Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Sammensætningen af tarmbakterier kan afgøre udvikling af fedme

I flere år har fagfolk haft en formodning om, at den humane tarmmikrobiota spiller en rolle i udviklingen af overvægt. I dag er omfattende forskning kommet tættere på mekanismerne bag. Dermed er der ikke helt så langt til at forestille sig tarmbakterier som et muligt behandlingspotentiale i fremtiden.

Flere og flere studier peger i denne tid i den samme retning: tarmbakterier – både mængden, typen og samspillet mellem tarmbakterierne har betydning for, hvem der holder den slanke linje, og hvem der udvikler overvægt og type 2-diabetes.

Danske forskere indgår i nogle af de mange forsøg, der verden over lige nu undersøger tarmbakteriernes funktion og terapeutiske potentiale. Og ifølge professor Karsten Kristiansen ved Genomforskning og Molekylær Biomedicin på Biologisk Institut ved Københavns Universitet og leder af Institute of Metagenomics, BGI-Shenzhen i Kina er der stadig flere beviser på, at sammensætningen af tarmbakterier spiller en afgørende rolle for, hvem der udvikler fedme.  

”Vi ved nu, at vi ved at måle bakteriesammensætningen i en afføringsprøve kan inddele patienter i grupper, alt efter om de responderer meget eller lidt på en antidiabetisk behandling,” fortæller Karsten Kristiansen, der i over 15 år sammen med kinesiske eksperter har forsket i metaboliske sygdomme og tarmmikrobiotaens betydning.

Fede mus blev slanke

Senest har Karsten Kristiansen i juni 2017 sammen med kinesiske samarbejdspartnere publiceret en artikel i det videnskabelige tidsskrift Nature Medicine, som viser, at manglen på en særlig tarmbakterie Bacteroides thetaiotaomicron er forbundet med en øget risiko for at udvikle overvægt og type 2-diabetes.

Studiet undersøgte Bacteroides thetaiotaomicron, der nedbryder glutamat, og man fandt, at svært overvægtige kinesere havde ganske få eller helt manglede bakterien, der til gengæld var rigeligt til stede i tarmene blandt slanke kinesere. Forskerne fandt også, at svært overvægtige kinesere havde meget større koncentrationer af aminosyren glutaminsyre i blodet.

”For at undersøge om Bacteroides thetaiotaomicron kunne påvirke stofskiftet, gav vi denne bakterie til mus, som var genetisk disponeret for at blive fede. Forsøget viste, at disse mus efterfølgende ikke havde problemer med at holde vægten nede. Samtidig gjorde de glutaminsyrefortærende bakterier i musenes tarme, at musene ikke havde så meget glutaminsyre i deres blod,” forklarer Karsten Kristiansen.

For få tarmbakterier er skidt

Oluf Borbye Pedersen er professor og forskningsleder på Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet, og også en af de forskere, der har været med fra starten af forskningsbølgen i tarmbakteriernes veje og vildveje. Allerede i 2010 ledede han et forsøg, hvor 300 danskere deltog, som viste, at 25 procent af vi danskere i gennemsnit har 40 procent færre tarmbakterier, færre forskellige bakterietyper og flere baktier med inflammatorisk effekt. Resultatet af den mindre mængde tarmbakterier og færre bakteriearter viste en større tilbøjelighed til at udvikle overvægt.

I 2016 publicerede Oluf Borbye Pedersen sammen med de internationale forskere resultater i tidsskrift Nature med konklusionen, at mennesker med type 2-diabetes og raske mennesker, der er insulinresistente, har øgede mængder af seks forskellige bakteriearter i tarmene. Den mest dominante, Prevotella copri, indgik herefter i mekanistiske studier, hvor man fodrede mus med bakterien og en fedtrig kost så udviklede de insulinresistens, for at se om en ændret bakterieøkologi er medvirkende til et forstadie (begyndende insulinresistens) til type 2-diabetes.

En begyndende årsagssammenhæng

”Vi har vidst længe, at livsstilsændringer medierer sin effekt via tarmbakteriesammensætningen. Vi har bare ikke kunnet forske i det, før vi for fem-seks år siden fik udviklet de DNA baserede teknikker, der gjorde det muligt. De har betydet, at vi nu på molekylært niveau kan få mere at vide om, hvordan miljøfaktorerne påvirker vores genetiske sårbarhed,” forklarer Oluf Borbye Pedersen om forskningsudviklingen på området.

”Vi går i denne tid fra tværsnitstudier til forløbsstudier og interventionsforsøg,” siger Oluf Borbye Pedersen, der selv sammen med et EU forskningskonsortium er i gang med at karakterisere 1200 europæeres tarmmikrobiotiske profil.

”Vi følger over flere år europæere, som er i høj risiko for at udvikle type 2-diabetes, for at se, om mikrobiotaprofilen kan bruges til at forudse, hvordan den enkeltes blodsukker- og insulinproduktion og insulinfølsomheden udvikler sig over tid. Om der så at sige er en bestemt bakterieprofil i tarmen, der forudsiger en forhøjet risiko for tidlige forstadier til type 2-diabetes (prædiabetes). Næste skridt vil være interventionsforsøg, og først da begynder vi at have fat i den dybere sammenhæng, der på sigt kan give behandlingsresultater mod overvægt og måske type 2 diabetes.

De travle tarmbakterier

Ved tre års alderen har vi etableret den tarmmikrobiota, vi kommer til at leve med resten af livet. På grund af de ting, vi udsætter tarmbakterierne for, vil nogle af de bakterier, vi fik tilført i fosterlivet, under fødslen og som børn, ikke overleve. F.eks. kan antibiotika, forurening, kemikalier, konserveringsmidler eller sprøjtegifte i kosten være med til at ødelægge vores tarmmikrobiota.

Tarmbakterier påvirker det raske og syge menneske på utallige måder - især hvad angår immunitet, energiomsætning og hjernefunktioner. Der findes omkring 10 billioner bakterier i tarmene, hvor de producerer bioaktive stoffer, der har betydning for vores opbygning af immunforsvar og fermentering af fiberholdig mad som grøntsager og fordøjelse af andre madrester, hvorved de bidrager med fem-10 procent af den daglige energiforsyning, syntese af nogle B- og K-vitaminer og aminosyrer, modulering af frigivelsen af intestinale hormoner som GLP1, GLP2 og PYY, dannelse af et væld af sekundære galdesyrer med hormonvirkninger, regulering af adfærd gennem mavehjerne-aksen (vagusnerven og syntese af neurotransmittere i samarbejde med specielle tarmceller), modning og regulering af immunforsvaret.

DLS kritiserer revurderingsforslag: De skrøbelige og udsatte rammes

Lungemedicinernes selskab, DLS, mener, at Medicintilskudsnævnets fjerde forslag om revurdering af tilskudsstatus for medicin mod astma og KOL i ATC-gruppe R03 indebærer risiko for uhensigtsmæssig, ineffektiv og fejlagtig medicinering af en stor gruppe af samfundets mest skrøbelige og udsatte.

Rekordstor bevilling til hjerneforskning

Lundbeckfonden har åbnet den helt store pengepung og efterlyser nu ansøgninger til forskning i hjernesygdomme. Forskerne kan i alt hente 250 mio. kr. i fonden, hvilket er den historisk største bevilling nogensinde.

Forskning i psykiske lidelser fremmes

Den Frie Forskningsfond har for første gang givet de store og prestigefyldte Sapere Aude-bevillinger til læger i psykiatrien.

Tidligere psykiatriske patienter hjælper nuværende

Et treårigt projekt med peerstøtte i psykiatrien i København og Nordsjælland har allerede midtvejs i forløbet vist sig at have et stort potentiale. For patienterne skaber det håb, mod på forandring og handlekraft.

2,6 mio. kr. til måling af skizofrenis sværhedgrad

Forskere fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital har netop modtaget en bevilling på 2,6 mio. kr. fra Danmarks Frie Forskningsfond til at afprøve en ny metode til at måle sværhedsgraden af skizofreni.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift