Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Canada: Fedme på vej til at blive behandlet som en kronisk sygdom

Canada er et hestehoved foran Danmark, når det handler om at anerkende og behandle fedme som en kompleks, kronisk sygdom. Der findes i dag flere end 20 klinikker i Canada, hvor man behandler patienter med svær overvægt – både for deres overvægt, men også for de følgesygdomme, som mange af dem lider af.


I Canada har landets ti provinser og tre territorier deres eget individuelle sundhedssystem og budget, som ikke er dikteret af regeringen i Ottawa. Derfor er svær overvægt heller ikke officielt fra regeringens side vedtaget som værende en kronisk sygdom. Men for et par år siden meldte The Canadian Medical Association til gengæld ud til dets medlemmer, at svær overvægt fremadrettet i langt højere grad skulle anses for at være, og derfor også behandles som, en kompleks kronisk sygdom.

En udmelding, som Dr. Arya Sharma er absolut enig i. Han er professor ved University of Alberta i provinsen Edmonton og er i øvrigt også direktør for The Canadian Obesity Network – et netværk af flere end 12.000 canadiske sundhedsprofessionelle og forskere, som alle arbejder med fedme. 


”Fedme er en kompleks kronisk sygdom med adskillige bagvedliggende årsager. Det er sådan, vi skal anskue den, og det er sådan, vi er nødt til at behandle den. Ellers vil svært overvægtiges forsøg på at opnå et varigt vægttab gennem livsstilsændringer slå fejl igen og igen, og vi vil aldrig blive i stand til at knække kurven,” fastslår han.

At behandle fedme er ikke raketvidenskab


Ifølge Arya Sharma tager det typisk ganske kort tid at tage på, og årsagerne kan være mange og vidt forskellige: Depression eller psykiske problemer, miljø, genetik, traumer, kroniske smerter eller medicin. Men at tabe sig er til gengæld en livslang proces, fastslår han – og understreger, at netop hvis man vælger at anskue fedme som en kronisk, livslang lidelse, så bliver den også langt nemmere at behandle.


”Vi skal naturligvis fortsat vejlede i livsstilsændringer, men også med kirurgi og i udpræget grad også med lægemidler. Og det er faktisk på ingen måder raket-videnskab at behandle fedme, når vi blot anskuer fedme som en kronisk sygdom. Vi har nemlig allerede lang og god erfaring med at behandle andre kroniske sygdomme og ved også hvordan, de skal håndteres,” fastslår han.

Kroppen forsvarer sin vægt


Er man svært overvægtig eller blot overvægtig, så kan man selvfølgelig tabe sig ved at spise mindre eller motionere mere, men så snart man falder tilbage i de gamle mønstre, så vender kiloene lynhurtigt retur. Det sørger biologien nemlig for, fastslår Arya Sharma.


”Når man sætter fødeindtaget ned og bevæger sig mere, så sætter kroppens egne forsvarsmekanismer i gang: Appetitten stiger, indtil kroppen har genvundet sin tidligere vægt, og dertil kommer, at kroppen forsøger at udnytte den reducerede energitilførsel optimalt ved at forsøge at holde på reserverne. Netop derfor falder vægten altså ikke i takt med, at kalorieindtaget reduceres eller energiforbruget forøges. Kroppen forsvarer så at sige sin højeste vægt, og derfor er det mere end vanskeligt at tabe sig - for mange endda umuligt,” siger Arya Sharma.

Behandling for fedme og følgesygdomme under samme tag


Selv om svær overvægt altså, akkurat som i Danmark, heller ikke i Canada er officielt vedtaget som en kronisk sygdom, så er der, mener Arya Sharma, blandt sundhedsprofessionelle en udbredt og også stigende forståelse for, at det er sådan det faktisk forholder sig. Der findes i dag i Canada mellem 20 og 30 centre på tværs af landets provinser og territorier - centre som alle tilgår og behandler fedme som en kompleks sygdom:


”Patienterne bliver først og fremmest behandlet for deres overvægt, kirurgisk eller medicinsk, men der bliver også under samme tag taget hånd om de følgesygdomme, som de stort set alle med svær overvægt har. Det kan for eksempel være diabetes eller hjerteproblemer. Og det giver rigtig god mening, også for patienterne, at de kan blive behandlet ét og samme sted. Så slipper de for at løbe rundt mellem forskellige behandlingssteder, siger Arya Sharma.

Et globalt problem


Selv om de i Canada er et godt stykke ad vejen hen imod at kategorisere og også behandle fedme som en kronisk sygdom, så er der stadig et stykke vej til målet, understreger Arya Sharma:


”De praktiserende læger i Canada har endnu ikke tilstrækkelig viden om svær overvægt og anser det i princippet heller ikke for at være deres ansvar at behandle for det. Men det er i det hele taget et globalt problem.”

I Canada er det som i Danmark de praktiserende læger, der sender patienterne videre i behandlingssystemet, og i dag er der ifølge Arya Sharma mere end et års ventetid på at komme i behandling på et af de centre, som behandler overvægt.

Fakta

  • En ud af fire voksne canadiere er svært overvægtige - og et ud af ti børn.
  • I alt er omkring seks millioner canadiere svært overvægtige.
    - Kilde: The Canadian Obesity Network

Dermatologien kommer til Nordjylland

1. september åbner Aalborg Universitetshospital dørene til helt nyt dermatologisk speciale. Christian Vestergaard er ansat som ledende overlæge og får ansvaret for at bygge den nye hospitalsafdeling op fra grunden. Han konstitueres desuden i et professorat.

Kræftlæge: Vi skal lære at bruge data om adjuverende immunterapi

ASCO: Heller ikke i år bød ASCO på data, der her og nu kommer til at ændre måden, man behandler modermærkekræft på. Det mener læge Marco Donia, som er formand for Medicinrådets fagudvalg vedrørende modermærkekræft.

Fasenra bliver standardbehandling mod svær astma

Patienter med svær astma får en tredje mulighed for biologisk tillægsbehandling, efter at Medicinrådet onsdag godkendte Fasenra (benralizumab) som standardbehandling på lige fod med de to biologiske tillægsbehandlinger mepolizumab og reslizumab.

Nye retningslinjer til udredning af interstitielle lungesygdomme

Dansk Lungemedicinsk Selskab har netop offentliggjort de nye retningslinjer for Interstitielle lungesygdomme (ILS) og der er flere elementer, den praktiserende læge skal være opmærksom på, når patienten med en interstitiel sygdom skal opspores blandt de øvrige lungesyge patienter.

Færre tryksår giver millionbesparelser

Systematisk arbejde for at forhindre tryksår i ældreplejen kan betale sig. Borgerne slipper for tryksår og kommunen får frigjort ressourcer.

Humira reducerer ikke aorta-inflammation

Antistoffet adalimumab (Humira) har ingen effekt på aorta-inflammation, der øger risikoen for hjertekar-problemer. Til gengæld så det ud til at forbedre andre vigtige markører for betændelse.

Simpel vakuumbandage mindsker risikoen for sårruptur

Et nyt klinisk multicenterstudie viser, at forekomsten af postoperative sårkomplikationer mindskes, og risiko for post-mammaplasty sårruptur begrænses, når NPWT (en simpel vakuumbandage) bliver brugt profylaktisk på lukkede operationssår i forbindelse med brystreducerende operation.

Uenighed om antallet af ekspertcentre for svær astma

Vil få ekspertcentre med stor ekspertise inden for svær astma være at fortrække frem for et par centre i hver af landets fem regioner? Det spørgsmål florerer blandt nogle af de lungemedicinske kilder, Medicinske Tidsskrifter har talt med gennem den senere tid.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift