Skip to main content

Endokrinologisk Tidsskrift

 - først med nyheder om ny medicin

Type 2-diabetes: Vi har brug for mere viden om risikofaktorer

Selvom mulighederne for diabetesbehandlingen er blevet markant bedre gennem de seneste ti år, er der alligevel et stort hul. Vi mangler viden om, hvorfor to patienter med samme talværdier udvikler sygdommen forskelligt, understreger professor.

Står du med to type 2-diabetespatienter foran dig, som har samme BMI, blodtryk og langtidsblodsukker, er det oplagt at tro, at sygdommen udvikler sig ens for begge. Men sådan er virkeligheden ikke.

“Der er stor forskel på risikoen for komplikationer. Når jeg står med to diabetespatienter, som egentlig er ens på mange parametre - de har samme BMI, blodtryk og langtidsblodsukker - så ved jeg ikke, om deres sygdom udvikler sig ens,” fortæller praktiserende læge og professor ved Institut for Folkesundhed, Forskningsenheden for Almen Praksis, Annelli Sandbæk og tilføjer:

“Jeg kan ikke se, hvem af dem, der får komplikationer og hvornår. Vi ved, at sygdommen udvikler sig forskelligt - vi ved bare ikke hvorfor.”

Hvis lægerne skal være bedre til at forudsige sygdomsforløb for diabetespatienter, kræver det mere viden om risikofaktorer. Men en sådan viden kræver, at de kliniske vejledninger bliver mere differentieret.

"Vi ved, at sygdommen udvikler sig forskelligt - vi ved bare ikke hvorfor, siger," siger professor Annelli Sandbæk.

“Vi er blevet langt bedre til at behandle individuelt, men for at nå skridtet foran sygdommen, så kræver det nogle bedre vejledninger. Og for at få det, har vi brug for flere studier, som er mere differentierede i deres tilgang til diabetespatienter,” forklarer hun og understreger, at den slags studier er dyre, fordi det kræver langvarige kliniske studier.  

Dyrt - men vigtigt

Laver man imidlertid disse studier, vil man kunne klarlægge, hvorfor nogle borgere udvikler komplikationer, og andre ikke gør. Men de vil også afsløre, hvad den rette behandling vil være for den enkelte patient.

“Det er meget komplekst det her, for jeg vil som læge stå over for nogle forholdsvis slanke type 2-patienter, hvor diabetes er aggressiv og nogle patienter med et højt BMI, hvor sygdommen er mindre aggressiv. Og de skal nok behandles forskelligt, men vi ved bare ikke i dag, hvor forskellig behandlingen skal være,” siger hun.

Derfor efterspørger Annelli Sandbæk øget fokus på forskning inden for dette felt.

“Vi har brug for mere viden på det her område. Vi skal ud i nogle større, kliniske studier, der også er randomiserede, hvor vi prøver forskellige ting af. Jeg ved godt, det er dyrt - men det er vigtigt.”