Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Knogleceller i benene kan påvirke vores vægt

Knogleceller i benene, osteocytter, fungerer tilsyneladende som en badevægt for vores krops vægtbalance.

Det antyder museforsøg fra Sahlgrenska Akademiet, Göteborgs universitet, Sverige, hvor forskerne mener at have gjort den største opdagelse af kroppens stofskifte siden opdagelsen af sulthormonet leptin.

Systemet fungerer ved at knoglecellerne i benene registrerer og sender signaler til hjernen om vores kropsvægt og dermed fedtmasse.

"Vi har opdaget et helt nyt system, der regulerer fedtmasse. Vi håber, at denne opdagelse vil føre til en ny retning i fedmeforskningen. Resultaterne kan også give ny viden om årsagen til fedme og i det lange løb føre til nye behandlinger af fedme," siger John-Olov Jansson, professor ved Sahlgrenska Akademiet og chefforsker på undersøgelsen, der er offentliggjort i Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS).

"Vi har simpelthen fundet støtte for forekomsten af ​​interne badevægte. Kroppens vægt bliver registreret i underekstremiteterne. Hvis kropsvægten har tendens til at stige, sendes et signal til hjernen for at reducere fødeindtaget og holde kropsvægten konstant," forklarer han.

Undersøgelsen blev udført på overvægtige gnavere, der blev kunstigt tungere ved belastning med ekstra vægt. Dyrene tabte sig næsten lige så meget som den kunstige belastning, som de ekstra vægte medførte. Vægtene medførte, at kropsfedtet faldt, og at blodglukoseniveauerne blev forbedret.

Hvis systemet fungerer på samme måde hos mennesker er det det første nyopdagede reguleringssystem af kropsfedt siden ​​amerikanske forskere opdagede ​​hormonet leptin for 23 år siden.

"Den mekanisme, som vi nu har identificeret, regulerer kropsfedtmasse uafhængigt af leptin, og det er muligt, at leptin kombineret med aktivering af disse indre kropsvægte kan blive en effektiv behandling af fedme," siger en anden af forskerne, professor Claes Ohlsson fra Sahlgrenska Akademiet.

I den seneste tid har flere undersøgelser af mennesker koblet fedme og dårligt helbred. De nuværende resultater kunne forklare hvorfor.

"Vi tror, ​​at de indre kropsvægte giver et unøjagtigt lavt mål, når du sidder ned. Som et resultat spiser du mere og går op vægt", siger Claes Ohlsson.

Uvist antal Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling

Til juni i år kommer første rapport fra den nationale database BIOIBD, der skal skabe overblik over Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling. Men rapporten vil udelukkende afdække, hvor mange, der er sat i behandling siden marts 2016. Det samlede overblik vil først ligge klar om flere år. 

Risskovlæger udfordres etisk af jobbet

I voksenpsykiatrien i Risskov i Aarhus føler otte af ti læger sig etisk udfordret af arbejdet, f.eks. når det handler om at udskrive patienter.

Lamotrigin virker ikke til behandling af borderline

Lamotrigin har ikke nogen effekt, hverken på kort eller på lang sigt,​ viser den største dobbeltblindede randomiserede undersøgelse af effekten af præparatet til behandling af emotionel ustabil borderline personlighedsforstyrrelse.

Gratis tilbud om internetpsykiatri

Behandling via internet og i eget hjem. Sådan lyder et nyt tilbud til alle danskere, der lider af angst eller depression.

CCF-formand: Patienter ønsker hurtig indgriben

Personlig medicin, empati og hurtig indgriben hvis behandlingen ikke virker. Sådan lyder stikordene, hvis en vellykket behandling skal beskrives fra patientens synsvinkel.

Borderlinepatienter ekstra arbejdsmæssigt udfordret

Mennesker diagnosticeret med borderline har meget store problemer med at komme i arbejde eller uddannelse – både på kort og langt sigt. Og deres vanskeligheder er større end hos alle andre med psykiske lidelser, undtagen dem med skizofreni og misbrug.

Psykiske arbejdsskader rammer hårdest

Medarbejdere, der får stress eller andre psykiske lidelser på jobbet, står langt ringere end kolleger med ondt i ryggen, eksem eller tilsvarende fysiske arbejdsrelaterede sygdomme. Deres skader anerkendes sjældent, deres chef og arbejdsmiljørepræsentant håndterer sygdommen dårligt, og de fleste af dem mister jobbet.

Andelen af børn med en psykiatrisk diagnose fordoblet på få år

På bare syv år er der sket en fordobling i andelen af børn og unge, der har fået en psykiatrisk diagnose fra børnepsykiatrien. Andelen, der har fået en diagnose, inden de fylder 15 år fra 2010 til 2017 er således steget fra fire til ni procent. For ADHD er der tale om næsten en tredobling.

Her skal alle unge screenes for depression

I USA har American Academy of Pediatrics (AAP) netop udsendt retningslinjer, der skal hjælpe de praktiserende læger med at identificere unge med depression. For som det er i dag er det kun ca. halvdelen af tilfældene, der opspores – og kun 41 procent, der får behandling.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift