Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Samfundsøkonom: Vi er langt fra en løsning på fedmeproblemet

Kjeld Møller Pedersen

Der findes ikke mirakelløsninger, der kan nedbringe de 1.8 milliarder kr., vi i dag bruger til behandling af overvægt. Ifølge samfundsøkonom Kjeld Møller Pedersen kræver forandring en stor og gennemtænkt indsats.

Den store økonomiske udfordring ved det stigende antal overvægtige danskere  er ifølge samfundsøkonom og professor ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen, at omkostningerne er sammensatte og komplicerede, og at de, uanset indsatsen, ikke nedbringes med et snuptag.

”Man kan have nok så gode intentioner om at nedbringe antallet af overvægtige, men så længe man kun kan tilbyde så forholdsvis få medicinske og operative behandlinger, som man endda ikke fuldt ud kender den økonomiske langtidseffekt af, så er der stadig meget lang vej,” siger han.

Ifølge Sundhedsstyrelsens nyeste beregninger fra 2016, som Kjeld Møller Pedersen fremlagde ved årsmødet i Dansk Selskab for Fedmeforskning i november, beløber de direkte udgifter til behandling sig til 1,765 milliarder kroner eller ca. 1,5 procent af de samlede offentlige udgifter til sundhedssystemet på 117 milliarder. Dertil kommer indirekte udgifter på 10,5 milliarder til produktionstab i form af f.eks. kortvarigt og langvarigt sygefravær, førtidspension og tidlig død.

Pas på fejkonklusioner  

De tal, der fremkommer, når man regner på, hvad overvægt økonomisk betyder i forhold til sundhedsvæsen og arbejdsmarked, kan ikke bare indgå i et simpelt regnestykke.

”Man skal passe på med at fejlkonkludere,” siger Kjeld Møller Pedersen

”Det er klart, at en aktiv indsats vil kunne aflæses. Men de mange vidt forskellige udgifter, der er forbundet med overvægt, kan man ikke behandle sig ud af. Det forudsætter, at man kan tilbyde effektive behandlinger og en forebyggelsesindsats, der formår at vende en usund livsstil hos rigtigt mange mennesker.

Og selvom man f.eks. levede op til sundhedsstyrelsens anbefalinger om at tilbyde flere og yngre mennesker operationer, er det så få, der kan hjælpes ad den vej, at det ikke rykker væsentligt på tallene. Desuden ser det ikke ud til at restriktionerne for, hvem der kan få en operation, ophæves, og vi kommer nok ikke igen op på de 1300 operationer, vi så i midten af nullerne. Så nej, der er ingen mirakelløsninger. Desværre.”

Modeller, der virker

Kjeld Møller Pedersen er som andre sundhedsforskere bekymret over udviklingen i overvægt. Men de løsningsmodeller, der er i spil, er ikke lovende, for som han siger:

”Holbækmodellen har gode resultater med børn og unge, men vi mangler meget mere viden om og dokumentation for, hvilke metoder, der virker.  Slankekure er ikke løsningen.  Jeg ved det, jeg er selv overvægtig og har da prøvet at tabe ti kilo bare for at tage det hele på igen. Der er ingen tvivl om, at livsstilen spiller en stor rolle. Og ja, det er lykkedes at nedbringe antallet af rygere til 20-25 procent, men det har altså også taget 40 år at nå hertil. At komme overvægten til livs kræver et langt sejt træk på alle fronter, det personlige, politisk og blandt det sundhedsfaglige personale.”

Status som sygdom er ikke løsningen

Ifølge Kjeld Møller Pedersen er man således ret langt fra en løsning på et stort problem. Også selvom mere forskning vil vise, at svær overvægt er en kronisk sygdom, styret af hormonsystemet, mener han ikke, det vil tippe ressourcefordelingen. Der vil altid være begrænsede midler til behandling, og man vil altid skulle prioritere. Så om anerkendelse af svær overvægt som en kronik sygdom vil udløse flere ressourcer, tvivler han på.

”Der pågår jo en faglig diskussion, om hvorvidt overvægt er en kronisk sygdom,” siger han.

”Men mange af de sygdomme, der følger med som f.eks. diabetes, bliver allerede behandlet på lige fod med andre sygdomme. Desuden vil man alt andet lige altid skulle overveje, hvordan pengene er givet bedst ud. Er det til behandling af overvægt eller til behandling af f.eks. lungelidelser?”

  Mænd Kvinder  I alt 
Ekstra omkostninger til behandling og pleje blandt svært overvægtige personer fordelt efter køn og alder. Justeret for rygning, alkohol og fysisk inaktivitet, 2013. Kilde:  Sygdomsbyrden i Danmark 2016, risikofaktorer, Statens Institut for Folkesundhed
Primærsektor 88,5  114,2  202,6
Sekundærsektor  399,8  757,5  1.157,2
Medicin  258,7  221,1  479,8
Hjemmehjælp  -38,5   -35,9  -74,4
I alt  708,4  1.056,9   1.765,3

 

DLS kritiserer revurderingsforslag: De skrøbelige og udsatte rammes

Lungemedicinernes selskab, DLS, mener, at Medicintilskudsnævnets fjerde forslag om revurdering af tilskudsstatus for medicin mod astma og KOL i ATC-gruppe R03 indebærer risiko for uhensigtsmæssig, ineffektiv og fejlagtig medicinering af en stor gruppe af samfundets mest skrøbelige og udsatte.

Rekordstor bevilling til hjerneforskning

Lundbeckfonden har åbnet den helt store pengepung og efterlyser nu ansøgninger til forskning i hjernesygdomme. Forskerne kan i alt hente 250 mio. kr. i fonden, hvilket er den historisk største bevilling nogensinde.

Forskning i psykiske lidelser fremmes

Den Frie Forskningsfond har for første gang givet de store og prestigefyldte Sapere Aude-bevillinger til læger i psykiatrien.

Tidligere psykiatriske patienter hjælper nuværende

Et treårigt projekt med peerstøtte i psykiatrien i København og Nordsjælland har allerede midtvejs i forløbet vist sig at have et stort potentiale. For patienterne skaber det håb, mod på forandring og handlekraft.

2,6 mio. kr. til måling af skizofrenis sværhedgrad

Forskere fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital har netop modtaget en bevilling på 2,6 mio. kr. fra Danmarks Frie Forskningsfond til at afprøve en ny metode til at måle sværhedsgraden af skizofreni.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift