Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Sammensætningen af tarmbakterier kan afgøre udvikling af fedme

I flere år har fagfolk haft en formodning om, at den humane tarmmikrobiota spiller en rolle i udviklingen af overvægt. I dag er omfattende forskning kommet tættere på mekanismerne bag. Dermed er der ikke helt så langt til at forestille sig tarmbakterier som et muligt behandlingspotentiale i fremtiden.

Flere og flere studier peger i denne tid i den samme retning: tarmbakterier – både mængden, typen og samspillet mellem tarmbakterierne har betydning for, hvem der holder den slanke linje, og hvem der udvikler overvægt og type 2-diabetes.

Danske forskere indgår i nogle af de mange forsøg, der verden over lige nu undersøger tarmbakteriernes funktion og terapeutiske potentiale. Og ifølge professor Karsten Kristiansen ved Genomforskning og Molekylær Biomedicin på Biologisk Institut ved Københavns Universitet og leder af Institute of Metagenomics, BGI-Shenzhen i Kina er der stadig flere beviser på, at sammensætningen af tarmbakterier spiller en afgørende rolle for, hvem der udvikler fedme.  

”Vi ved nu, at vi ved at måle bakteriesammensætningen i en afføringsprøve kan inddele patienter i grupper, alt efter om de responderer meget eller lidt på en antidiabetisk behandling,” fortæller Karsten Kristiansen, der i over 15 år sammen med kinesiske eksperter har forsket i metaboliske sygdomme og tarmmikrobiotaens betydning.

Fede mus blev slanke

Senest har Karsten Kristiansen i juni 2017 sammen med kinesiske samarbejdspartnere publiceret en artikel i det videnskabelige tidsskrift Nature Medicine, som viser, at manglen på en særlig tarmbakterie Bacteroides thetaiotaomicron er forbundet med en øget risiko for at udvikle overvægt og type 2-diabetes.

Studiet undersøgte Bacteroides thetaiotaomicron, der nedbryder glutamat, og man fandt, at svært overvægtige kinesere havde ganske få eller helt manglede bakterien, der til gengæld var rigeligt til stede i tarmene blandt slanke kinesere. Forskerne fandt også, at svært overvægtige kinesere havde meget større koncentrationer af aminosyren glutaminsyre i blodet.

”For at undersøge om Bacteroides thetaiotaomicron kunne påvirke stofskiftet, gav vi denne bakterie til mus, som var genetisk disponeret for at blive fede. Forsøget viste, at disse mus efterfølgende ikke havde problemer med at holde vægten nede. Samtidig gjorde de glutaminsyrefortærende bakterier i musenes tarme, at musene ikke havde så meget glutaminsyre i deres blod,” forklarer Karsten Kristiansen.

For få tarmbakterier er skidt

Oluf Borbye Pedersen er professor og forskningsleder på Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet, og også en af de forskere, der har været med fra starten af forskningsbølgen i tarmbakteriernes veje og vildveje. Allerede i 2010 ledede han et forsøg, hvor 300 danskere deltog, som viste, at 25 procent af vi danskere i gennemsnit har 40 procent færre tarmbakterier, færre forskellige bakterietyper og flere baktier med inflammatorisk effekt. Resultatet af den mindre mængde tarmbakterier og færre bakteriearter viste en større tilbøjelighed til at udvikle overvægt.

I 2016 publicerede Oluf Borbye Pedersen sammen med de internationale forskere resultater i tidsskrift Nature med konklusionen, at mennesker med type 2-diabetes og raske mennesker, der er insulinresistente, har øgede mængder af seks forskellige bakteriearter i tarmene. Den mest dominante, Prevotella copri, indgik herefter i mekanistiske studier, hvor man fodrede mus med bakterien og en fedtrig kost så udviklede de insulinresistens, for at se om en ændret bakterieøkologi er medvirkende til et forstadie (begyndende insulinresistens) til type 2-diabetes.

En begyndende årsagssammenhæng

”Vi har vidst længe, at livsstilsændringer medierer sin effekt via tarmbakteriesammensætningen. Vi har bare ikke kunnet forske i det, før vi for fem-seks år siden fik udviklet de DNA baserede teknikker, der gjorde det muligt. De har betydet, at vi nu på molekylært niveau kan få mere at vide om, hvordan miljøfaktorerne påvirker vores genetiske sårbarhed,” forklarer Oluf Borbye Pedersen om forskningsudviklingen på området.

