Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Træning er mest effektivt ved impingementsyndrom

Træningsprogrammer, der lægger vægt på specifikke øvelser for rotatormanchet og scapulære muskler, er blandt de mest effektive tiltag til forbedring af skulderfunktion og lindring af smerter ved impingementsyndrom (kollisionssyndrom).

Det konkluderer et hold schweiziske forskere i en ny undersøgelse, der er offentliggjort i British Journal of Sports Medicine.

Forskerne har undersøgt effekten af ikke-kirurgiske behandlingsformer ved impingementsyndrom, da der hidtil har manglet tilstrækkelig dokumentation for effekten af de anvendte behandlingsmetoder ved lidelsen, der er en udbredt årsag til nedsat skulderfunktion og smerter.

Forskerne har dertil konkluderet, at individuelt tilpassede træningsprogrammer er mere effektive end generiske.

Den ikke-kirurgiske behandling kan omfatte information til patienten om hans/hendes tilstand, behandlingsmuligheder og prognose og superviseret træning og/eller egen træning, reduktion af særligt skulderbelastende arbejdsfunktioner samt farmakologisk behandling.

I Danmark lægges der vægt på, at patienter med impingementsyndrom så vidt muligt behandles med tilpassede træningsprogrammer, og i den kliniske retningslinje for behandling af patienter med skulderlidelser fra 2013 vurderes det, at "kirurgisk behandling af impingementsyndrom og degenerativ rotator cuff ruptur først kan være et behandlingstilbud, når ikke-kirurgiske behandlingsmuligheder er afprøvet uden tilstrækkelig effekt." Undtaget herfor er dog nyligt opståede skader på sener, hvorved patienten henvises til kirurgi.

”I de tilfælde, hvor det er muligt, holder man sig til træning. Det har patienterne i de fleste tilfælde størst gavn af,” siger Pierre Schydlowsky, der er speciallæge i reumatologi, Ph.D og idrætslæge og medforfatter af den kliniske retningslinje.

Kortikosteroider som kombination

Der er stadig uvisheder omkring effekten af den behandling, der anvendes. I den schweiziske undersøgelse har forskerne konkluderet, at indsprøjtninger med kortikosteroider har større effekt end ingen behandling og at indsprøjtninger guidet med ultralyd er mere effektive end indsprøjtninger, der ikke er guidede. Men man konkluderer samtidig, at det er uklart, hvor stor effekten af farmakologisk behandling er i sammenligning med træningsprogrammer.

Pierre Schydlowsky vurderer, at indsprøjtninger med kortikosteroider som regel er effektive og en god hjælp for patienter, der er for plagede af smerter til at følge et træningsprogram. Han mener dog, at kortikosteroider sjældent kan stå alene, og har bedst effekt i kombination med træning.

”Hvis en patient har for stærke smerter til at kunne følge et træningsprogram, giver man en til tre indsprøjtninger med binyrebarkhormon, så han eller hun bliver i stand til at træne. Det er som regel ganske effektivt,” siger han.

Kirurgi eller ikke-kirurgi?

Tidligere behandlede man oftere med kirurgi, og fra 2006-2012 fordobledes antallet af patienter, der blev henvist til kirurgisk behandling for impingementsyndrom/rotator cuff syndrom. Men MTV (Medicinsk Teknologivurdering) og Sundhedstjenesteforskning, Region Midtjylland udgav i 2011 en rapport, der undersøgte effekt og omkostninger af kirurgisk behandling i forhold til ikke-kirurgisk behandling af impingementsyndrom /rotator cuff-syndrom. Den konkluderede, at der ikke var evidens for nogen forskel i effekt mellem kirurgisk og ikke-kirurgisk behandling i form af træning.

Derefter er udviklingen i Danmark vendt, så man så vidt muligt undgår kirurgi, der både er dyrere og mere indgribende for patienten.

”Uden at kende de nyeste tal, vil jeg mene, at man er blevet mere tilbageholdende med at henvise til kirurgi. Hvis der er tale om ruptur vil man henvise til kirurgisk behandling, men ellers er det mest hensigtsmæssigt at henvise til ikke-kirurgisk behandling i form af træning. Det lader til, at træningsprogrammer med gavn kan kombineres med manuelterapi,” siger Pierre Schydlowsky.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen bygger på en systematisk gennemgang af randomiserede forsøg med ikke-kirurgiske indgreb til kollisionssyndrom. Forskerne fandt, at træningsprogrammer, der lægger vægt på specifikke øvelser for rotatormanchet og scapulære muskler er blandt de mest effektive tiltag til forbedring af skulderfunktion og lindring af smerte. 

Dermatologien kommer til Nordjylland

1. september åbner Aalborg Universitetshospital dørene til helt nyt dermatologisk speciale. Christian Vestergaard er ansat som ledende overlæge og får ansvaret for at bygge den nye hospitalsafdeling op fra grunden. Han konstitueres desuden i et professorat.

Kræftlæge: Vi skal lære at bruge data om adjuverende immunterapi

ASCO: Heller ikke i år bød ASCO på data, der her og nu kommer til at ændre måden, man behandler modermærkekræft på. Det mener læge Marco Donia, som er formand for Medicinrådets fagudvalg vedrørende modermærkekræft.

Fasenra bliver standardbehandling mod svær astma

Patienter med svær astma får en tredje mulighed for biologisk tillægsbehandling, efter at Medicinrådet onsdag godkendte Fasenra (benralizumab) som standardbehandling på lige fod med de to biologiske tillægsbehandlinger mepolizumab og reslizumab.

Nye retningslinjer til udredning af interstitielle lungesygdomme

Dansk Lungemedicinsk Selskab har netop offentliggjort de nye retningslinjer for Interstitielle lungesygdomme (ILS) og der er flere elementer, den praktiserende læge skal være opmærksom på, når patienten med en interstitiel sygdom skal opspores blandt de øvrige lungesyge patienter.

Færre tryksår giver millionbesparelser

Systematisk arbejde for at forhindre tryksår i ældreplejen kan betale sig. Borgerne slipper for tryksår og kommunen får frigjort ressourcer.

Humira reducerer ikke aorta-inflammation

Antistoffet adalimumab (Humira) har ingen effekt på aorta-inflammation, der øger risikoen for hjertekar-problemer. Til gengæld så det ud til at forbedre andre vigtige markører for betændelse.

Simpel vakuumbandage mindsker risikoen for sårruptur

Et nyt klinisk multicenterstudie viser, at forekomsten af postoperative sårkomplikationer mindskes, og risiko for post-mammaplasty sårruptur begrænses, når NPWT (en simpel vakuumbandage) bliver brugt profylaktisk på lukkede operationssår i forbindelse med brystreducerende operation.

Uenighed om antallet af ekspertcentre for svær astma

Vil få ekspertcentre med stor ekspertise inden for svær astma være at fortrække frem for et par centre i hver af landets fem regioner? Det spørgsmål florerer blandt nogle af de lungemedicinske kilder, Medicinske Tidsskrifter har talt med gennem den senere tid.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift