Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Hjerteproblemer ved diabetes kom bag på Kjeld

En fjerdedel af landets diabetikere kender ikke til sammenhængen mellem diabetes og hjertekarsygdomme viser en ny international undersøgelse. Lokalformanden for Diabetesforeningen i Gentofte Kjeld Storm er selv en af dem, der blev taget på sengen.

Da Kjeld Storm var i starten af 70´erne, havde han haft type 2-diabetes i 15 år. Han var lokalformand for Diabetesforeningen i Gentofte, velbehandlet, veltrænet og velinformeret om risici for både nyre- og øjensygdomme. Men at han kunne havne akut på operationsbordet for at få en dobbelt bypassoperation og en ny hjerteklap, kom helt bag på ham.

”I nogen tid havde jeg haft åndenød, men det tog jeg ikke så alvorligt. Jeg tænkte vel, at det var alderen eller konditionen, der trykkede, og at det på et tidspunkt muligvis kunne blive aktuelt med en ballonudvidelse. Men at det stod så slemt til, var jeg helt uforberedt på,” siger han.

Og det var i sidste sekund, Kjeld Storm blev opereret. Det viste sig, at åndenøden skyldtes, at 90 procent af den forreste kranspulsåre og 80 procent af den bageste var lukket helt af. Hjerteklappen have det heller ikke godt.

Uvidenheden om risikoen for hjertekarsygdomme har Kjeld Storm til fælles med ca. en fjerdedel af landets 320.000 type 2-diabetespatienter. Det viser foreløbige resultater af en verdensomspændende undersøgelse, som Den Internationale Diabetesforening (IDF) står bag med støtte fra bl.a. Novo Nordisk.

Uvidenhed og diabetes er stor

Undersøgelsen, der er den første af sin slags, har til formål at kortlægge patienter med type 2-diabetes viden om diabetes og følgesygdomme. Målet er at fremme forebyggelse, få stillet tidlig diagnose og en målrettet behandling. De foreløbige svar fra undersøgelsen, der blev igangsat i november 2017, bygger på 900 danske respondenter og viser, at en fjerdedel ikke ved, at de er i risikozonen, fordi de ikke kender sammenhængen mellem de to sygdomme, mens en tredjedel mener, at deres risiko for hjertekarsygdomme er lav.

425 millioner voksne over hele verden har diabetes, heraf har størstedelen type 2-diabetes, og globalt set er hjertekarsygdomme disses hyppigste dødsårsag.

Type 2-diabetes er også en af de kroniske sygdomme, der rammer flest danskere, og en tredjedel udvikler hjertekarsygdomme.

Bare diabetes

Først og fremmest er det vigtigt at få stillet diagnosen, som flere og stadigt yngre danskere, gør. Kjeld Storm var 55 år, da han i 1998 oplevede hyppig tørst og en flimren for øjnene, som skærmbrillerne ikke hjalp på.

”Jeg var normalvægtig med et BMI på 24-25, gik daglige ture og spillede badminton tre gange om ugen. I mange år havde jeg været i behandling for familiær hyperkolestrolæmi. Men det mærkede jeg ikke noget til, og jeg så overhovedet ikke mig selv, som én, der var i risikozonen for at udvikle diabetes,” siger han.

”Men det viste sig, at mit blodsukker, som jo gerne skulle ligge på fem-seks stykker, var på tårnhøje 23.”

Kjeld Storm omlagde kosten og fik i de første år medicin og senere insulin. Han var velbehandlet, og som sagt en aktiv mand. Som han siger.

”Det var jo ”bare” diabetes.”

Ingen alarmklokker

Bortset fra en lettere tiltagende åndenød gik det godt i mange år. Men for to et halvt år siden ændrede billedet sig markant.

”Hos et besøg hos lægen, spurgte hun ind til mit velbefindende. Jeg fortalte, at jeg havde det godt, men tilføjede, sådan lidt henkastet, at jeg dog let blev forpustet,” siger han.

Lægen blev bekymret og sendte straks Kjeld Storm på hjerteafdelingen til undersøgelse. Her blev det konstateret, at han havde akut brug for en dobbelt bypass og en ny hjerteklap, og under to uger efter lægebesøget lå han på operationsbordet.

”Det var en stor operation, og selvom jeg i dag har det nogenlunde, bliver jeg let træt,” siger han.

”Jeg får ikke blodtryksmedicin, og mit blodtryk er som en 17-åriges. Jeg går hverdag ti kilometer rundt om Gentofte sø i et pænt højt tempo, men jeg har en hvilepuls på 100, som vi ikke kan få ned. Så jeg skal tænke mig om og har brug for at hvile midt på dagen.”

Hold øje med kredsløbet

Som formand for den lokale diabetesforening er Kjeld Storm ofte ude og holde foredrag, og det er også hans indtryk, at mange diabetikere ikke kender til risikoen for hjertekarsygdomme.

”Mange mener, at hvis man er velbehandlet, er den hellige grav velforvaret,” siger han.

”Men min historie illustrerer meget fint, at man ikke er udenfor risikozonen, fordi man får medicin, passer på sig selv og er velinformeret. Det er vigtigt hele tiden at være opmærksom på sin almentilstand. Bliver man fx let forpustet er det et faresignal. Og så skal man sørge for at motionere.”

Det er også Kjeld Storms opfattelse, at mange mennesker med type 2-diabetes opfatter en diagnose og behandling som en løsning på problemet.

”Men type 2-diabetes er en kronisk sygdom, som man hele tiden skal være opmærksom på. Holder man f.eks. op med at forebygge ved hjælp af diæt eller motion, popper den op igen,” siger han.

”Og selvom lægerne er dygtige, kan de jo ikke tage ansvaret for min eller din diabetes på sig. Man er selv den, der bedst ved, hvordan man har det.”

Uvist antal Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling

Til juni i år kommer første rapport fra den nationale database BIOIBD, der skal skabe overblik over Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling. Men rapporten vil udelukkende afdække, hvor mange, der er sat i behandling siden marts 2016. Det samlede overblik vil først ligge klar om flere år. 

Risskovlæger udfordres etisk af jobbet

I voksenpsykiatrien i Risskov i Aarhus føler otte af ti læger sig etisk udfordret af arbejdet, f.eks. når det handler om at udskrive patienter.

Lamotrigin virker ikke til behandling af borderline

Lamotrigin har ikke nogen effekt, hverken på kort eller på lang sigt,​ viser den største dobbeltblindede randomiserede undersøgelse af effekten af præparatet til behandling af emotionel ustabil borderline personlighedsforstyrrelse.

Gratis tilbud om internetpsykiatri

Behandling via internet og i eget hjem. Sådan lyder et nyt tilbud til alle danskere, der lider af angst eller depression.

CCF-formand: Patienter ønsker hurtig indgriben

Personlig medicin, empati og hurtig indgriben hvis behandlingen ikke virker. Sådan lyder stikordene, hvis en vellykket behandling skal beskrives fra patientens synsvinkel.

Borderlinepatienter ekstra arbejdsmæssigt udfordret

Mennesker diagnosticeret med borderline har meget store problemer med at komme i arbejde eller uddannelse – både på kort og langt sigt. Og deres vanskeligheder er større end hos alle andre med psykiske lidelser, undtagen dem med skizofreni og misbrug.

Psykiske arbejdsskader rammer hårdest

Medarbejdere, der får stress eller andre psykiske lidelser på jobbet, står langt ringere end kolleger med ondt i ryggen, eksem eller tilsvarende fysiske arbejdsrelaterede sygdomme. Deres skader anerkendes sjældent, deres chef og arbejdsmiljørepræsentant håndterer sygdommen dårligt, og de fleste af dem mister jobbet.

Andelen af børn med en psykiatrisk diagnose fordoblet på få år

På bare syv år er der sket en fordobling i andelen af børn og unge, der har fået en psykiatrisk diagnose fra børnepsykiatrien. Andelen, der har fået en diagnose, inden de fylder 15 år fra 2010 til 2017 er således steget fra fire til ni procent. For ADHD er der tale om næsten en tredobling.

Her skal alle unge screenes for depression

I USA har American Academy of Pediatrics (AAP) netop udsendt retningslinjer, der skal hjælpe de praktiserende læger med at identificere unge med depression. For som det er i dag er det kun ca. halvdelen af tilfældene, der opspores – og kun 41 procent, der får behandling.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift