Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Advarsel

JFile: :læs: Kan ikke åbne fil: http://medicinsktidsskrift.dk/index.php?option=com_obrss&task=feed&id=3:overvaegt&format=feed&Itemid=500

Besked

Failed loading XML...

Når jeg ser en meget overvægtig kvinde i svømmehallens omklædningsrum, tænker jeg ikke: Hun skal tage sig sammen. Tværtimod beundrer jeg, at hun trodser blikkene og gør noget ved sin overvægt, siger praktiserende læge Charlotte Bøving.

Overvægtsepidemien: Lægen skal lægge fløjlshandsken

DE TUNGE  DANSKERE

Tema på Medicinske Tidsskrifters sider om de stadigt tungere danskere. 

Selvom overvægtige patienter kan finde praktiserende læge Charlotte Bøvings direkte facon grænseoverskridende, holder hun fast i sine kontante, kærlige tilgang. Fordi det giver mening, og det virker.

Hvad stiller man som praktiserende læge op med den patient, der vejer 200 kilo?

Det kan virke helt uoverskueligt at tage fat på behandlingen ikke mindst i en travl hverdag. Og nytter det? Tager de ikke bare på igen?

I Jugendhuset i Varde arbejder Charlotte Bøving, der også er kendt fra TV-programmet ”Lægen flytter ind” sammen med to andre speciallæger i almen medicin og to sygeplejersker om at sætte behandlingen af overvægtige i system.

”Vi har et fælles mindset på klinikken. Vores tilgang er kontant, men med et kærligt blink i øjet. Målet er at klæde patienten på til livsstilsændring, for det er på den lange bane kun patienten selv, der kan sikre et varigt vægttab, ”siger hun.

”Alle praktiserende læger har travlt. Det har jeg også. Men med en systematisk og direkte tilgang til de overvægtige patienter, optager de mindre tid og fylder heller ikke i fremtiden med deres følgesygdomme. Og så giver det jo mening.”

Farlig hensyntagen

Det er Charlotte Bøvings erfaring, at mange kolleger har svært ved at tage fat på det egentlige problem, når overvægtige henvender sig med følgesygdomme. De er bange for at gøre patienten ked af det. Men man kommer ikke langt med den slags hensyn. Tværtimod, mener hun.

”Når det er tydeligt, at patienten vejer 40 kilo for meget, nytter det jo ikke at antyde, at det vil være en god ide at tabe et par kilo. Det hjælper ingen. Tværtimod. Jeg har da oplevet enkelte patienter, der bliver rasende på mig, og som smækker med døren, når jeg sætter ord på deres overvægt. Men det er min opgave med at hjælpe mine patienter på vej mod et sundere liv, og så er det trods alt nemmere med ærlighed omkring målet. Det kan den patient, der blev provokeret, jo godt forstå, og han eller hun vender da som regel også retur.”

Motivation og rollemodeller

Charlotte Bøving er læge i den by, hun er opvokset i. Det betyder, at hun kender sine patienter og deres akilleshæle. Hun har altid livsstil i baghovedet, og når den overvægtige forælder kommer med børnene til undersøgelse, er hun ikke bleg for at nævne overvægten.

”Det er forskelligt, hvordan mennesker motiveres. Anledningen kan være alt fra knæsmerter til en pårørende, der pludselig er faldet om af en blodprop,” siger Charlotte Bøving.

”Jeg spiller på alle strenge. Det er vigtigt at slå til, når motivationen er der, og inden overvægten har medført alvorlige sygdomme som diabetes og kredsløbssygdomme.”

En struktureret indsats

Mange patienter, der lider af overvægt, henvender sig til lægen af helt andre grunde f.eks. problemer med ryg eller knæ.

”Det første jeg gør, når en overvægtig patient kommer med rygproblemer er at adressere overvægten. Jeg trækker patienten hen til spejlet og viser, hvad jeg taler om. Jeg er meget direkte. De fleste forstå sammenhængen, når jeg bagefter på en model af rygsøjlen, viser hvordan en kuffert på maven risikerer at udvikle sig til en prolaps, hvis jeg bare udskriver medicin og en henvisning til en fysioterapeut. Selvfølgelig trækker jeg på fysioterapeuten, hvis der er særlige udfordringer. Men i første omgang tager jeg udgangspunkt i sundhedsstyrelsens retningslinjer. Vi snakker motion, og om, hvordan en halv times gåtur hver dag kan ændre meget. Jeg instruerer i corestabilitet, som er stabiliteten omkring rygsøjlen. Også inspirationen til kostomlægninger starter her, og så lægges der mere og mere på ved de efterfølgende konsultationer.”

Op på vægten 

I Jugenhuset har man investeret i en TANITA vægt, der foruden vægt og højde f.eks. også kan måle muskelmasse, fedtprocent, fedtmængde omkring organerne, hvilestofskifte og knoglemasse. En udskrift fra vægten kan give en hurtig kropsanalyse og et indtryk af kroppens biologiske alder. Værdierne er både informative for lægen, men folder også problemstillingen ud for patienten på en meget forståelig måde.

