Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Gigtmiddel kan bekæmpe dødelig hudkræft

Behandling af den mest dødelige form for hudkræft kan blive mere effektiv, hvis den kombineres med et velkendt lægemiddel mod leddegigt.

Det antyder en ny undersøgelse fra University of East Anglia (UEA), hvor forskere næsten helt stoppede væksten af ​​en melanomtumor ved at kombinere en traditionel behandling af hudkræft med leflunomid.

Selvom kun fem procent af alle hudkræfttilfælde er melanomer er de skyld i de fleste dødsfald. Hvis det bliver opdaget tidligt, er melanom relativt nemt at behandle, men når kræften først er metastaseret bliver behandlingen vanskeligere.

I de senere år er der udviklet en række nye behandlinger for metastatisk melanom, nogle med fokus på visse genetiske mutationer. Sygdommen kan dog hurtigt blive resistent overfor de fleste lægemidler, så forskningen fokuserer på kombinationer af behandlinger, som chefforsker dr. Grant Wheeler fra UEAs Biovidenskabelige Skole forklarer.

"Ved at kombinere behandlinger er det muligt at angribe sygdommen fra flere vinkler, hvilket gør det sværere for melanomet at udvikle resistens over for nogen af ​​stofferne," siger han.

Forskerne fokuserede på leflunomid, der er et immunosuppressivt lægemiddel godkendt til behandling af leddegigt. Tidligere undersøgelser har vist, at midlet er effektivt i kombination med stoffer, der er målrettet melanom med en vis genetisk mutation, kendt som BRAFV600E.

Den nye undersøgelse, der er offentliggjort i tidsskriftet Oncotarget, viser, hvordan leflunomid virker mod melanom i kombination med et andet lægemiddel, selumetinib.

Selumetinib er et af en række lægemidler, der er målrettet aktiviteten af ​​et protein kaldet MEK, som melanom er afhængig af for at overleve. MEK-hæmmere anvendes allerede i kombination med BRAF-hæmmere til bekæmpelse af resistens, men dr. Wheelers forskning viser, at tilsætning af leflunomid til blandingen kan gøre kombinationen endnu mere effektiv.

"Vores forskning viser, at der også kan være andre fordele - ved at kombinere de to lægemidler (selumetinib og leflunomid, red.) kan du muligvis forbedre de enkelte midlers virkninger og få en behandling, der er mere effektiv end summen af ​​de to midler."

Da holdet testede leflunomid i laboratoriet, viste det sig at påvirke melanomceller uanset kræftens genetiske signatur. Det betyder, at leflunomid har potentialet til at blive anvendt i alle melanomtilfælde og ikke kun på tumorer, der har BRAF mutationer.

Holdet kiggede specifikt på, hvordan leflunomid virkede på melanomcellerne og fandt ud af, at det var i stand til at stoppe cellerne i en tidlig fase af deres vækst og derefter tvinge dem til at dræbe sig selv - altså apoptose.

Men da forskerne testede leflunomid på melanomceller sammen med selumetinib, fandt de, at det var mere effektivt end hvert af de to lægemidler alene. Dette fund blev repliceret i forsøg på mus med melanomtumorer: De to lægemidler tilsammen standsede næsten fuldstændigt væksten af ​​tumoren i løbet af en 12-dages periode, hvilket langt oversteg virkningen af de to lægemidler hver for sig.

Der er imidlertid mange spørgsmål, der skal besvares, før denne kombination kan bruges i kliniske forsøg, herunder testning af, om melanom kan udvikle modstandsdygtighed mod behandlingen.

"Med melanombehandlinger har hovedproblemet været udviklingen af ​​tumorresistens. En måde at bekæmpe det er immunterapi, som udnytter kroppens eget forsvar. Men nye kombinationsterapier er altid nødvendige, og vi skal identificere nye lægemidler, der kan tilføjes til arsenalet af anti-melanomterapier. Det er muligt, at leflunomid kunne spille den rolle," siger dr. Wheeler.

Uvist antal Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling

Til juni i år kommer første rapport fra den nationale database BIOIBD, der skal skabe overblik over Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling. Men rapporten vil udelukkende afdække, hvor mange, der er sat i behandling siden marts 2016. Det samlede overblik vil først ligge klar om flere år. 

Risskovlæger udfordres etisk af jobbet

I voksenpsykiatrien i Risskov i Aarhus føler otte af ti læger sig etisk udfordret af arbejdet, f.eks. når det handler om at udskrive patienter.

Lamotrigin virker ikke til behandling af borderline

Lamotrigin har ikke nogen effekt, hverken på kort eller på lang sigt,​ viser den største dobbeltblindede randomiserede undersøgelse af effekten af præparatet til behandling af emotionel ustabil borderline personlighedsforstyrrelse.

Gratis tilbud om internetpsykiatri

Behandling via internet og i eget hjem. Sådan lyder et nyt tilbud til alle danskere, der lider af angst eller depression.

CCF-formand: Patienter ønsker hurtig indgriben

Personlig medicin, empati og hurtig indgriben hvis behandlingen ikke virker. Sådan lyder stikordene, hvis en vellykket behandling skal beskrives fra patientens synsvinkel.

Borderlinepatienter ekstra arbejdsmæssigt udfordret

Mennesker diagnosticeret med borderline har meget store problemer med at komme i arbejde eller uddannelse – både på kort og langt sigt. Og deres vanskeligheder er større end hos alle andre med psykiske lidelser, undtagen dem med skizofreni og misbrug.

Psykiske arbejdsskader rammer hårdest

Medarbejdere, der får stress eller andre psykiske lidelser på jobbet, står langt ringere end kolleger med ondt i ryggen, eksem eller tilsvarende fysiske arbejdsrelaterede sygdomme. Deres skader anerkendes sjældent, deres chef og arbejdsmiljørepræsentant håndterer sygdommen dårligt, og de fleste af dem mister jobbet.

Andelen af børn med en psykiatrisk diagnose fordoblet på få år

På bare syv år er der sket en fordobling i andelen af børn og unge, der har fået en psykiatrisk diagnose fra børnepsykiatrien. Andelen, der har fået en diagnose, inden de fylder 15 år fra 2010 til 2017 er således steget fra fire til ni procent. For ADHD er der tale om næsten en tredobling.

Her skal alle unge screenes for depression

I USA har American Academy of Pediatrics (AAP) netop udsendt retningslinjer, der skal hjælpe de praktiserende læger med at identificere unge med depression. For som det er i dag er det kun ca. halvdelen af tilfældene, der opspores – og kun 41 procent, der får behandling.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift