Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
Foto: University of Bath

Nyudviklet hudplaster måler blodsukkeret nøjagtigt

Et nyudviklet hudplaster kan måle blodsukkeret hvert 10.-15. minutter og spare diabetes-patienter for fingerpriktest.

Plasteret er udviklet på University of Bath, hvor forskere har testet det med positive resultater på både grise- og menneskehud.

Hudplasteret består af miniature sensorer, der bruger elektriske strømme til at "trække" glukose fra væske, der udskilles fra celler på hårsækkene.

Den eksisterende form for kontrol, med flere daglige glukosemålinger, kan være en byrde for mennesker med diabetes, hvor frygt for smerter og nåle, omkostningerne ved blodprøvestrips og ulejligheden ved selvovervågningsprocessen vanskeliggør en god blodglukosekontrol.

Derfor har forskere i årevis forsøgt at finde en ikke-invasiv metode til overvågning af blodglukose.

"Det nærmeste, der er opnået, har enten krævet mindst en enkeltpunktskalibrering med et klassisk fingerprik, eller implantationen af ​​en forkalibreret sensor via en enkelt nålindsætning," bemærker professor Richard Guy fra universitetets Department of Pharmacy & Pharmacology.

Han er medforfatter på undersøgelsen, der er offentliggjort i tidsskriftet Nature Nanotechnology.

Det nye hudplaster, der er skabt af Guy og hans universitetskollegaer, har dog potentiale til at ændre ​​glukoseovervågning.

Hudplastret samler glukosen i små "reservoirer" og måler niveauet hver 10-15 minutter. Håbet er, at det vil kunne sende glukoseaflæsninger til en brugers smartphone eller smartwatch og lade dem vide, når de har brug for medicin.

Det er vigtigt, at plasteret ikke gennemborer huden. Desuden gør dets evne til at måle glukose fra et lille område på hårsækkene det meget præcist, så det er ikke nødvendigt at bekræfte aflæsningerne via blodprøveudtagning.

Forskerne har bekræftede hudplastrets nøjagtighed ved at teste det på grisehud. De fandt, at det var i stand til at spore glukoseniveauer i områder set hos mennesker med diabetes og med høj nøjagtighed.

Yderligere undersøgelser på raske - menneskelige - deltagere fandt, at plastret nøjagtigt kunne spore glukoseniveauer over en periode på seks timer.

Holdet håber at forlænge glukoseovervågningsperioden til 24 timer, samt øge antallet af sensorer for at øge nøjagtigheden yderligere.

Med sådanne ændringer mener forskerne, at deres hudplaster kan give en tiltrængt, ikke-invasiv glukoseovervågningsteknik til mennesker med diabetes.

Uvist antal Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling

Til juni i år kommer første rapport fra den nationale database BIOIBD, der skal skabe overblik over Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling. Men rapporten vil udelukkende afdække, hvor mange, der er sat i behandling siden marts 2016. Det samlede overblik vil først ligge klar om flere år. 

Risskovlæger udfordres etisk af jobbet

I voksenpsykiatrien i Risskov i Aarhus føler otte af ti læger sig etisk udfordret af arbejdet, f.eks. når det handler om at udskrive patienter.

Lamotrigin virker ikke til behandling af borderline

Lamotrigin har ikke nogen effekt, hverken på kort eller på lang sigt,​ viser den største dobbeltblindede randomiserede undersøgelse af effekten af præparatet til behandling af emotionel ustabil borderline personlighedsforstyrrelse.

Gratis tilbud om internetpsykiatri

Behandling via internet og i eget hjem. Sådan lyder et nyt tilbud til alle danskere, der lider af angst eller depression.

CCF-formand: Patienter ønsker hurtig indgriben

Personlig medicin, empati og hurtig indgriben hvis behandlingen ikke virker. Sådan lyder stikordene, hvis en vellykket behandling skal beskrives fra patientens synsvinkel.

Borderlinepatienter ekstra arbejdsmæssigt udfordret

Mennesker diagnosticeret med borderline har meget store problemer med at komme i arbejde eller uddannelse – både på kort og langt sigt. Og deres vanskeligheder er større end hos alle andre med psykiske lidelser, undtagen dem med skizofreni og misbrug.

Psykiske arbejdsskader rammer hårdest

Medarbejdere, der får stress eller andre psykiske lidelser på jobbet, står langt ringere end kolleger med ondt i ryggen, eksem eller tilsvarende fysiske arbejdsrelaterede sygdomme. Deres skader anerkendes sjældent, deres chef og arbejdsmiljørepræsentant håndterer sygdommen dårligt, og de fleste af dem mister jobbet.

Andelen af børn med en psykiatrisk diagnose fordoblet på få år

På bare syv år er der sket en fordobling i andelen af børn og unge, der har fået en psykiatrisk diagnose fra børnepsykiatrien. Andelen, der har fået en diagnose, inden de fylder 15 år fra 2010 til 2017 er således steget fra fire til ni procent. For ADHD er der tale om næsten en tredobling.

Her skal alle unge screenes for depression

I USA har American Academy of Pediatrics (AAP) netop udsendt retningslinjer, der skal hjælpe de praktiserende læger med at identificere unge med depression. For som det er i dag er det kun ca. halvdelen af tilfældene, der opspores – og kun 41 procent, der får behandling.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift