Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Adipositasforeningen:

Vi ønsker svær overvægt behandlet som sygdom

Skal udviklingen i overvægt bremses, kræver det, at overvægt anerkendes som en kronisk sygdom, og at der etableres målrettede behandlingstilbud.

Anerkendelse af svær overvægt som en kronisk sygdom er ifølge Adipositasforeningen den eneste vej til at stoppe den accelererende udvikling i overvægt. Over halvdelen af alle danskere vejer for meget, og flere end 800.000 har et BMI på over 30 og er, hvad man kalder svært overvægtige.

”Svær overvægt er en kæmpe udfordring både for de mennesker, der er ramt og samfundsøkonomisk. Men desværre er det den virkelighed, vi må forholde os til,” siger formanden for Adipositasforeningen, fysisk træner og ernæringsekspert Per Nielsen. Foreningen arbejder målrettet på at få anerkendt svær overvægt som en kronisk sygdom. Ifølge Per Nielsen er dette forudsætningen for effektive behandlingsmuligheder for de mange, der allerede er svært overvægtige, og som ikke har glæde af ændring i holdninger eller mere opmærksomhed på forebyggelse.

”Vi skal både bremse og præge udviklingen, så den ikke eskalerer, som den har gjort de seneste 30 år,” siger han.

Vent til du bliver syg

I dag har svært overvægtige ifølge Per Nielsen ikke mange muligheder for at få effektiv hjælp. Når de henvender sig i lægens praksis stilles de groft set overfor et umuligt valg: Enten kan de gå hjem og tabe sig otte procent, for derefter at blive opereret. Eller også kan de få henvisning til samtaler med en diætist kombineret med, at de selv gør noget for at tabe sig.

”Med mindre patienten har en overvægtsrelateret sygdom som f.eks. forhøjet blodtryk eller diabetes, er der reelt ingen effektive behandlingstilbud,” siger Per Nielsen.

”Beskeden er: Gå hjem og tab dig eller vent, til du får en livsstilssygdom, så kan vi hjælpe dig medicinsk.”

Hul i hovedet

Per Nielsen er ikke ude på at tage ansvaret fra overvægtige danskere. Men han mener, det er hul i hoved at overlade en patient, der vejer 200 kilo, til sig selv.

”Med så stor overvægt er løsningen ikke at bare at spise noget mindre og få noget mere motion,” siger han.

”Det er meget mere kompliceret og kræver en større og bredere indsats. Vores mål er derfor også, at der bliver etableret centre, der kan tilbyde et sammenhængende forløb, som trækker på hele den pallette, der er i spil, når vi taler overvægt.”

Per Nielsen er godt klar over, at en sådan indsats koster. Men til gengæld er han ikke i tvivl om, at det kan betale sig.

”Og problemet løser ikke sig selv,” siger han.

”Mere viden, holdningsændringer og en bedre forebyggende indsats. Det skal også til. Men de mennesker, der er meget overvægtige, skal også hjælpes. Alle undersøgelser viser, at det er omkostningsfuldt for samfundet og bare bliver værre og dyrere. En indsats, der kan vende denne udvikling, skal starte med anerkendelse af stærk overvægt som en kronisk sygdom. Der findes i dag flere livsstilscentre og højskoler, hvor man har fokus på overvægt. Men tilbuddene er meget forskellige, og det er helt tilfældigt, hvem der har adgang til dem. Der er hårdt brug for en overordnet strategi og indsats.”

Fede svin

Stor overvægt kan medføre mindst 20 komplikationer. Forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdomme, diabetes, sygdomme i bevægeapparatet, slidgigt, svamp er bare nogle af de lidelser, mange overvægtige slås med. Det er dyrt for samfundet og dertil kommer en udpræget stigmatisering, som alle overvægtige kender.

”Jeg møder jo næsten hver dag de mennesker, der må lægge ører til udråb som ”fede svin”, eller som oplever at blive behandlet med et overdrevent hensyn, som om de er ubegavede,” siger Per Nielsen.

En megafonmåling, der blev gennemført i foråret 2017, dokumenterer Per Nielsens erfaringer. Over 80 procent af de adspurgte mente, at overvægten er den enkeltes egen skyld (se faktaboks).

”Overvægtige mennesker sættes i en bås, som er både ubehagelig og nedværdigende at befinde sig i. Vi kunne aldrig finde på at behandle mennesker med en anden synlig, kronisk sygdom, som f.eks. astma eller gigt på samme grove måde.”

Nye holdninger, mere viden

Motivationen til at tabe sig fejler ikke noget, understreger Per Nielsen.

”Endnu har jeg ikke mødt en eneste overvægtig, der ikke gerne vil tabe sig. Det er smertefuldt at være svært overvægtig. ” siger han.