”Vi går i denne tid fra tværsnitstudier til forløbsstudier og interventionsforsøg,” siger Oluf Borbye Pedersen, der selv sammen med et EU forskningskonsortium er i gang med at karakterisere 1200 europæeres tarmmikrobiotiske profil.

”Vi følger over flere år europæere, som er i høj risiko for at udvikle type 2-diabetes, for at se, om mikrobiotaprofilen kan bruges til at forudse, hvordan den enkeltes blodsukker- og insulinproduktion og insulinfølsomheden udvikler sig over tid. Om der så at sige er en bestemt bakterieprofil i tarmen, der forudsiger en forhøjet risiko for tidlige forstadier til type 2-diabetes (prædiabetes). Næste skridt vil være interventionsforsøg, og først da begynder vi at have fat i den dybere sammenhæng, der på sigt kan give behandlingsresultater mod overvægt og måske type 2 diabetes.

De travle tarmbakterier

Ved tre års alderen har vi etableret den tarmmikrobiota, vi kommer til at leve med resten af livet. På grund af de ting, vi udsætter tarmbakterierne for, vil nogle af de bakterier, vi fik tilført i fosterlivet, under fødslen og som børn, ikke overleve. F.eks. kan antibiotika, forurening, kemikalier, konserveringsmidler eller sprøjtegifte i kosten være med til at ødelægge vores tarmmikrobiota.

Tarmbakterier påvirker det raske og syge menneske på utallige måder - især hvad angår immunitet, energiomsætning og hjernefunktioner. Der findes omkring 10 billioner bakterier i tarmene, hvor de producerer bioaktive stoffer, der har betydning for vores opbygning af immunforsvar og fermentering af fiberholdig mad som grøntsager og fordøjelse af andre madrester, hvorved de bidrager med fem-10 procent af den daglige energiforsyning, syntese af nogle B- og K-vitaminer og aminosyrer, modulering af frigivelsen af intestinale hormoner som GLP1, GLP2 og PYY, dannelse af et væld af sekundære galdesyrer med hormonvirkninger, regulering af adfærd gennem mavehjerne-aksen (vagusnerven og syntese af neurotransmittere i samarbejde med specielle tarmceller), modning og regulering af immunforsvaret.

Reportage: Ti timer på evig toilet-jagt

”Find straks et toilet” står der på mit display på mobiltelefonen, og en tidsmarkør giver mig fire minutter til at finde et toilet og fotografere det som bevis for, at jeg nåede det i tide.

Projekt om medicinnedtrapning igang

På Psykiatrisk Center Glostrup (PCG) er startskuddet netop gået for et projekt, som skal bidrage med vigtig viden om mulighederne for medicinnedtrapning blandt mennesker med skizofreni.

Verdenskendt dansk professor død

Professor, dr.med. og overlæge ved Psykiatrisk Center Nordsjælland Per Bech er død. Han blev 77 år og var verdenskendt som en af ophavsmændene til psykometrien – kunsten at måle sværhedsgraden af psykisk sygdom.​

Medarbejderne er de bedste til at sikre patientsikkerhed

Skal patientsikkerheden være i top, er det vigtigt, at indsatsen drives af medarbejderne. Det fastslår Statens Institut for Folkesundhed i en ny rapport, der har evalueret det netop afsluttede projekt Sikker Psykiatri.

44 gener bag depression kortlagt

Det arvelige grundlag for depression skyldes ikke enkelte mutationer med meget høj sygdomsrisiko, som man kender fra nogle kræftformer, men opstår derimod i samspillet mellem mange variationer i vores gener.

Ny model for indidivuel behandling gjort permanent

​To års succes med forsøg med mere opsøgende arbejdsgange for medarbejderne og mere fleksible behandlingstilbud til patienterne er nu blevet til en permanent ordning i Region Hovedstadens Psykiatri.

Nye millioner til iPSYCH-projektet

Verdens største psykiatriske forskningsprojekt, iPSYCH, har nu for tredje gang modtaget en bevilling på 120 mio. kr. fra Lundbeckfonden. Siden 2012 har fonden således doneret i alt 361 mio. kr. til det unikke projekt. Og forskerne har foreløbig kvitteret med mere end 500 videnskabelige artikler om psykiske lidelser.

Tryk på forskning i infektioner og psykisk sygdom

Sammenhængen mellem infektioner og psykisk sygdom har de senere år vakt forskernes stigende interesse. Det gælder ikke mindst Michael Benros, forskningsleder, læge og ph.d. ved Psykiatrisk Center København.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift