkelt af dem har sit eget glukose udgangspunkt.

"Vi ønskede at teste om der findes et styrende organ eller en mekanisme, der opretholder normale blodglukoseniveauer inden for det karakteristiske snævre område hos forskellige dyrearter," siger Rayner Rodriguez-Diaz fra University of Miami Miller School of Medicine og Karolinska Institutet.

"Vores hypotese var, at det glykæmiske udgangspunkt stammer fra pancreasøerne, der arbejder som et organ, hvor hormonproduktionen styres af egenskaber og mekanismer i øvævet."

For at teste denne hypotese, transplanterede forskerne pankreasøer fra forskellige arter, herunder mennesker, til diabetiske og ikke-diabetiske mus. De målte derefter musenes blodglukoseniveauer og glukosetolerance.

"Vi fandt ud af, at de transplanterede øer overførte donorarternes glykæmiske niveauer. Dette indikerer, at pancreasøerne har det overordnede ansvar for at opretholde normale blodglukoseniveauer, hvilket gør dem til "glucostater" (neuroreceptorer i hjernen, der fungerer som glukoseregulator, red.) i vores kroppe," siger chefforsker Per-Olof Berggren fra Karolinska Institutets Afdeling for Molekylær Medicin og Kirurgi.

Et interessant resultat var, at celler, der frigiver hormonet glucagon i pancreasøerne hos mennesker - i modsætning til gnavere - er af afgørende betydning for reguleringen af ​​insulinproducerende celler og dermed regulering af blodglukoseniveauer.

"Det betyder, at det er absolut nødvendigt at bruge humane pankreasøer, når man undersøger, hvordan dette komplekse mikroorgan regulerer glucosehomeostase under normale forhold, og hvorfor dette ikke virker ved diabetes," siger Alejandro Caicedo ved University of Miami Miller School of Medicine.

"Vores resultater har konsekvenser for transplantation og regenerative tilgange til behandling af diabetes, fordi genopretning af normale blodglukoseniveauer kan kræve mere end kun at erstatte de insulinproducerende celler."

Ifølge forskerne er det nødvendigt at udtage alle de celler, der findes i pancreasøerne, og dernæst skabe kunstige øer til transplantation, hvis man vil helbrede diabetes ved hjælp af stamcelleteknologi.

"Desuden skal behandlinger, der bruger glucagonreceptorantagonister som hypoglykæmiske midler, tages op til fornyet vurdering, da de direkte påvirker pancreasøernes evne til at fungere som glucostater," siger professor Berggren.

Dermatologien kommer til Nordjylland

1. september åbner Aalborg Universitetshospital dørene til helt nyt dermatologisk speciale. Christian Vestergaard er ansat som ledende overlæge og får ansvaret for at bygge den nye hospitalsafdeling op fra grunden. Han konstitueres desuden i et professorat.

Kræftlæge: Vi skal lære at bruge data om adjuverende immunterapi

ASCO: Heller ikke i år bød ASCO på data, der her og nu kommer til at ændre måden, man behandler modermærkekræft på. Det mener læge Marco Donia, som er formand for Medicinrådets fagudvalg vedrørende modermærkekræft.

Fasenra bliver standardbehandling mod svær astma

Patienter med svær astma får en tredje mulighed for biologisk tillægsbehandling, efter at Medicinrådet onsdag godkendte Fasenra (benralizumab) som standardbehandling på lige fod med de to biologiske tillægsbehandlinger mepolizumab og reslizumab.

Nye retningslinjer til udredning af interstitielle lungesygdomme

Dansk Lungemedicinsk Selskab har netop offentliggjort de nye retningslinjer for Interstitielle lungesygdomme (ILS) og der er flere elementer, den praktiserende læge skal være opmærksom på, når patienten med en interstitiel sygdom skal opspores blandt de øvrige lungesyge patienter.

Færre tryksår giver millionbesparelser

Systematisk arbejde for at forhindre tryksår i ældreplejen kan betale sig. Borgerne slipper for tryksår og kommunen får frigjort ressourcer.

Humira reducerer ikke aorta-inflammation

Antistoffet adalimumab (Humira) har ingen effekt på aorta-inflammation, der øger risikoen for hjertekar-problemer. Til gengæld så det ud til at forbedre andre vigtige markører for betændelse.

Simpel vakuumbandage mindsker risikoen for sårruptur

Et nyt klinisk multicenterstudie viser, at forekomsten af postoperative sårkomplikationer mindskes, og risiko for post-mammaplasty sårruptur begrænses, når NPWT (en simpel vakuumbandage) bliver brugt profylaktisk på lukkede operationssår i forbindelse med brystreducerende operation.

Uenighed om antallet af ekspertcentre for svær astma

Vil få ekspertcentre med stor ekspertise inden for svær astma være at fortrække frem for et par centre i hver af landets fem regioner? Det spørgsmål florerer blandt nogle af de lungemedicinske kilder, Medicinske Tidsskrifter har talt med gennem den senere tid.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift