Skip to main content

Endokrinologisk Tidsskrift

 - først med nyheder om ny medicin

Nyt baggrundsnotat om behandling af type-2 diabetes

IRF har fået udarbejdet et baggrundsnotat til glukosesænkende behandling af type 2 diabetes.

Baggrundsnotatet er udarbejdet af IRF under rådgivning af en ekstern specialistgruppe.

Det er specialistgruppens vurdering, at start af insulinbehandling til patienter med type 2-diabetes i almen praksis, som udgangspunkt, kun bør omfatte basal insuliner og der er derfor ikke udarbejdet rekommandationer for de øvrige insulintyper.

Baggrundsnotatet omfatter ikke kombinationspræparater, for hvilke der henvises til rekommandationerne for enkeltstofferne.

Baggrundsnotatet omfatter syv forskellige lægemiddelgrupper, hvortil der gives anbefalinger i forhold til valg af lægemiddel inden for de enkelte lægemiddelgrupper:

Biguanider (metformin)
β-cellestimulerende midler (meglitinider og sulfonylurinstoffer)
Glitazoner (pioglitazon)
Dipeptidylpeptidase 4 (DPP-4)-hæmmere
Natrium-glukose co-transportor 2 (SGLT-2)-hæmmere
Glukagon-lignende-peptid 1 (GLP-1) receptoragonister
Basal insuliner