Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Stamceller kan øge insulinproduktion hos diabetes-patienter

Påvirkning af udviklingen af stamceller til insulin-producerende betaceller i bugspytkirtlen, kan bane vej for en effektiv behandling af diabetes.

Det antyder ny forskning fra Københavns Universitet, hvor forskere har afdækket, hvordan man ved hjælp af humane stamceller kan lave insulin-producerende celler som kan transplanteres til diabetespatienter.

Metoden kan også få stor betydning for behandling af en række andre sygdomme.

"Gennem forsøg i mus er det lykkedes os at styre kommunikationen mellem humane stamceller, så de udvikler sig til betaceller," siger professor og institutleder Henrik Semb fra Novo Nordisk Foundation Center for Stem Cell Biology på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Forskergruppen satte sig oprindeligt for at undersøge, hvordan kroppen skaber de komplicerede rørsystemer, der transporterer væsker og gasser gennem kredsløb og organer.

De ønskede at afdække, hvordan stamceller udvikler sig til at varetage forskellige højtspecialiserede funktioner i organerne og forventede at finde et meget komplekst signalsystem mellem cellerne. Det viste sig imidlertid, at kommunikationen mellem cellerne er overraskende simpel. Ifølge adjunkt Pia Nyeng bliver processerne hovedsagligt styret af cellernes evne til at mærke, hvad der er op og ned, (cellernes såkaldte polaritet).

"Det viser sig, at signalmolekyler - den såkaldte epidermal vækstfaktor (EGF) - både styrer dannelsen af rør og af betaceller gennem ændringer i cellernes retningssans," siger Pia Nyeng, der også har deltaget i undersøgelsen

"Det er ganske enkelt afgørende for stamcellernes udvikling, hvordan de er orienteret i rørene, når de skal udvikle sig til betaceller. Dette er en virkelig fantastisk og enkel mekanisme og ved at påvirke cellernes såkaldte polaritet kan vi styre produktionen af betaceller og dermed kroppens insulinproduktion."

Studiet er hovedsagligt baseret på forsøg i mus, men forskerne besluttede sig for at undersøge, om den samme mekanisme kunne genfindes i menneskelige celler.

Froskergruppens tredje deltager, Zarah Löf-Öhlin, fandt ud af, at den samme cellemodnings-mekanisme gælder for udviklingen af humane celler.

"Nu håber vi, at vi kan bruge denne viden til at udvikle menneskelige stamceller til betaceller i laboratoriet og bruge dem til at erstatte betaceller i mennesker med diabetes”, siger Henrik Semb, der har fået undersøgelsen offentliggjort i det internationalt anerkendte videnskabelige tidsskrift, Nature Cell Biology.

Forskerne forventer, at reguleringen af cellers polaritet kan være en nøgle til at påvirke udviklingsprocesser i mange andre menneskelige celletyper, eksempelvis i nerveceller. Dette kan bidrage til at udvikle stamcelle-terapi for andre sygdomme.

Dermatologien kommer til Nordjylland

1. september åbner Aalborg Universitetshospital dørene til helt nyt dermatologisk speciale. Christian Vestergaard er ansat som ledende overlæge og får ansvaret for at bygge den nye hospitalsafdeling op fra grunden. Han konstitueres desuden i et professorat.

Kræftlæge: Vi skal lære at bruge data om adjuverende immunterapi

ASCO: Heller ikke i år bød ASCO på data, der her og nu kommer til at ændre måden, man behandler modermærkekræft på. Det mener læge Marco Donia, som er formand for Medicinrådets fagudvalg vedrørende modermærkekræft.

Fasenra bliver standardbehandling mod svær astma

Patienter med svær astma får en tredje mulighed for biologisk tillægsbehandling, efter at Medicinrådet onsdag godkendte Fasenra (benralizumab) som standardbehandling på lige fod med de to biologiske tillægsbehandlinger mepolizumab og reslizumab.

Nye retningslinjer til udredning af interstitielle lungesygdomme

Dansk Lungemedicinsk Selskab har netop offentliggjort de nye retningslinjer for Interstitielle lungesygdomme (ILS) og der er flere elementer, den praktiserende læge skal være opmærksom på, når patienten med en interstitiel sygdom skal opspores blandt de øvrige lungesyge patienter.

Færre tryksår giver millionbesparelser

Systematisk arbejde for at forhindre tryksår i ældreplejen kan betale sig. Borgerne slipper for tryksår og kommunen får frigjort ressourcer.

Humira reducerer ikke aorta-inflammation

Antistoffet adalimumab (Humira) har ingen effekt på aorta-inflammation, der øger risikoen for hjertekar-problemer. Til gengæld så det ud til at forbedre andre vigtige markører for betændelse.

Simpel vakuumbandage mindsker risikoen for sårruptur

Et nyt klinisk multicenterstudie viser, at forekomsten af postoperative sårkomplikationer mindskes, og risiko for post-mammaplasty sårruptur begrænses, når NPWT (en simpel vakuumbandage) bliver brugt profylaktisk på lukkede operationssår i forbindelse med brystreducerende operation.

Uenighed om antallet af ekspertcentre for svær astma

Vil få ekspertcentre med stor ekspertise inden for svær astma være at fortrække frem for et par centre i hver af landets fem regioner? Det spørgsmål florerer blandt nogle af de lungemedicinske kilder, Medicinske Tidsskrifter har talt med gennem den senere tid.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift