Skip to main content

Endokrinologisk Tidsskrift

 - først med nyheder om ny medicin

Diabetesprofessor: Vi skal knække tarmens koder

Filip Krag Knop

Tarmen er kroppens største hormonproducerende kirtel og har afgørende betydning for reguleringen af glukosestofskiftet. Derfor er det i tarmen, diabetesforsker Filip Krag Knop forsøger at gøre fysiologiske opdagelser og finde frem til nye behandlingsmetoder. Et arbejde, han for nyligt fik en forskerpris for.

Det er næppe jagten på videnskabens svar på en Oscar, en Bodil eller en Emmy, som dag efter dag får forskere verden over til at forsøge at løse kroppens endnu ubesvarede gåder. Men en pris er ikke desto mindre en anerkendelse af, at forskningsresultaterne er blevet bemærket, ligesom det motiverer til at fortsætte. Det fortæller professor Filip Krag Knop, der er leder af Center for Diabetesforskning på Gentofte Hospital, som for nyligt modtog Odd Fellow Ordenens Forskerpris på 250.000 kroner.

Prisen har Filip Krag Knop fået for sit arbejde med tarmhormonernes betydning for stofskifte, overvægt og type-2 diabetes. Sigtekornet er rettet mod forbedrede behandlinger af type 2-diabetes og fedme. Og nye opdagelser har bragt målet inden for rækkevidde, vurderer han.

”Der har hidtil været ekstremt meget fokus på bugspytkirtlens rolle i udviklingen og behandlingen af diabetes. Vi har med vores forskning forsøgt at zoome ud og anskue kroppen mere holistisk for at finde ud af, hvad den samlede rolle af en række organsystemer er på glukosestofskiftet og appetitreguleringen. Og der er altså kommet nogle fantastiske resultater de senere år,” siger han.

Opdagelser der kan revolutionere diabetesbehandlingen

Som helt ung læge trådte Filip Krag Knop sine barnesko på en medicinsk afdeling, der bestod af en endokrinologisk og en gastroenterologisk sektion. Det vakte hans interesse for netop dette krydsfelt, som han siden har arbejdet inden for.

Det arbejde har blandt andet ført til studier af patienter uden en bugspytkirtel, som har vist, at tarmen er et vigtigt sted for produktionen af glukagon – søsterhormonet til insulin, der har den modsatrettede virkning og dermed også spiller en rigtig vigtig rolle i blodsukkerreguleringen. Opdagelsen blev præsenteret i det videnskabelige tidsskrift Diabetes sidste år. Nu skal forskerne finde ud af, hvilke celler i tarmen, glukagon kommer fra, og hvilket behandlingspotentiale, det har.

Knop og det øvrige forskerhold har desuden været med til at vise, at galden ikke alene er involveret i fedtfordøjelsen i tarmen, men også stimulerer udskillelsen af tarmhormoner som GLP-1, hvilket regulerer blodsukkeret og har en appetitnedsættende effekt.

”Det er et arbejde, vi forventer os meget af,” konkluderer Filip Krag Knop.

Svarene ligger stadig gemt i tarmen

Er han og kollegaerne dermed i mål? Langt fra, konstaterer Filip Krag Knop. Ikke før de kan kurere diabetes og forebygge patienters udvikling af svær overvægt med dertilhørende komplikationer. Og meget tyder på, at en stor del af svaret stadig ligger gemt i tarmen.

”Det tror vi stadig på, fordi vi ved, at den bedste behandling af type 2-diabetes og svær overvægt hverken er en medicinsk behandling eller en livsstilsbehandling, men en kirurgisk i form af en gastric bypass-operation. For dermed rekonfigurerer man madens forløb, så den kommer hurtigere ned i de distale dele af tarmen. Og vi kan se, at patienterne få dage efter en operation har normale blodsukre. Der sker altså noget nede i den tarm, der er enormt positivt for patienterne,” forklarer Filip Krag Knop.

Forskerne ved desuden, at patienternes niveauer af GLP-1 stiger markant efter en gastric bypass-operation, ligesom operationen stimulerer udskillelsen af tarmhormonerne PYY og oxyntomodulin, som begge har en appetitsænkende effekt.

”Operationen skaber formentlig en vifte af ændringer, der spiller ind på måltiderne efterfølgende. Det må vi nu finde ud af at efterligne farmakologisk. For det ville jo være fantastisk, hvis man ikke længere behøvede at operere patienterne,” siger han.

Forskere fra Indiana University i USA og også danske forskere har allerede vist lovende resultater ved at kombinere GLP-1 med andre tarmhormoner for dermed at opnå en større appetitsænkende effekt, så man medicinsk kan forebygge overvægt og dermed mindske risikoen for type 2-diabetes.  

Der er mange parametre i spil

Blandt milepælene inden for forskningen i krydsfeltet mellem endokrinologi og gastroenterologi fremhæver Filip Krag Knop desuden danske studier, der har vist, at overvægtige har en anden bakteriesammensætning end normalvægtige. Den sammensætning forsøger forskere – blandt andet fra Center for Diabetesforskning – nu at efterligne.

Og endelig har man fundet ud af, at tarmmotiliteten kan have en stor effekt på blodsukkeret således, at hvis forskerne kan udvikle stoffer, der kan sænke mavesækkens tømningshastighed til tyndtarmen, kan man hindre de voldsomme blodsukkerstigninger efter kulhydratrige måltider hos patienter med diabetes.

”Der er virkelig mange parametre at spille på. Og mavetarmkanalen er et organsystem, der potentielt gemmer på rigtig mange hemmeligheder. Når vi får knækket koden til dem, er der håb om en bedre behandling til patienterne,” siger han

Filip Krag Knop forventer at se banebrydende behandlings- og forebyggelsesresultater på området til gavn for det stigende antal patienter med type 2-diabetes inden for fem-syv år. 

”Det store problem med, at vi i Vesten spiser for meget og forkert, har vi indtil nu været dårlige til at håndtere. Nu sker der heldigvis rigtig meget inden for det her felt.”