”Mange patienter mister let motivationen, når badevægten derhjemme trods anstrengelser og afsavn står stille,” siger Charlotte Bøving.

”Med en udskrift fra vægten kan jeg hurtigt vise, at stagnationen skyldes, at patienten har tabt 2 kilo fedt og taget 1,2 kilo muskelmasse på. Det giver mening for de fleste, og motivationen kommer igen.”

Samtaler og ansvarlighed

Forløbet efter den indledende konsultation består af livsstilssamtaler, som sygeplejerskerne som regel tager sig af. Så længe der er behov for det, kommer patienten hver 14. dag. Patienterne sætter selv barren, og nogle vil gerne herefter komme til kontrol hver anden eller tredje måned. Som regel følges op med en samtale en gang om året. I livsstilssamtalerne med sygeplejersken indgår også kostvejledning. Patienterne instrueres i at bruge energitabeller, afhængig af hvem det er, ved hjælp af en app eller på papir, og senere introduceres andre redskaber som f.eks. tallerkenmodellen.

”Vi er alle løbende uddannet i livsstilssamtaler. Men viser det sig f.eks., at en patients vægt ikke rokker sig, får patienten måske lige en tid hos lægen. Det er mig, der er den skrappe,” siger Charlotte Bøving. ”Hvis problemet er, at vægttabet udebliver, og patienten hævder, at han eller hun ikke spiser noget, vil en måling af hvilestofskiftet på 3000 kcal vise, at det jo ikke kan passe. Det er almindelig kendt, at patienterne lyver. Kvinder dobbelt så meget som mænd. Så vi ser på hele mennesket og bruger også målingerne individuelt argumenterende.”

Det giver så meget mening

De allerfleste overvægtige patienter vil så gerne tabe sig. Især nogle grupper oplever stigmatisering, men den alvorligste konsekvens, livsstilssygdommene, rammer i alle samfundslag. Målet for alle patienterne i Jugendhuset er via en struktureret indsats at skubbe ansvaret for livstilsændringerne over til den enkelte.

”Det er jo kun ham eller hende, der selv kan sikre et varigt vægttab,” siger Charlotte Bøving.

Hun oplever indsatsen som meget meningsgivende.

”Jeg tror på ordentlighed og på, at vi har det bedst, når vi bekymrer os om hinanden. Også for mig som læge er det at gøre en forskel et drive. Og jeg oplever desuden, at den tid, jeg bruger på dette, betyder, at jeg skal bruge mindre tid på mere livstruende sygdomme. Det er således både tidsbesparende og en stor tilfredsstillelse.”

Tags: overvægt

Dermatologien kommer til Nordjylland

1. september åbner Aalborg Universitetshospital dørene til helt nyt dermatologisk speciale. Christian Vestergaard er ansat som ledende overlæge og får ansvaret for at bygge den nye hospitalsafdeling op fra grunden. Han konstitueres desuden i et professorat.

Kræftlæge: Vi skal lære at bruge data om adjuverende immunterapi

ASCO: Heller ikke i år bød ASCO på data, der her og nu kommer til at ændre måden, man behandler modermærkekræft på. Det mener læge Marco Donia, som er formand for Medicinrådets fagudvalg vedrørende modermærkekræft.

Fasenra bliver standardbehandling mod svær astma

Patienter med svær astma får en tredje mulighed for biologisk tillægsbehandling, efter at Medicinrådet onsdag godkendte Fasenra (benralizumab) som standardbehandling på lige fod med de to biologiske tillægsbehandlinger mepolizumab og reslizumab.

Nye retningslinjer til udredning af interstitielle lungesygdomme

Dansk Lungemedicinsk Selskab har netop offentliggjort de nye retningslinjer for Interstitielle lungesygdomme (ILS) og der er flere elementer, den praktiserende læge skal være opmærksom på, når patienten med en interstitiel sygdom skal opspores blandt de øvrige lungesyge patienter.

Færre tryksår giver millionbesparelser

Systematisk arbejde for at forhindre tryksår i ældreplejen kan betale sig. Borgerne slipper for tryksår og kommunen får frigjort ressourcer.

Humira reducerer ikke aorta-inflammation

Antistoffet adalimumab (Humira) har ingen effekt på aorta-inflammation, der øger risikoen for hjertekar-problemer. Til gengæld så det ud til at forbedre andre vigtige markører for betændelse.

Simpel vakuumbandage mindsker risikoen for sårruptur

Et nyt klinisk multicenterstudie viser, at forekomsten af postoperative sårkomplikationer mindskes, og risiko for post-mammaplasty sårruptur begrænses, når NPWT (en simpel vakuumbandage) bliver brugt profylaktisk på lukkede operationssår i forbindelse med brystreducerende operation.

Uenighed om antallet af ekspertcentre for svær astma

Vil få ekspertcentre med stor ekspertise inden for svær astma være at fortrække frem for et par centre i hver af landets fem regioner? Det spørgsmål florerer blandt nogle af de lungemedicinske kilder, Medicinske Tidsskrifter har talt med gennem den senere tid.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift