Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Studie diskuterer risikovurdering ved prædiabetes

Dorte Vistisen

Ny forskning fra Steno Diabetes Center Copenhagen viser, at der er stor forskel på, hvordan risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme vurderes hos mennesker med prædiabetes. Det betyder nemlig noget, hvordan prædiabetes defineres.

Det nye forsøg viser, at der er størst risiko for at udvikle hjertekarsygdom eller at dø hos personer med prædiabetes, som er defineret ud fra langtidsblodsukkeret, man kalder HbA.

Når metoden peger på, at man fanger netop denne målgruppe af prædiabetikere, er det er tegn på, at den er præcis, fortæller en af forskerne.

”Det indikerer, at denne metode fanger de rette personer, i hvert fald inden for aldersgruppen 50- 80 årige,” siger Dorte Vistisen, Steno Diabetes Center Copenhagen.

Som det er i dag, bruger man forskellige metoder til at definere prædiabetes, og det er ikke de samme mennesker, som de forskellige metoder udpeger. Når man dertil lægger, at det er en velkendt faktor, at der er et sammenhæng mellem hjertekarsygdom, for tidlig død og prædiabetes, gav det god mening at undersøge nærmere, om hjertekarsygdomme udvikler sig forskelligt fra person til person alt efter, hvilken metode der er brugt til at definere prædiabetes. Det er forskerne Dorte Vistisen og Kristine Færch fra Klinisk Epidemiologi, Steno Diabetes Center Copenhagen, der netop har undersøgt sammenhængen i et nyt studie, der er offentliggjort i tidsskriftet Diabetes Care

Velkendte risikofaktorer ligger til grund

Den forhøjede risiko for udvikle hjertekarsygdomme eller for tidlig død, har et tæt sammenhæng med velkendte faktorer som rygning, forhøjet kolesterol og forhøjet blodtryk. Dorte Vistisen mener, at det er en god nyhed for prædiabetikere:

”Den gode nyhed er, at den forhøjede risiko primært skyldes faktorer som rygning, forhøjet kolesterol og forhøjet blodtryk – altså kendte risikofaktorer for hjertekarsygdom. Bliver der taget hånd om disse risikofaktorer, burde prædiabetes ikke give anledning til markant højere risiko for hjertekarsygdom og tidlig død end hos den almindelige befolkning,” siger Dorte Vistisen.

Forskerne så både på forskel i risiko for hjertekarsygdom og for tidlig død hos personer med prædiabetes i alderen 50-80 år afhængig af, hvordan prædiabetes er defineret. Derudover så forskerne på, om den forhøjede risiko kunne forklares ved tilstedeværelsen af helt andre risikofaktorer for hjertekarsygdom.

Data til studiet er baseret på deltagere i den såkaldte London-baserede Whitehall ll population. Prædiabetes kan afgøres ved at måle blodsukker efter faste (fasteglukose) eller ved at tage en blodprøve, der giver et gennemsnitligt blodsukker for en længere periode. (HbA) De deltagende i studiet fik målt både fasteglukose og HbA foruden en lang række andre risikofaktorer.  Dorte Vistisen fortæller, at når man tog højde for andre risikofaktorer for hjertekarsygdom, blev den forhøjede risiko for at udvikle hjertekarsygdomme hos prædiabetikere markant reduceret.

”Det sætter spørgsmålstegn ved anvendeligheden af prædiabetes som et selvstændigt værktøj til risikovurdering, når det gælder hjertekarsygdom og for tidlig død, siger Dorte Vistisen afsluttende. 

Reportage: Ti timer på evig toilet-jagt

”Find straks et toilet” står der på mit display på mobiltelefonen, og en tidsmarkør giver mig fire minutter til at finde et toilet og fotografere det som bevis for, at jeg nåede det i tide.

Projekt om medicinnedtrapning igang

På Psykiatrisk Center Glostrup (PCG) er startskuddet netop gået for et projekt, som skal bidrage med vigtig viden om mulighederne for medicinnedtrapning blandt mennesker med skizofreni.

Verdenskendt dansk professor død

Professor, dr.med. og overlæge ved Psykiatrisk Center Nordsjælland Per Bech er død. Han blev 77 år og var verdenskendt som en af ophavsmændene til psykometrien – kunsten at måle sværhedsgraden af psykisk sygdom.​

Medarbejderne er de bedste til at sikre patientsikkerhed

Skal patientsikkerheden være i top, er det vigtigt, at indsatsen drives af medarbejderne. Det fastslår Statens Institut for Folkesundhed i en ny rapport, der har evalueret det netop afsluttede projekt Sikker Psykiatri.

44 gener bag depression kortlagt

Det arvelige grundlag for depression skyldes ikke enkelte mutationer med meget høj sygdomsrisiko, som man kender fra nogle kræftformer, men opstår derimod i samspillet mellem mange variationer i vores gener.

Ny model for indidivuel behandling gjort permanent

​To års succes med forsøg med mere opsøgende arbejdsgange for medarbejderne og mere fleksible behandlingstilbud til patienterne er nu blevet til en permanent ordning i Region Hovedstadens Psykiatri.

Nye millioner til iPSYCH-projektet

Verdens største psykiatriske forskningsprojekt, iPSYCH, har nu for tredje gang modtaget en bevilling på 120 mio. kr. fra Lundbeckfonden. Siden 2012 har fonden således doneret i alt 361 mio. kr. til det unikke projekt. Og forskerne har foreløbig kvitteret med mere end 500 videnskabelige artikler om psykiske lidelser.

Tryk på forskning i infektioner og psykisk sygdom

Sammenhængen mellem infektioner og psykisk sygdom har de senere år vakt forskernes stigende interesse. Det gælder ikke mindst Michael Benros, forskningsleder, læge og ph.d. ved Psykiatrisk Center København.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift