Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Enorme regionale forskelle i diabetesbehandlingen i Danmark

Allan Flyvbjerg

Der er meget store regionale forskelle i, hvor ofte de praktiserende læger udskriver de forskellige lægemidler mod diabetes.

”Vi lader de praktiserende læger i stikken,” siger Allan Flyvbjerg, øverste chef for Steno Diabetescenter Copenhagen. Han efterlyser mere entydige guidelines.

Forskellene fremgår af statistikken for lægemiddelordinationer i databasen, Ordiprax, som er udviklet i et samarbejde mellem Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen og Sundhedsdatastyrelsen.

“Det er problematisk, faktisk pinligt, at der er så store regionale forskelle på diabetes-behandlingen i et lille land som Danmark. Det virker fuldstændig ulogisk og unødvendigt,” siger Allan Flyvbjerg, øverste chef for Steno Diabetescenter Copenhagen. Han er i gang med at opbygge fremtidens diabetesbehandling i Region Hovedstaden. Steno Diabetescenter Copenhagen er langt det største center i den betydelige diabetessatsning, som er på vej til at blive rullet ud landsdækkende, finansieret af bevillinger fra Novo Nordisk Fonden.Alene til Steno Diabetescenter Copenhagen er der bevilget tre mia. kr.

Udfasning af sulfonylurinstof

Af statistikken for lægemiddelordinationer i databasen, Ordiprax, fremgår det bl.a., at de såkaldte SU-lægemidler er ved at blive udfaset i Danmark – men med meget store forskelle fra region til region.

Behandling med sulfonylurinstof (SU) har været brugt i mange år, og præparaterne virker ved at fremme dannelsen af insulin fra bugspytkirtlen. En væsentlig ulempe er dog, at stofferne ikke holder op med at virke selvom blodsukkeret bliver lavt. Dette kan betyde, at der især hos nogle personer er en risiko for hypoglykæmi (for lavt blodsukker).

Udfasningen går langsomst i Region Hovedstaden, som siden 2. kvartal 2014 har kunnet reducere sit forbrug fra 625 til 500 DDD per 1000 indbyggere per kvartal, altså en reduktion på 20 procent.

Det højest aktuelle forbrug findes i Region Nordjylland, hvor forbruget stadig er 530 DDD per 1000 indbyggere per kvartal. Denne region har i årevis været mere begejstret for SU med et kvartalsforbrug på tæt på 800 DDD per 1000 indbyggere.

Længst i udfasningen er Region Syddanmark og Region Midtjylland med aktuelt forbrug på under 400 DDD indbyggere per kvartal, altså næsten 25 procent mindre end i Region Nordjylland.

Det er den slags forskelle, som Allan Flyvbjerg hæfter sig ved, om end hans kommentarer ikke knytter sig til enkeltstående lægemidler.

“Vi diabetologiske eksperter lader de praktiserende læger i stikken, fordi de danske guidelines er alt for bredt formulerede. Der skal mere entydighed til med fokus på anbefalinger af de farmaka, der har den højeste evidens, den laveste bivirkningsprofil og den laveste pris, ellers kan jeg forestille mig, at almen praksis ikke kan holde rede på, hvilke stoffer der er bedst for den enkelte borger med diabetes. Derfor skal vi endokrinologer påtage os et ansvar for de alt for store forskelle i behandlingen,” siger han.

Forskellene i DPP-4 hæmmerne

Der er også kolossale forskelle mellem regionerne, når det gælder de såkaldte DPP-4 hæmmere.

Disse præparater virker ved at hæmme nedbrydningen af et naturligt tarmhormon (GLP-1) i kroppen, som fremmer dannelsen af insulin og hæmmer dannelsen af glukagon. Påvirkningen af disse to hormoner fører til sænkning af blodsukkeret. Der er meget få bivirkninger ved behandlingen, som oftest kan gives én gang daglig.

Anvendelsen af DPP-4-hæmmere er i vækst, men med enorme forskelle:

Region Nordjylland er ellevild med DPP-4 hæmmere og har været det i årevis. Aktuelt ligger forbruget på 330 DDD pr. 1000 indbyggere pr. kvartal.

Derimod er Region Sjælland mere forbeholden med et aktuelt forbrug på lige under 240 330 DDD pr. 1000 indbyggere pr. kvartal, altså 28 procent mindre end nordjyderne.

Forskellene i GLP1-analoger

De største forskelle i behandlingsmønster ser man indenfor de nyere lægemidler, f.eks. de såkaldte GLP-1 analoger. De er anført af Victoza i vækst overalt.

GLP1-analoger øger dannelsen af insulin og nedsætter dannelsen af glukagon i bugspytkirtlen, samtidig med at det nedsætter appetitten og bevirker, at maden opholder sig længere tid i mavesækken. Disse ting bevirker en sænkning af blodsukkeret, et vægttab og en mindre sænkning af blodtrykket.

Region Nordjylland har mindst vækst af GLP-1 analoger, og aktuelt er forbruget 340 DDD pr. 1000 indbyggere pr. kvartal. Helt anderledes er det med Region Sjælland, som allerede i 2014 anvendte 380 DDD pr. 1000 indbyggere pr. kvartal, og siden er forbruget steget til 470 DDD pr. 1000 indbyggere pr. kvartal, og det er 38 procent mere end Region Nordjylland.

Forskellene i SGLT2-hæmmere

Også de såkaldte SGLT2 hæmmere er i fremmarch, men med store forskelle i tempoet.

Disse præparater virker via nyrerne, så man udskiller en øget mængde af sukker i urinen. På denne måde sænkes blodsukkeret, samtidig med at personen mister kalorier, hvilket kan resultere i et mindre vægttab.

Mest skeptisk er Region Nordjylland overfor SGLT2-hæmmere med et aktuelt forbrug på lige under 150 DDD pr. 1000 indbyggere pr. kvartal. Her er Region Hovedstaden og Region Sjælland mest begejstrede med et aktuelt behov på over 200 DDD pr. 1000 indbyggere pr. kvartal, altså 25 procent højere end i Region Nordjylland.

Flyvbjerg: Vi skal skabe entydighed

Allan Flyvbjerg ønsker ikke at blive taget til indtægt for hverken det ene lægemiddel eller det andet. Hans kommentarer handler alene om forskellene – og den manglende entydighed i de endokrinologiske speciallægers anbefalinger til kollegaerne i almen praksis:

”Efter min mening skal vi arbejde meget tættere sammen med at skabe større entydighed og være en hjælp for de praktiserende læger. Ud over mere tydelige og operationelle guidelines, er det jo kun fantasien der sætter en grænse for, hvad vi diabetologiske eksperter kan udrette sammen med de praktiserende læger,” siger han.

Han foreslår, at eksperterne i fællesskab udvikler nye teknologiske løsninger, der kan give adgang til let anvendelige beslutningsstøtteredskaber baseret på nyeste viden indenfor rationel farmakoterapi.

“Så ville man som praktiserende læge, i tvivlstilfælde om valget af den rette medicin undgå at skulle søge råd i alt for bredt formulerede guidelines, der i værste fald kan være delvist- eller helt forældede. Resultatet af det set-up, vi har nu, er, at vi må konstatere en uacceptabel stor forskel i anvendelse af medicin til personer med diabetes rundt om i landet. Det er ikke godt nok og rent ud sagt uacceptabel,” siger han.

Krarup: En behandling er ikke bedre end en anden

Formand for Dansk Endokrinologisk Selskab, Troels Krarup Hansen, der også er professor og overlæge på Medicinsk Endokrinologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, siger i en skriftlig kommentar, at guidelines for type 2 diabetes giver stor frihed til valg af præparat nummer 2 efter metformin.

“Man kan ikke tale om at en behandling er bedre end en anden. Det, der betyder noget, er, at man opnår god glykæmisk kontrol, passende lav HbA1c, med færrest mulige bivirkning og til den bedste pris. Vi savner adgang til data fra praksis på f.eks. HbA1c for at kunne udtale os om dette,” skriver han.

Han mener, at der i statistikken er en række faktorer, som skal tages med i betragtning, inden man konkluderer for bastant.

“Forbruget er ikke korrigeret for forskelle i forekomsten af diabetes i de enkelte regioner. Når forbruget ligger højt i Region Sjælland kan det være udtryk for, at der er relativt flere diabetespatienter i den region. Forbruget opgives som DDD. For insulin en 1 DDD 40 enheder. Da mængden af insulin til specielt type 2 diabetes afhænger meget af f.eks. vægt, vil forbruget blive størst de steder, hvor der er mange overvægtige patienter,” skriver han.

“Med ovenstående forbehold er det dog fortsat tydeligt, at der er regionale variationer i de foretrukne behandlinger. Det baserer sig nok primært på historisk betingede forskellige kulturer - herunder også i samarbejdet mellem hospitalerne og praksis. Det ser dog ud til, at forskellene bliver mindre og mindre, hvilket formentlig skyldes vores nationale behandlingsvejledninger og et generelt bedre samarbejde på tværs af landet,” skriver Troels Krarup Hansen.

SU-lægemidlerne er ved at blive udfaset i Danmark.

  • Det går langsomst i Region Hovedstaden som siden 2. kvartal 2014 har kunnet reducere sit forbrug fra 625 til 500 DDD per 1000 indbyggere per kvartal, altså en reduktion på 20 procent.
  • Men det højest aktuelle forbrug findes i Region Nordjylland, hvor forbruget stadig er 530 DDD per 1000 indbyggere per kvartal. Denne regional har i årevis været mere begejstret for SU med et kvartalsforbrug på tæt på 800 DDD per 1000 indbyggere.
  • Længst i udfasningen er Region Syddanmark og Region Midtjylland med aktuelt forbrug på under 400 DDD indbyggere per kvartal, altså næsten 25 procent mindre end i Nord.

 

Novo Nordisks degludec, altså Tresiba, tages også imod med stor forskellighed.

  • Region Sjælland skiller sig ud som mest begejstret med aktuelt forbrug på over 250 DDD pr. 1000 indbyggere pr. kvartal.
  • Mens Region Syddanmark er langsomst med et aktuelt forbrug på 140 DDD pr. 1000 indbyggere pr. kvartal. Sjællænderne bruger altså 78 procent mere, Og det vedrører altså et lægemiddel som er helt nyt i Danmark.

 

DPP-4 hæmmere er i vækst, men med enorme forskelle:

  • Region Nordjylland er ellevild med DPP-4 hæmmere og har været det i årevis. Aktuelt ligger forbruget på 330 DDD pr. 1000 indbyggere pr. kvartal.
  • Derimod er Region Sjælland mere forbeholdne med et aktuelt forbrug på lige under 240 330 DDD pr. 1000 indbyggere pr. kvartal, altså 28 procent mindre end nordjyderene

 

 

Victoza er i vækst overalt

  • Men Region Nordjylland har mindst vækst, og aktuelt er forbruget 325 DDD pr. 1000 indbyggere pr. kvartal
  • Helt anderledes med Region Sjælland, som allerede i 2014 anvendte 380 DDD pr. 1000 indbyggere pr. kvartal, og siden er forbruget steget til 470 DDD pr. 1000 indbyggere pr. kvartal, og det er 88 procent mere end Region Nordjylland.

 

SGLT2 hæmmere er i fremmarch:

  • Men Region Nordjylland er mest skeptisk med et aktuelt forbrug på lige under 150 DDD pr. 1000 indbyggere pr. kvartal,
  • Her er Region Hovedstaden og Region Sjælland mest begejstrede med et aktuelt behov på over 200 DDD pr. 1000 indbyggere pr. kvartal, altså 25 procent højere end i Region Nordjylland.

Medicinrådet anbefaler RoActemra som mulig standardbehandling mod kæmpecelleatreritis

Risikoen for bivirkninger ved behandlingen af den sjældne og alvorlige sygdom kæmpecellearteritis med højdosis prednisolon, kan fremover reduceres markant, efter at Medicinrådet tirsdag besluttede af anbefale lægemidlet RoActemra (tocilizumab) som mulig standardbehandling til patienter med kæmpecellearteritis.

EMA sætter ind mod doseringsfejl ved methotrexat

Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, har igangsat et review af risikoen for doseringsfejl med methotrexat. Det er en risiko, der har været kendt i mange år, men ikke desto mindre ser man stadig alvorlige tilfælde af overdosering over hele Europa, hvoraf nogle har ført til dødsfald. Også i Danmark.

Kvinder negligerer og skjuler leddegigt på jobbet

En kvalitativ undersøgelse af sammenhæng mellem arbejdsliv, moderskab og livet med leddegigt viser, at kvinderne fortier og negligerer deres sygdom, fordi arbejdslivet fylder meget. 

CCF-formand: Patienter ønsker hurtig indgriben

Personlig medicin, empati og hurtig indgriben hvis behandlingen ikke virker. Sådan lyder stikordene, hvis en vellykket behandling skal beskrives fra patientens synsvinkel.

Professor: Nyt behandlingsregime på vej mod kæmpecellearteritis

Med tocilizumab sammen med en standardiseret, effektiv proces for at stille hurtige og præcise diagnoser kan lægerne behandle kæmpecellearteritis langt bedre allerede i den nærmeste fremtid. Der er tale om et nyt behandlingsregime.

Sammenhæng mellem kæmpecellearteritis og diabetes

En nyere dansk undersøgelse fastslår nu, at der er sammenhæng mellem kæmpecellearteritis og en diabetesdiagnose. Forskerne mistænker brug af prednisolon i behandlingen. 

Med korrekt træning kan håndartrose forbedres

Undersøgelser viser nu, at patienter med håndartrose gennemsnitligt kan opnå en forbedring af styrken på 25 procent med den rette træning.

Uvist antal Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling

Til juni i år kommer første rapport fra den nationale database BIOIBD, der skal skabe overblik over Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling. Men rapporten vil udelukkende afdække, hvor mange, der er sat i behandling siden marts 2016. Det samlede overblik vil først ligge klar om flere år. 

Risskovlæger udfordres etisk af jobbet

I voksenpsykiatrien i Risskov i Aarhus føler otte af ti læger sig etisk udfordret af arbejdet, f.eks. når det handler om at udskrive patienter.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift