Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
"Vi har opdaget en nøgle til at låse dette protein i en hvilende tilstand. Det kan være et paradigmeskifte," siger Hang Hubert Yin, professor i biokemi ved BioFrontiers Institute.

Nyopdaget molekyle kan revolutionere gigt-behandling

Et molekyle kan revolutionere behandlingen af leddegigt og andre autoimmune sygdomme ved at hæmme et protein, der medvirker til at få kroppen til at angribe sit eget væv.

Det er forskere fra University of Colorado Boulder, der har opdaget, at molekylet CU-CPT8m kan hæmme et protein, der menes at spille en central rolle i den medfødte immunrespons.

"Vi har opdaget en nøgle til at låse dette protein i en hvilende tilstand. Det kan være et paradigmeskifte," siger Hang Hubert Yin, professor i biokemi ved BioFrontiers Institute og hovedforfatter på en artikel om opdagelsen, der blev offentliggjort i Nature Chemical Biology.

I årevis har forskere haft mistanke om, at et protein kaldet Toll-like receptor 8 (TLR8) spiller en central rolle for den medfødte immunrespons. Når det registrerer tilstedeværelsen af ​​en virus eller bakterier, går det gennem en række trin for at omdannes fra passiv til aktiv tilstand, der udløser en kaskade af inflammatoriske signaler for at bekæmpe den fremmede indtrængen. Men som Yin forklarede, "kan det være et tveægget sværd", der fører til sygdom, når responsen kommer ud af kontrol.

Da TLR8 har en unik molekylær struktur og er gemt inde i endosomet - inde i cellen - i stedet for på celleoverfladen, har det vist sig at være et yderst vanskeligt mål for udvikling af medicin.

"Dette er et eftertragtet mål, som man ikke har haft særlig stor succes med at nå," siger Yin.

Men hans undersøgelse viser, at det lægemiddellignende molekyle kaldet CU-CPT8m binder til og hæmmer TLR8 og udøver "potente antiinflammatoriske virkninger" på vævet hos patienter med leddegigt, slidgigt og Still's sygdom, der er en sjælden autoimmun sygdom som rammer børn.

Yin og hans kolleger baserer deres resultater på HTS (high-throughput screening) som er brugt til at gennemgå mere end 14.000 små molekyleforbindelser for at afgøre, om de havde den rigtige kemiske struktur til at binde sig til TLR8. De identificerede fire, der delte en lignende struktur.

Ved at bruge denne struktur som en model syntetiserede de kemisk hundreder af nye forbindelser i et forsøg på at finde en, der perfekt bandt sig til og hæmmede TLR8.

Tidligere forsøg på at målrette proteinet har fokuseret på at lukke det ned, når det er i sin aktive tilstand. Men den nyopdagede forbindelse forhindrer den i at aktivere, mens den stadig er i passiv tilstand.

"Først forsøgte folk at lukke den åbne dør, men vi fandt nøglen til at låse døren indefra, så den aldrig åbner," siger Yin.

Meget mere forskning er nødvendig, men det kan føre til behandlinger, der rammer årsagen til autoimmune sygdomme, snarere end blot behandling af symptomer.

Yin håber at kunne gå videre til dyreforsøg og kliniske forsøg inden for de næste to år.

I mellemtiden kan den nye forbindelse tjene som et første slags værktøj til at forstå præcis, hvad TLR8 og de andre ni toll-lignede receptorer gør i kroppen.

"Vores undersøgelse giver det første lille molekyleværktøj til at lukke dette protein ned, så vi kan forstå dets patogenese," siger Yin.

Uvist antal Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling

Til juni i år kommer første rapport fra den nationale database BIOIBD, der skal skabe overblik over Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling. Men rapporten vil udelukkende afdække, hvor mange, der er sat i behandling siden marts 2016. Det samlede overblik vil først ligge klar om flere år. 

Risskovlæger udfordres etisk af jobbet

I voksenpsykiatrien i Risskov i Aarhus føler otte af ti læger sig etisk udfordret af arbejdet, f.eks. når det handler om at udskrive patienter.

Lamotrigin virker ikke til behandling af borderline

Lamotrigin har ikke nogen effekt, hverken på kort eller på lang sigt,​ viser den største dobbeltblindede randomiserede undersøgelse af effekten af præparatet til behandling af emotionel ustabil borderline personlighedsforstyrrelse.

Gratis tilbud om internetpsykiatri

Behandling via internet og i eget hjem. Sådan lyder et nyt tilbud til alle danskere, der lider af angst eller depression.

CCF-formand: Patienter ønsker hurtig indgriben

Personlig medicin, empati og hurtig indgriben hvis behandlingen ikke virker. Sådan lyder stikordene, hvis en vellykket behandling skal beskrives fra patientens synsvinkel.

Borderlinepatienter ekstra arbejdsmæssigt udfordret

Mennesker diagnosticeret med borderline har meget store problemer med at komme i arbejde eller uddannelse – både på kort og langt sigt. Og deres vanskeligheder er større end hos alle andre med psykiske lidelser, undtagen dem med skizofreni og misbrug.

Psykiske arbejdsskader rammer hårdest

Medarbejdere, der får stress eller andre psykiske lidelser på jobbet, står langt ringere end kolleger med ondt i ryggen, eksem eller tilsvarende fysiske arbejdsrelaterede sygdomme. Deres skader anerkendes sjældent, deres chef og arbejdsmiljørepræsentant håndterer sygdommen dårligt, og de fleste af dem mister jobbet.

Andelen af børn med en psykiatrisk diagnose fordoblet på få år

På bare syv år er der sket en fordobling i andelen af børn og unge, der har fået en psykiatrisk diagnose fra børnepsykiatrien. Andelen, der har fået en diagnose, inden de fylder 15 år fra 2010 til 2017 er således steget fra fire til ni procent. For ADHD er der tale om næsten en tredobling.

Her skal alle unge screenes for depression

I USA har American Academy of Pediatrics (AAP) netop udsendt retningslinjer, der skal hjælpe de praktiserende læger med at identificere unge med depression. For som det er i dag er det kun ca. halvdelen af tilfældene, der opspores – og kun 41 procent, der får behandling.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift