Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Nyt studie viser at strukturerede vaner er nøglen til varigt vægttab

Et nyt studie fra Københavns Universitet viser, at mennesker som strukturerer sine egne systematiske regler for spisning - og overholder dem kompromisløst - er markant bedre til at tabe sig og efterfølgende bevare et vægttab.

Majoriteten af de mennesker som er overvægtig og taber sig, ender med at tage på i vægt igen. Derfor har forskere fra Department of Biomedical Science, Hvidovre Hospital samt Department of Food and Resource Economics, Københavns Universitet netop arbejdet sammen i et studie for at kortlægge, hvordan man kan bevare et varigt vægttab. 

Studiet viste blandt andet, at de danskere, som spiser efter en struktureret plan i stedet for at spise efter forskellige diæter eller for fornøjelsens skyld, holder vægten over tid.

”Vi kan se, at mennesker som er gode til bevare deres vægttab ikke spiser for at imødekomme lyst, sult eller for at opnå mæthed. Vægttabet er heller ikke et resultat af specielle diæter. I stedet opfatter dem, som har succes med vægttabet, det at spise som et redskab til et større formål, hvor hovedformålet er at holde vægten. For at opnå det opfandt de deres egne systemer for hvad, hvor meget og hvornår, de skulle spise. Målet med måltiderne var altså at holde vægten nede og ikke at spise for at føle sig mæt,” siger Bodil Just Christensen, Assistent Professor, Department of Food and Resource Economics, Københavns Universitet.

At spise efter en fastlagt rutine

Umiddelbart kan man sige, at fastlagte regler og nøje vejede madportioner ikke er noget nyt, når det kommer til nogle af kriterierne for et succesfuldt vægttab. Resultaterne fra dette studie viser dog andet og mere. I større eller mindre omfang oplevede forskerne, at dem, som havde størst succes med et varigt vægttab, var dem, der holdt sig til permanente rutiner - og som de sjældent afveg fra dem. 

De medvirkende lavede praktiske regler for sig selv – eksempelvis at de skulle spise et lille måltid mad hver tredje time, at hovedmåltider aldrig måtte overskride 500 kalorier eller, at det kun var tilladt at spise chokolade om lørdagen og aldrig mere end 30 gram.

Hvad der betød mest i den sammenhæng var, at de systematiske regler blev fulgt slavisk. Når reglerne blev fulgt til punkt og prikke, minimerede det de valg, som relaterede sig til hvor, hvad og hvor meget, de medvirkende kunne spise. Som et resultat af de fastlagte rammer blev risikoen for at falde i og overspise radikalt minimeret.

Hårdt arbejde at fastholde vægttab

At fastholde et vægttab er hårdt arbejde, og de medvirkende som havde succes med at holde vægten nede efter 12 måneder, skabte rutiner, som passede godt ind i deres eget liv. Og netop det understreger blot den enorme grad af disciplin og hårdt arbejde, det kræver at holde vægtabet, mener Lektor, Signe Sørensen Torekov, som stod bag den kliniske del af studiet:

”Med hensyn til overvægt er det vigtigt at forstå, hvordan mennesker håndterer deres vægttab i praksis. Kun fire procent vedligeholder et ti procents vægttab over fire år, så der er et stort behov for at identificere de kritiske psykosociale faktorer over tid. Dette studie præciserer, hvad der er vigtigt for at holde vægten, men også hvad der ikke er vigtigt. På lang sigt kan de nye tilgange implementeres i klinisk praksis og i anbefalinger,” siger Signe Sørensen Torekov.

Blandt resultaterne fra studiet viste det sig, at der er op til flere omstændigheder, som er med til at afgøre, om en person har succes med et varigt vægttab. Det er blandt andet, om en person udsættes for mangel på social støtte eller høje grader af stress, som kan være med til at afgøre, om en person kan bevare et varigt vægttab.

Reportage: Ti timer på evig toilet-jagt

”Find straks et toilet” står der på mit display på mobiltelefonen, og en tidsmarkør giver mig fire minutter til at finde et toilet og fotografere det som bevis for, at jeg nåede det i tide.

Projekt om medicinnedtrapning igang

På Psykiatrisk Center Glostrup (PCG) er startskuddet netop gået for et projekt, som skal bidrage med vigtig viden om mulighederne for medicinnedtrapning blandt mennesker med skizofreni.

Verdenskendt dansk professor død

Professor, dr.med. og overlæge ved Psykiatrisk Center Nordsjælland Per Bech er død. Han blev 77 år og var verdenskendt som en af ophavsmændene til psykometrien – kunsten at måle sværhedsgraden af psykisk sygdom.​

Medarbejderne er de bedste til at sikre patientsikkerhed

Skal patientsikkerheden være i top, er det vigtigt, at indsatsen drives af medarbejderne. Det fastslår Statens Institut for Folkesundhed i en ny rapport, der har evalueret det netop afsluttede projekt Sikker Psykiatri.

44 gener bag depression kortlagt

Det arvelige grundlag for depression skyldes ikke enkelte mutationer med meget høj sygdomsrisiko, som man kender fra nogle kræftformer, men opstår derimod i samspillet mellem mange variationer i vores gener.

Ny model for indidivuel behandling gjort permanent

​To års succes med forsøg med mere opsøgende arbejdsgange for medarbejderne og mere fleksible behandlingstilbud til patienterne er nu blevet til en permanent ordning i Region Hovedstadens Psykiatri.

Nye millioner til iPSYCH-projektet

Verdens største psykiatriske forskningsprojekt, iPSYCH, har nu for tredje gang modtaget en bevilling på 120 mio. kr. fra Lundbeckfonden. Siden 2012 har fonden således doneret i alt 361 mio. kr. til det unikke projekt. Og forskerne har foreløbig kvitteret med mere end 500 videnskabelige artikler om psykiske lidelser.

Tryk på forskning i infektioner og psykisk sygdom

Sammenhængen mellem infektioner og psykisk sygdom har de senere år vakt forskernes stigende interesse. Det gælder ikke mindst Michael Benros, forskningsleder, læge og ph.d. ved Psykiatrisk Center København.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift