Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Sammenhæng mellem tab af kæbeknogle og leddegigt

Parodontose, der har medført tab af kæbeknogle, kan forudsige eller øge risikoen for leddegigt.

Det antyder en ny undersøgelse fra Umeå Universitet i Sverige, hvor forskere har sammenlignet røntgenbilleder fra patienter med og uden tab af kæbeknogle før og efter de fik leddegigt. Desuden sammenlignede de røntgenbillederne med matchede tandlægepatienter uden leddegigt.

Forskningen viser også en årsagssammenhæng mellem tab af kæbeknogle og forhøjede niveauer af det knogleresorptionsinducerende molekyle RANKL i blodet.

Tab af kæbeknogle forårsaget af betændelse er karakteristisk for både parodontose, der er en førende årsag til tab af tænder, og leddegigt. På trods af forskelle i, hvad der forårsager betændelsen ved periodontitis eller ved leddegigt, er det nu blevet konstateret, at der er en sammenhæng mellem de to.

"Det er for eksempel kendt, at personer med leddegigt i høj grad viser symptomer på tab af tænder end personer med sunde led. Det er også kendt, at behandlinger mod parodontose også hjælper på symptomer hos patienter med leddegigt. Men hidtil er der ikke bevist en kausal sammenhæng mellem de to tilstande," siger Pernilla Lundberg, lektor ved Odontologisk Institut og en af ​​forskerne bag studiet, der er offentliggjort i tidsskriftet Arthritis & Rheumatology.

I et samarbejde med Solbritt Rantapää-Dahlqvist, som er forsker ved Institut for Folkesundhed og Klinisk Medicin ved Umeå Universitet, har Pernilla Lundberg derfor analyseret forekomsten af tab af ​​kæbeknogle i tandrøntgenstråler hos personer med leddegigt. Alle deltagere i undersøgelsen havde ved flere lejligheder doneret blod til Medical Biobank Northern Sweden Health and Disease Study. Røntgenbilleder af tænderne blev hentet fra behandlende tandlæger.

Resultaterne viser for første gang, at de personer, som senere udviklede leddegigt, i større grad havde tegn på tab af kæbeknogle. Personer med leddegigt udviklede også i højere grad tab af kæbeknogle med tiden. Blandt de personer, der senere udviklede leddegigt, blev den største grad af knogletab detekteret hos individer, der også havde forhøjede niveauer af det knogleresorptionsinducerende molekyle RANKL i blodet.

"Så vidt vi ved, har ingen tidligere været i stand til at vise, at personer, som senere udvikler leddegigt, i højere grad har lidt af tab af kæbeknogle, før de viser nogen symptomer på gigt," siger Solbritt Rantapää-Dahlqvist.

"Vores resultater indikerer en årsagssammenhæng mellem parodontose og leddegigt. Ikke desto mindre er der behov for yderligere kliniske undersøgelser og undersøgelser af grundlæggende mekanismer for at bevise eksistensen af ​​en årsagssammenhæng med sikkerhed."

Uvist antal Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling

Til juni i år kommer første rapport fra den nationale database BIOIBD, der skal skabe overblik over Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling. Men rapporten vil udelukkende afdække, hvor mange, der er sat i behandling siden marts 2016. Det samlede overblik vil først ligge klar om flere år. 

Risskovlæger udfordres etisk af jobbet

I voksenpsykiatrien i Risskov i Aarhus føler otte af ti læger sig etisk udfordret af arbejdet, f.eks. når det handler om at udskrive patienter.

Lamotrigin virker ikke til behandling af borderline

Lamotrigin har ikke nogen effekt, hverken på kort eller på lang sigt,​ viser den største dobbeltblindede randomiserede undersøgelse af effekten af præparatet til behandling af emotionel ustabil borderline personlighedsforstyrrelse.

Gratis tilbud om internetpsykiatri

Behandling via internet og i eget hjem. Sådan lyder et nyt tilbud til alle danskere, der lider af angst eller depression.

CCF-formand: Patienter ønsker hurtig indgriben

Personlig medicin, empati og hurtig indgriben hvis behandlingen ikke virker. Sådan lyder stikordene, hvis en vellykket behandling skal beskrives fra patientens synsvinkel.

Borderlinepatienter ekstra arbejdsmæssigt udfordret

Mennesker diagnosticeret med borderline har meget store problemer med at komme i arbejde eller uddannelse – både på kort og langt sigt. Og deres vanskeligheder er større end hos alle andre med psykiske lidelser, undtagen dem med skizofreni og misbrug.

Psykiske arbejdsskader rammer hårdest

Medarbejdere, der får stress eller andre psykiske lidelser på jobbet, står langt ringere end kolleger med ondt i ryggen, eksem eller tilsvarende fysiske arbejdsrelaterede sygdomme. Deres skader anerkendes sjældent, deres chef og arbejdsmiljørepræsentant håndterer sygdommen dårligt, og de fleste af dem mister jobbet.

Andelen af børn med en psykiatrisk diagnose fordoblet på få år

På bare syv år er der sket en fordobling i andelen af børn og unge, der har fået en psykiatrisk diagnose fra børnepsykiatrien. Andelen, der har fået en diagnose, inden de fylder 15 år fra 2010 til 2017 er således steget fra fire til ni procent. For ADHD er der tale om næsten en tredobling.

Her skal alle unge screenes for depression

I USA har American Academy of Pediatrics (AAP) netop udsendt retningslinjer, der skal hjælpe de praktiserende læger med at identificere unge med depression. For som det er i dag er det kun ca. halvdelen af tilfældene, der opspores – og kun 41 procent, der får behandling.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift