Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Sammenhæng mellem tab af kæbeknogle og leddegigt

Parodontose, der har medført tab af kæbeknogle, kan forudsige eller øge risikoen for leddegigt.

Det antyder en ny undersøgelse fra Umeå Universitet i Sverige, hvor forskere har sammenlignet røntgenbilleder fra patienter med og uden tab af kæbeknogle før og efter de fik leddegigt. Desuden sammenlignede de røntgenbillederne med matchede tandlægepatienter uden leddegigt.

Forskningen viser også en årsagssammenhæng mellem tab af kæbeknogle og forhøjede niveauer af det knogleresorptionsinducerende molekyle RANKL i blodet.

Tab af kæbeknogle forårsaget af betændelse er karakteristisk for både parodontose, der er en førende årsag til tab af tænder, og leddegigt. På trods af forskelle i, hvad der forårsager betændelsen ved periodontitis eller ved leddegigt, er det nu blevet konstateret, at der er en sammenhæng mellem de to.

"Det er for eksempel kendt, at personer med leddegigt i høj grad viser symptomer på tab af tænder end personer med sunde led. Det er også kendt, at behandlinger mod parodontose også hjælper på symptomer hos patienter med leddegigt. Men hidtil er der ikke bevist en kausal sammenhæng mellem de to tilstande," siger Pernilla Lundberg, lektor ved Odontologisk Institut og en af ​​forskerne bag studiet, der er offentliggjort i tidsskriftet Arthritis & Rheumatology.

I et samarbejde med Solbritt Rantapää-Dahlqvist, som er forsker ved Institut for Folkesundhed og Klinisk Medicin ved Umeå Universitet, har Pernilla Lundberg derfor analyseret forekomsten af tab af ​​kæbeknogle i tandrøntgenstråler hos personer med leddegigt. Alle deltagere i undersøgelsen havde ved flere lejligheder doneret blod til Medical Biobank Northern Sweden Health and Disease Study. Røntgenbilleder af tænderne blev hentet fra behandlende tandlæger.

Resultaterne viser for første gang, at de personer, som senere udviklede leddegigt, i større grad havde tegn på tab af kæbeknogle. Personer med leddegigt udviklede også i højere grad tab af kæbeknogle med tiden. Blandt de personer, der senere udviklede leddegigt, blev den største grad af knogletab detekteret hos individer, der også havde forhøjede niveauer af det knogleresorptionsinducerende molekyle RANKL i blodet.

"Så vidt vi ved, har ingen tidligere været i stand til at vise, at personer, som senere udvikler leddegigt, i højere grad har lidt af tab af kæbeknogle, før de viser nogen symptomer på gigt," siger Solbritt Rantapää-Dahlqvist.

"Vores resultater indikerer en årsagssammenhæng mellem parodontose og leddegigt. Ikke desto mindre er der behov for yderligere kliniske undersøgelser og undersøgelser af grundlæggende mekanismer for at bevise eksistensen af ​​en årsagssammenhæng med sikkerhed."

Taltz får positiv udtalelse fra CHMP

Taltz anbefales til behandling af aktiv psoreasisartrit hos voksne af Det Europæiske Lægemiddelagentur komité for godkendelse af medicin til mennesker (CHMP). Rigtig god nyhed, mener dansk reumatolog.

Træning er mest effektivt ved impingementsyndrom

Træningsprogrammer, der lægger vægt på specifikke øvelser for rotatormanchet og scapulære muskler, er blandt de mest effektive tiltag til forbedring af skulderfunktion og lindring af smerter ved impingementsyndrom (kollisionssyndrom).

Gigtmiddel kan bekæmpe dødelig hudkræft

Behandling af den mest dødelige form for hudkræft kan blive mere effektiv, hvis den kombineres med et velkendt lægemiddel mod leddegigt.

Studie antyder: D-vitamin forebygger leddegigt

Risikoen for at udvikle leddegigt og andre inflammatoriske sygdomme reduceres ved at sikre et tilstrækkeligt niveau af D-vitamin, men hjælper tilsyneladende ikke stort, når sygdommene først er opstået.

Gabapentinoider giver ikke effektiv smertelindring

Gabapentinoiders anvendelse ved behandling af kroniske lændesmerter er udbredt, men effekten er ubetydelig og står ikke mål med bivirkningerne. Det mener et hold canadiske forskere.

Nyopdaget molekyle kan revolutionere gigt-behandling

Et molekyle kan revolutionere behandlingen af leddegigt og andre autoimmune sygdomme ved at hæmme et protein, der medvirker til at få kroppen til at angribe sit eget væv.

Wolfram kan dæmpe colitis

Ved hjælp af grundstoffet wolfram er det lykkedes forskere at reducere den eksplosive aktivitet af visse mavetarm-bakterier, der får eksempelvis colitis til at flamme op.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift