Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

EMA behandler Forxiga mod type 1-diabetes

I øjeblikket er Det Europæiske Lægemiddelagentur i gang med at behandle AstraZenecas ansøgning om Forxiga, som behandling for diabetes type 1.

Det kan være gode nyheder for de patienter med diabetes type 1, hvis nuværende behandling ikke er optimal, mener Sten Madsbad, professor og overlæge på Endokrinologisk Afdeling på Hvidovre Universitetshospital.

Forxiga er en SGLT-2 hæmmer, som har været på markedet i Europa siden 2012, hvor den har været brugt til behandling af patienter med diabetes type 2.

Nu viser resultaterne fra det kliniske fase III program DEPICT imidlertid en ekstra effekt.

Tabletbehandlingen Forxiga har en gavnlig effekt som supplement til insulinbehandling til de patienter, der har en utilstrækkeligt kontrolleret diabetes type 1.

DEPICT-data viste, at når patienterne fik Forxiga, opnåede de reduktioner i HbA1c, i vægten og i den daglige insulindosis.

SGLT2-hæmmere, som Forxiga hører til, virker modsat alle andre behandlinger, fordi den får patienten til at udskille mere glukose i urinen, og derved falder glukose i blodet. Når patienten udskiller glukose med urinen, mister de også kalorier, hvad der svarer til 150-200 kalorier om dagen Det kan man se på vægten, som i gennemsnit går to – fire kilo ned, fortæller Sten Madsbad.

Derudover er behandlingen med til at sænke blodtrykket, fordi man udskiller mere væske igennem urinen på grund af glukoseindholdet. Sidst, men ikke mindst, er der også konstateret, at svingninger i blodsukkeret reduceres hos de patienter, som får SGLT2-hæmmere, samt at de får et fald i en reduktion i den daglige insulindosis, fortæller Sten Madsbad.

Tendens til syreforgiftninger, som er beskrevet hos patienter med type 2 diabetes, som Forxiga primært blev udviklet til at behandle, kan også være et problem for type 1 patientgruppen. I de foreløbige resultater fra DEPICT programmet har det dog ikke været et problem.

”Det er imidlertid rigtig vigtigt, at hvis patienten oplever, at de bliver utilpasse og får kvalme, så skal de komme ind til et tjek for, om de har en syreforgiftning,” siger Sten Madsbad.

Træerne gror imidlertid ikke i himlen, og Sten Madsbad fortæller, at der dog også er nogle problemer med Forxiga:

”Der har været problemer med svampeinfektioner i skeden hos kvinder, der har fået Forxiga. Der er tale om 16 procent ved Forxiga og seks procent i placebo, så det er et relativt stort antal, som blev ramt af den bivirkning,” siger Sten Madsbad.

Derudover har der været patienter, som har måtte afbryde behandling med Forxiga, fordi de skal tisse hele tiden, og det betyder, at de ikke kan forlade hjemmet. Noget som naturligvis reducerer patienternes livskvalitet betydeligt, fortæller Sten Madsbad.

 Forxiga er den første af sin slags, som er udviklet til type 2, men har vist effekt på type 1 diabetes, fortæller Sten Madsbad.

”Forxiga kunne godt have en plads i behandlingen af type 1 – specielt hos de patienter - som er dårligt reguleret i deres nuværende behandling,” siger Sten Madsbad.

Behandlingen består af en tablet, som skal tages oralt. Derfor mener Sten Madsbad, at det er forholdsvis nemt at lade patienter, der ikke er i optimal behandling for deres type 1 diabetes afprøve Forxiga for at se, om de får det bedre. Hvis de ikke gør det, kan man bare stoppe behandlingen igen, siger Sten Madsbad afsluttende. 

Aktuelt er Forxiga dog ikke godkendt til behandling af patienter med type 1 diabetes.

 

Uvist antal Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling

Til juni i år kommer første rapport fra den nationale database BIOIBD, der skal skabe overblik over Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling. Men rapporten vil udelukkende afdække, hvor mange, der er sat i behandling siden marts 2016. Det samlede overblik vil først ligge klar om flere år. 

Risskovlæger udfordres etisk af jobbet

I voksenpsykiatrien i Risskov i Aarhus føler otte af ti læger sig etisk udfordret af arbejdet, f.eks. når det handler om at udskrive patienter.

Lamotrigin virker ikke til behandling af borderline

Lamotrigin har ikke nogen effekt, hverken på kort eller på lang sigt,​ viser den største dobbeltblindede randomiserede undersøgelse af effekten af præparatet til behandling af emotionel ustabil borderline personlighedsforstyrrelse.

Gratis tilbud om internetpsykiatri

Behandling via internet og i eget hjem. Sådan lyder et nyt tilbud til alle danskere, der lider af angst eller depression.

CCF-formand: Patienter ønsker hurtig indgriben

Personlig medicin, empati og hurtig indgriben hvis behandlingen ikke virker. Sådan lyder stikordene, hvis en vellykket behandling skal beskrives fra patientens synsvinkel.

Borderlinepatienter ekstra arbejdsmæssigt udfordret

Mennesker diagnosticeret med borderline har meget store problemer med at komme i arbejde eller uddannelse – både på kort og langt sigt. Og deres vanskeligheder er større end hos alle andre med psykiske lidelser, undtagen dem med skizofreni og misbrug.

Psykiske arbejdsskader rammer hårdest

Medarbejdere, der får stress eller andre psykiske lidelser på jobbet, står langt ringere end kolleger med ondt i ryggen, eksem eller tilsvarende fysiske arbejdsrelaterede sygdomme. Deres skader anerkendes sjældent, deres chef og arbejdsmiljørepræsentant håndterer sygdommen dårligt, og de fleste af dem mister jobbet.

Andelen af børn med en psykiatrisk diagnose fordoblet på få år

På bare syv år er der sket en fordobling i andelen af børn og unge, der har fået en psykiatrisk diagnose fra børnepsykiatrien. Andelen, der har fået en diagnose, inden de fylder 15 år fra 2010 til 2017 er således steget fra fire til ni procent. For ADHD er der tale om næsten en tredobling.

Her skal alle unge screenes for depression

I USA har American Academy of Pediatrics (AAP) netop udsendt retningslinjer, der skal hjælpe de praktiserende læger med at identificere unge med depression. For som det er i dag er det kun ca. halvdelen af tilfældene, der opspores – og kun 41 procent, der får behandling.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift