Skip to main content

Endokrinologisk Tidsskrift

 - først med nyheder om ny medicin

Skyld og skam blokerer for behandlingen af overvægt

Gammeltestamentlige dødssynder præger stadig både befolkningen og behandlingssystemets holdning til svært overvægtige mennesker. Men overvægt er ikke udtryk for personlig svaghed. Det er en sygdom, som skal behandles, mener overlæge  Jens-Christian Holm.

”Spis mindre, rør dig mere,” ”Små skridt,” ”Den motiverende samtale”.

De kendte professionelle tilgange til patienter, der vejer alt for meget og gerne vil tabe sig, virker helt åbenlyst ikke. For der bliver bare flere og flere, der vejer for meget, ikke kun her i landet men i hele verden.

Ifølge leder af Enheden for overvægtige børn og unge på Holbæk sygehus og arkitekten bag Holbækmodellen Jens-Christian Holm er der hårdt brug for nye holdninger til overvægt – et paradigmeskifte. Jens-Christian Holm er lige nu aktuel med to bøger, der slår til lyd for det paradigmeskifte, han efterlyser. ”Det bedste for barnet” udkom i slutningen af november 2017, og ”Vægttab, der holder - hele livet” udkom lige efter jul.

”Overvægt skyldes ikke bare frådseri og grådighed,” slår han fast.

”Det er en sygdom, præcis som f.eks. brystkræft er det. Og når læger og sundhedsmyndigheder anerkender det, kan vi gøre noget ved problemet.”

Holbækmodellen er ikke kun for børn

For 10 år siden brød Jens-Christian Holm og hans team med gamle opfattelser af behandling af overvægt hos børn og unge. Det blev begyndelsen til Holbækmodellen, en model, der har vist sig succesfuld i forhold til vægttab hos overvægtige børn og unge. Efterhånden er dokumentationen for, at modellen virker, så vægtig, at flere er lydhøre over for modellen.

Forskningsresultaterne fra Holbæk er desuden blandt de meget få, der uanset aldersgruppe, viser noget om effekten af behandling af overvægt.

Og nu er turen ifølge Jens-Christian Holm kommet til at udnytte erfaringerne i forhold til voksne med svær overvægt.

”Vi har efterhånden publiceret 25 undersøgelser, der dokumenterer vores resultater. De viser, at vi med blot 4,5 – 5 timers behandling om året kan skabe vægttab hos op til 85 procent af overvægtige børn og deres forældre,” siger han.

”Dertil kommer en lang række andre positive resultater som f.eks. nedsættelse af blodtryk, kolesteroltal, fedtlever og fedtet omkring de indre organer. Vores metode og resultater kan umiddelbart overføres til behandlingen af voksne med svær overvægt.”

Hormonelle skurke

Holbækmodellen bygger på tre hjørnestene: At overvægt er en kronisk sygdom. Fedtmassen er underlagt det neuroendokrinologiske regulationssystem. Og vægttab kræver en pædagogisk tilgang, der giver patienten en forståelse for sin egen situation og nødvendigheden af et vægttab som over tid bliver til egen styring og egenomsorg. Ifølge Jens-Christian Holm diskvalificerer disse hjørnestene metoderne ”små skridt”, ”du bestemmer” og ”den motiverende samtale”,  og er nødvendige, hvis man skal gøre sig håb om permanente resultater.

”Hvis man bare ser overvægt som en vippe, der tipper op eller ned, afhængigt af hvor meget man spiser og bevæger sig, har man slet ikke forstået den store rolle, kroppens fedtmetabolisme spiller,” siger han.

”Overvægt er en multifaktoriel sygdom, og hormonelle påvirkninger spiller en stor rolle. Som insulin har betydning for diabetes, er hormonet leptin afgørende for, hvordan det enkelte menneske regulerer fedtmassen. Hvis ikke vi indtænker f.eks. leptins opgave med at ”sikre overlevelse”, ved at forsvare og bevare fedtmassen og dermed modvirke vægttab, men istedet bliver ved med at opfordre til at spise mindre og bevæge sig mere, så opnår vi ingenting – og i værste fald det modsatte.”

Fordomme spænder ben

Trods viden og massiv videnskabelig dokumentation for, at overvægt ikke er et udtryk for dovenskab og manglende mådehold, er der stadig uendelig meget skyld og skam forbundet med at veje for meget. Det er en stigmatisering, der ifølge Jens-Christian Holm, ikke alene rammer patienterne hårdt, men også blokerer for relevant behandling. For holdningen florerer ikke kun i befolkningen, men også blandt de læger og andet sundhedspersonale, der har en helt central rolle i behandlingen.

”Ikke blot er over 80 procent af befolkningen stadig af den mening, at overvægt er den enkeltes egen skyld, sundhedspersonalet er ingen udtagelser, siger han.

”Det er utroligt, grænsende til dumt, at man med den viden, vi har, stadig i 2017 ikke vil anerkende, at svær overvægt er en sygdom, der skal behandles, men primært ser det som et udtryk for personlig svaghed.”

At lade stå til er uansvarligt

Op mod en million danskere er svært overvægtige med et BMI på over 30. Og på trods af slankekure og samfundsidealer, stiger det antal hele tiden. Ifølge Jens-Christian Holm burde denne udvikling udløse øjeblikkelig handling hos sundhedsmyndigheder, læger og andre professionelle sundhedspersoner.

”Det ser især slemt ud blandt børn og unge, og vi ved, at overvægt fører til øget sygelighed og dødelighed. Blandt meget andet kan overvægt være årsag til mere end 25 kræftsygdomme i voksenlivet,” siger han.

”Det er en udvikling, der er på vej ud af kontrol, som koster samfundet ekstremt dyrt i behandlingsomkostninger, tabt arbejdsfortjeneste etc. Og det bliver kun dyrere. Hvorfor lader vi stå til, når vi nu ved, at vi med den forståelse af sammenhængene, vi har, og en konsekvent og målrettet behandling kan opnå store resultater med en forholdsmæssig lille indsats? I min optik er manglende handling stik imod lægeløftet og sundhedspolitisk helt uansvarligt.”

Holbækmodellen – Tre hjørnestene

Enhedens multidisciplinære behandling er baseret på 3 hjørnestene:

  1. Svær overvægt forstås, prioriteres og behandles som en kronisk sygdom
  2. Forståelsen af fedtmassens neuroendokrinologiske regulationssystem medfører at behandleren forstår, at patientens krop aktivt stræber efter at bevare og forsvare fedtmassen, hvilket giver yderst vigtige forståelser i daglig klinisk praksis af svær overvægt og dets udvikling, tilstedeværelse, behandling og relapse.
  3. Enheden har udviklet en helt ny pædagogik, der på mange måder går direkte imod standard sundhedspædagogisk selvforståelse og går direkte imod metoderne; ”Den motiverende samtale”, ”Du bestemmer” og ”Små skridt”. Den nye pædagogik er evalueret til at bidrage med selvidentifikation og værende autentisk, hvilke giver patienten mulighed for at tage behandlingen til sig forstået som styring til selvstyring eller omsorg til egenomsorg.

Kilde: Lægemagasinet 2: Behandling af børn og unge med svær overvægt. Det nye paradigme