Skip to main content

Endokrinologisk Tidsskrift

 - først med nyheder om ny medicin

Nye tabletbehandlinger af type-2 diabetes vinder indpas

Resultaterne af et nyt svensk registerstudie, der sammenligner SGLT-2 hæmmer og DDP-4 hæmmer med insulin, er for gode til at være sande, mener danske forskere. Men de kan være hypotesegivende og bevis på, i hvilken retning diabetesbehandlingen går i disse år.

Forskere verden over står nærmest i kø for at præsentere”real life” data, der kan supplere de senere års banebrydende, kliniske studier af SGLT-2 hæmmeren empagliflozin og GLP-1 receptoragonisten liraglutid. Ambitionen er at finde ud af, om der også er evidens for effekten ved de nye, medicinske præparater til behandling af type-2 diabetes ude i den virkelige verden.

Senest har et hold svenske forskere brugt landets meget store diabetesregister til at sammenligne patienter, der bliver behandlet med SGLT-2 hæmmeren dapagliflozin eller DPP-4 hæmmere, med patienter i insulinbehandling. Studiet, der er sponsoreret af dapagliflozin-producenten AstraZeneca, viste, at patienter medicineret med dapagliflozin eller DDP-4 hæmmere havde op mod 56 procent lavere risiko for død af alle årsager i forhold til patienter i insulinbehandling. Desuden resulterede behandling med dapagliflozin i markant lavere risiko for kardiovaskulære hændelser, konkluderede forskerne i Diabetes, Obesity and Metabo.

Resultaterne får imidlertid en noget skeptisk modtagelse af de danske diabetesforskere, Medicinsk Tidsskrift har talt med.

”Selvom resultaterne understøtter det store EMPA-REG OUTCOME studie, og selvom studiet er baseret på et imponerende register og ved hjælp af en avanceret statistisk øvelse, så skal procenterne tages med forbehold. Det er for eksempel iøjnefaldende, at ingen af de tidligere, randomiserede studier, der har vist skyggen af, at DDP-4 hæmmere nedsætter dødeligheden, mens det i dette studie synes at være tilfældet,” lyder det fra Troels Krarup Hansen, der er professor ved Aarhus Universitet.

Socioøkonomisk status påvirker resultaterne

Forskerne har matchet de i alt 21.758 patienter i behandlingsgrupperne 1:1, så de passer sammen i forhold til blandt andet alder, diabetesvarighed, tilfælde af hjertekarsygdomme og øvrig diabetesmedicin. Men forskerne har ikke haft mulighed for at korrigere for eksempelvis socioøkonomiske status, som man ellers ved har stor betydning for udviklingen af deres diabetes og dermed også risikoen for hjertekarsygdom og død, forklarer Troels Krarup Hansen.

”Min kliniske fornemmelse er, at der nok også i Sverige vil være en tendens til, at de nye, dyrere tabletbehandlinger bliver givet mere til dem, der er socioøkonomisk bedre stillet. For det er dem, der er belæste, og fortæller lægen, at de ikke vil have insulin, men de nye piller. De er formentlig også bedre til at rette sig efter livsstilsanbefalinger. Men den form for socioøkonomisk skævhed kan forskerne ikke korrigere for ud fra de data, de har til rådighed,” siger han.

Troels Krarup Hansen betragter studiet som en form for ”træden vande” frem til, at blandt andet resultaterne af det store randomiserede studie af dapagliflozin, DECLARE-TIMI58, lander i 2018.  

Måske fremryk i behandlingsalgoritmen

Det interessante ved det svenske observationsstudiet er, at det giver et indblik i, hvordan udviklingen inden for diabetesbehandling skrider frem ude i den virkelige verden, mener Troels Krarup Hansen.  

”Der er helt klart en tendens til, at flere og flere får tabletbehandling med SGLT-2 hæmmere i forhold til tidligere, både i Sverige og herhjemme, og flere læger giver det til tidligere til deres patienter,” siger han.

Ud over sit professorat er Troels Krarup Hansen også formand for Dansk Endokrinologisk Selskab, hvor en arbejdsgruppe netop nu er ved at revidere de danske behandlingsguidelines for type-2 diabetes i samarbejde med Dansk Selskab for Almen Medicin. Og selvom han er enig med de svenske forskere i, at man som praktiserende læge savner svar på, hvilke af anden valgs-præparaterne der er mest effektfulde, så kender ingen endnu det svar.

”Jeg sidder ikke selv med i arbejdsgruppen, men jeg kunne forestille mig, at der i de nye guidelines kommer til at stå, at vi anbefaler SGLT-2 hæmmere eller GLP-1 analoger ved manifest hjertekarsygdom, hvor der er store studier, der peger på, at de har en positiv effekt. Men i tilfælde, hvor der ikke er kendt hjertesygdom kommer der ikke til at stå, at SGLT-2 hæmmere har højere rang end de andre anden valgs-præparater endnu. Det kræver simpelthen flere data," siger han.

På Københavns Universitet er klinisk professor Sten Madsbad enig i, at resultaterne af det nye, svenske studie skal tages med forbehold. Det er ganske enkelt for godt til at være sandt, mener han. Resultaterne kan dog være hypotesegenererende for fremtidige studier og vidne om, hvordan lægemidlet bliver brugt allerede.

”Der er ingen tvivl om, at behandling med SGLT-2 hæmmere og GLP-1 vinder hastigt frem – især til patienter med høj risiko for hjertekarsygdom. Jeg kunne også godt forestille mig, at man på sigt vil give det til alle uanset, om de har kendt hjertesygdom eller ej. Jeg tror på, at SGLT-2 hæmmere vil rykke frem i behandlingsalgoritmen,” siger han.