”Der er ingen 15-årig, der har lyst til at kæmpe med strækmærker. Ingen 40-årige der ikke ville ønske, hun eller han kunne gå længere end 50 meter. Ingen der bryder sig om at blive råbt af eller føle sig helt mislykket. Løsningen handler ikke om at placere skyld men om holdningsændringer. Det er vores håb, at det patientråd, vi vil etablere, kan påvirke debatten og samfundssynet”

om Adipositasforeningen

Adipositasforeningen blev startet i 1999 og har i dag ca. 400 medlemmer. Foreningen arbejder med at forbedre forhold og behandlingsmuligheder for overvægtige danskere. I oktober 2017 vedtog foreningen en ny strategi for arbejdet, som blandt andet sigter efter, at:

  • få anerkendt svær overvægt som en kronisk sygdom hos sundhedsmyndigheder og lægeforeningen.
  • etablere et patientråd, sammensat af patienter, der er svært overvægtige og derigennem skabe mere synlighed om mennesker med overvægt
  • understøtte forskning og sundhedsfagligt personale med patientens stemme
  • oprettelse af behandlingscentre i de store byer i Danmark

Et to-årigt patientforløb

Ifølge adipositasforeningen kan et 2 års patientforløb på et af de behandlingscentre, foreningen gerne ser etableret, f.eks. bestå af:

  • Undervisning omkring kostsammensætning/madlavning
  • Undervisning omkring fysisk aktivitet og effekt på et godt helbred
  • Psykologisk behandling
  • Medicinsk behandling
  • Kirurgisk behandling

Kilde: Landsforeningen for Overvægtige. Adipositasforeningen. Strategi 2020. 3. Oktober 2017

om undersøgelsen

1000 mennesker blev spurgt om, hvem der bærer ansvaret for, at mennesker bliver svært overvægtige. Svarene fordelte sig således:

  • 82 procent: Overvægt er først og fremmest den enkeltes ansvar.
  • 4 procent: Overvægt er først og fremmest familie og venners ansvar.
  • 7 procent: Overvægt er først og fremmest samfundets ansvar.
  • 6 procent: Ved ikke.

Megafon-målingen for Tv2 og Politiken gennemført som en web-måling i perioden 28.-29. Marts 2017. 1.085 respondenter har medvirket i undersøgelsen.

Uvist antal Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling

Til juni i år kommer første rapport fra den nationale database BIOIBD, der skal skabe overblik over Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling. Men rapporten vil udelukkende afdække, hvor mange, der er sat i behandling siden marts 2016. Det samlede overblik vil først ligge klar om flere år. 

Risskovlæger udfordres etisk af jobbet

I voksenpsykiatrien i Risskov i Aarhus føler otte af ti læger sig etisk udfordret af arbejdet, f.eks. når det handler om at udskrive patienter.

Lamotrigin virker ikke til behandling af borderline

Lamotrigin har ikke nogen effekt, hverken på kort eller på lang sigt,​ viser den største dobbeltblindede randomiserede undersøgelse af effekten af præparatet til behandling af emotionel ustabil borderline personlighedsforstyrrelse.

Gratis tilbud om internetpsykiatri

Behandling via internet og i eget hjem. Sådan lyder et nyt tilbud til alle danskere, der lider af angst eller depression.

CCF-formand: Patienter ønsker hurtig indgriben

Personlig medicin, empati og hurtig indgriben hvis behandlingen ikke virker. Sådan lyder stikordene, hvis en vellykket behandling skal beskrives fra patientens synsvinkel.

Borderlinepatienter ekstra arbejdsmæssigt udfordret

Mennesker diagnosticeret med borderline har meget store problemer med at komme i arbejde eller uddannelse – både på kort og langt sigt. Og deres vanskeligheder er større end hos alle andre med psykiske lidelser, undtagen dem med skizofreni og misbrug.

Psykiske arbejdsskader rammer hårdest

Medarbejdere, der får stress eller andre psykiske lidelser på jobbet, står langt ringere end kolleger med ondt i ryggen, eksem eller tilsvarende fysiske arbejdsrelaterede sygdomme. Deres skader anerkendes sjældent, deres chef og arbejdsmiljørepræsentant håndterer sygdommen dårligt, og de fleste af dem mister jobbet.

Andelen af børn med en psykiatrisk diagnose fordoblet på få år

På bare syv år er der sket en fordobling i andelen af børn og unge, der har fået en psykiatrisk diagnose fra børnepsykiatrien. Andelen, der har fået en diagnose, inden de fylder 15 år fra 2010 til 2017 er således steget fra fire til ni procent. For ADHD er der tale om næsten en tredobling.

Her skal alle unge screenes for depression

I USA har American Academy of Pediatrics (AAP) netop udsendt retningslinjer, der skal hjælpe de praktiserende læger med at identificere unge med depression. For som det er i dag er det kun ca. halvdelen af tilfældene, der opspores – og kun 41 procent, der får behandling.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift