Skip to main content

Endokrinologisk Tidsskrift

 - først med nyheder om ny medicin

Svenske forskere har fundet hovedregulatoren af blodsukkeret

De langerhanske øer i bugspytkirtlen har hovedansvaret for at sikre et normalt blodsukker.

Det mener forskere ved Karolinska Institutet i Sverige på baggrund af en ny undersøgelse lavet i samarbejde med University of Miami Miller School of Medicine, USA.

Resultaterne, der offentliggøres i det videnskabelige tidsskrift Cell Metabolism, har vigtige konsekvenser for visse diabetesbehandlinger.

Blodsukkerniveauer, der er for lave (hypoglykæmi) eller for høje (hyperglykæmi) er alvorlige trusler mod vores helbred.

Præcis hvordan glukosehomeostasen styres, er ukendt, men det har vist sig at involvere flere forskellige organer som leveren, hypothalamus i hjernen og den hormonfrigivende del af bugspytkirtlen kaldet pankreasøerne eller de Langerhanske øer. Samspillet mellem disse organer er imidlertid komplekst, og hver enkelt af dem har sit eget glukose udgangspunkt.

"Vi ønskede at teste om der findes et styrende organ eller en mekanisme, der opretholder normale blodglukoseniveauer inden for det karakteristiske snævre område hos forskellige dyrearter," siger Rayner Rodriguez-Diaz fra University of Miami Miller School of Medicine og Karolinska Institutet.

"Vores hypotese var, at det glykæmiske udgangspunkt stammer fra pancreasøerne, der arbejder som et organ, hvor hormonproduktionen styres af egenskaber og mekanismer i øvævet."

For at teste denne hypotese, transplanterede forskerne pankreasøer fra forskellige arter, herunder mennesker, til diabetiske og ikke-diabetiske mus. De målte derefter musenes blodglukoseniveauer og glukosetolerance.

"Vi fandt ud af, at de transplanterede øer overførte donorarternes glykæmiske niveauer. Dette indikerer, at pancreasøerne har det overordnede ansvar for at opretholde normale blodglukoseniveauer, hvilket gør dem til "glucostater" (neuroreceptorer i hjernen, der fungerer som glukoseregulator, red.) i vores kroppe," siger chefforsker Per-Olof Berggren fra Karolinska Institutets Afdeling for Molekylær Medicin og Kirurgi.

Et interessant resultat var, at celler, der frigiver hormonet glucagon i pancreasøerne hos mennesker - i modsætning til gnavere - er af afgørende betydning for reguleringen af ​​insulinproducerende celler og dermed regulering af blodglukoseniveauer.

"Det betyder, at det er absolut nødvendigt at bruge humane pankreasøer, når man undersøger, hvordan dette komplekse mikroorgan regulerer glucosehomeostase under normale forhold, og hvorfor dette ikke virker ved diabetes," siger Alejandro Caicedo ved University of Miami Miller School of Medicine.

"Vores resultater har konsekvenser for transplantation og regenerative tilgange til behandling af diabetes, fordi genopretning af normale blodglukoseniveauer kan kræve mere end kun at erstatte de insulinproducerende celler."

Ifølge forskerne er det nødvendigt at udtage alle de celler, der findes i pancreasøerne, og dernæst skabe kunstige øer til transplantation, hvis man vil helbrede diabetes ved hjælp af stamcelleteknologi.

"Desuden skal behandlinger, der bruger glucagonreceptorantagonister som hypoglykæmiske midler, tages op til fornyet vurdering, da de direkte påvirker pancreasøernes evne til at fungere som glucostater," siger professor Berggren.