Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Pilotprojekt: Nyt samarbejde mellem kardiologer og endokrinologer

Et tværfagligt pilotprojekt, hvor kardiologer skal arbejde tæt sammen med endokrinologer, sættes snart i gang på Steno Diabetes Center Copenhagen og to hospitaler i Region Hovedstaden. 

Baggrunden er den afgørende betydning det har for diabetespatienter at undgå hjertekarproblemer - samtidig med at diabetes er udbredt blandt indlagte hjertekarpatienter.

Tallene taler deres eget sprog om, at der er behov for det nye tiltag. Blandt borgere indlagt akut med hjerteproblemer har hele 33 procent type 2-diabetes, og blandt dem er kun halvdelen klar over, at de har sygdommen. Yderligere 33 procent har prædiabetes. De tilsvarende tal blandt den danske befolkning, er, at 4,5 procent har type 2-diabetes. En procent har uopdaget type 2-diabetes og 5,5 procent har prædiabetes, fortæller Allan Flyvbjerg, direktør, Steno Diabetes Center Copenhagen.

Der er derfor tale en forholdsvis stor målgruppe, som vil have behandlingsmæssig gavn af multidisciplinær behandling på en afdeling, der både tilbyder behandling for hjerteproblemer og for diabetes.

Systematisk screening for type 2-diabetes

En del af planen med projektet, som startes i løbet af 2018 og forventes evalueret ultimo 2020, er, at der skal foregå en systematisk screening for type 2-diabetes blandt de borgere, som hospitalindlægges med hjerteproblemer og blodpropper, fortæller Allan Flyvbjerg. Noget, der indtil nu ikke er foregået systematisk: 

”Jeg forventer, at screeningsprogrammet vil forbedre såvel livskvalitet som livslængde for de personer, der er indlagt med hjertekarproblemer og samtidig har uopdaget diabetes. De kan sættes i behandling for deres diabetes, ” siger Allan Flyvbjerg.

Pilotprojektet kommer til at foregå på henholdsvis Herlev-Gentofte Hospital, Steno Diabetes Center Copenhagen og på Nordsjællands Hospital. Når projektet afslutttes i 2020, skal resultaterne måles og vejes, og hvis projektet viser sig at være en succes, forventes den nye arbejdsform udbredt i hele Region Hovedstaden som den gængse måde, kardiologer og diabeteslæger screener for uopdaget type 2-diabetes. Og måden de arbejder sammen på omkring borgere med både hjerte- og diabetesproblemer, fortæller Allan Flyvbjerg.

Hvis projektet er en succes, skal det spredes ud til hele Region Hovedstaden som en helt systematisk ny metode, hvor kardiologer og diabeteslæger skal arbejde tæt sammen omkring hjertepatienter med diabetes.

Alle hjertepatienter vil så fremover skulle screens systematisk for diabetes i forbindelse med en hospitalsindlæggelse.

”Screeningsmetoden for type 2-diabetes blandt personer med hjertekarsygdom vil blot være en simpel blodprøve i form af måling af langtidsblodglukosetallet, der på ingen måde er lige så besværlig og tidskrævende, som den tidligere anvendte sukkerbelastningstest, der før 2012 var den anbefalede screeningsmetode for uopdaget type 2-diabetes,” siger Allan Flyvbjerg.

Hvis blodprøven påviser uopdaget type 2-diabetes, skal enten hjerteafdelingen, hospitalets medicinske afdeling eller egen praktiserende læge reagere på det og sørge for, at borgeren kommer i behandling, fortæller Allan Flyvbjerg. 

Udgifter til projekt er holdt lave

"Udgifterne til projektet er foreløbigt holdt på ca. seks millioner over de første to–tre år. Netop området, som handler om at behandle borgere med både diabetes og hjertekarsygdom, er vigtigt at udvikle og gøre bedre, fordi denne målgruppe hænger bagefter, når det drejer sig om at få den fulde effekt ud af standard kardiovaskulær behandling," siger Allan Flyvbjerg. 

”Jeg ser gerne, at vi udvikler nogle fælles ambulatorier, hvor personer med både diabetes og hjertekarproblemer kan behandles af et team af hjerte -og diabeteslæger, så vi undgår, at borgerne kastes rundt mellem forskellige afdelinger,” siger Allan Flyvbjerg afsluttende.

Uvist antal Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling

Til juni i år kommer første rapport fra den nationale database BIOIBD, der skal skabe overblik over Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling. Men rapporten vil udelukkende afdække, hvor mange, der er sat i behandling siden marts 2016. Det samlede overblik vil først ligge klar om flere år. 

Risskovlæger udfordres etisk af jobbet

I voksenpsykiatrien i Risskov i Aarhus føler otte af ti læger sig etisk udfordret af arbejdet, f.eks. når det handler om at udskrive patienter.

Lamotrigin virker ikke til behandling af borderline

Lamotrigin har ikke nogen effekt, hverken på kort eller på lang sigt,​ viser den største dobbeltblindede randomiserede undersøgelse af effekten af præparatet til behandling af emotionel ustabil borderline personlighedsforstyrrelse.

Gratis tilbud om internetpsykiatri

Behandling via internet og i eget hjem. Sådan lyder et nyt tilbud til alle danskere, der lider af angst eller depression.

CCF-formand: Patienter ønsker hurtig indgriben

Personlig medicin, empati og hurtig indgriben hvis behandlingen ikke virker. Sådan lyder stikordene, hvis en vellykket behandling skal beskrives fra patientens synsvinkel.

Borderlinepatienter ekstra arbejdsmæssigt udfordret

Mennesker diagnosticeret med borderline har meget store problemer med at komme i arbejde eller uddannelse – både på kort og langt sigt. Og deres vanskeligheder er større end hos alle andre med psykiske lidelser, undtagen dem med skizofreni og misbrug.

Psykiske arbejdsskader rammer hårdest

Medarbejdere, der får stress eller andre psykiske lidelser på jobbet, står langt ringere end kolleger med ondt i ryggen, eksem eller tilsvarende fysiske arbejdsrelaterede sygdomme. Deres skader anerkendes sjældent, deres chef og arbejdsmiljørepræsentant håndterer sygdommen dårligt, og de fleste af dem mister jobbet.

Andelen af børn med en psykiatrisk diagnose fordoblet på få år

På bare syv år er der sket en fordobling i andelen af børn og unge, der har fået en psykiatrisk diagnose fra børnepsykiatrien. Andelen, der har fået en diagnose, inden de fylder 15 år fra 2010 til 2017 er således steget fra fire til ni procent. For ADHD er der tale om næsten en tredobling.

Her skal alle unge screenes for depression

I USA har American Academy of Pediatrics (AAP) netop udsendt retningslinjer, der skal hjælpe de praktiserende læger med at identificere unge med depression. For som det er i dag er det kun ca. halvdelen af tilfældene, der opspores – og kun 41 procent, der får behandling.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift