Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Træning er mest effektivt ved impingementsyndrom

Træningsprogrammer, der lægger vægt på specifikke øvelser for rotatormanchet og scapulære muskler, er blandt de mest effektive tiltag til forbedring af skulderfunktion og lindring af smerter ved impingementsyndrom (kollisionssyndrom).

Det konkluderer et hold schweiziske forskere i en ny undersøgelse, der er offentliggjort i British Journal of Sports Medicine.

Forskerne har undersøgt effekten af ikke-kirurgiske behandlingsformer ved impingementsyndrom, da der hidtil har manglet tilstrækkelig dokumentation for effekten af de anvendte behandlingsmetoder ved lidelsen, der er en udbredt årsag til nedsat skulderfunktion og smerter.

Forskerne har dertil konkluderet, at individuelt tilpassede træningsprogrammer er mere effektive end generiske.

Den ikke-kirurgiske behandling kan omfatte information til patienten om hans/hendes tilstand, behandlingsmuligheder og prognose og superviseret træning og/eller egen træning, reduktion af særligt skulderbelastende arbejdsfunktioner samt farmakologisk behandling.

I Danmark lægges der vægt på, at patienter med impingementsyndrom så vidt muligt behandles med tilpassede træningsprogrammer, og i den kliniske retningslinje for behandling af patienter med skulderlidelser fra 2013 vurderes det, at "kirurgisk behandling af impingementsyndrom og degenerativ rotator cuff ruptur først kan være et behandlingstilbud, når ikke-kirurgiske behandlingsmuligheder er afprøvet uden tilstrækkelig effekt." Undtaget herfor er dog nyligt opståede skader på sener, hvorved patienten henvises til kirurgi.

”I de tilfælde, hvor det er muligt, holder man sig til træning. Det har patienterne i de fleste tilfælde størst gavn af,” siger Pierre Schydlowsky, der er speciallæge i reumatologi, Ph.D og idrætslæge og medforfatter af den kliniske retningslinje.

Kortikosteroider som kombination

Der er stadig uvisheder omkring effekten af den behandling, der anvendes. I den schweiziske undersøgelse har forskerne konkluderet, at indsprøjtninger med kortikosteroider har større effekt end ingen behandling og at indsprøjtninger guidet med ultralyd er mere effektive end indsprøjtninger, der ikke er guidede. Men man konkluderer samtidig, at det er uklart, hvor stor effekten af farmakologisk behandling er i sammenligning med træningsprogrammer.

Pierre Schydlowsky vurderer, at indsprøjtninger med kortikosteroider som regel er effektive og en god hjælp for patienter, der er for plagede af smerter til at følge et træningsprogram. Han mener dog, at kortikosteroider sjældent kan stå alene, og har bedst effekt i kombination med træning.

”Hvis en patient har for stærke smerter til at kunne følge et træningsprogram, giver man en til tre indsprøjtninger med binyrebarkhormon, så han eller hun bliver i stand til at træne. Det er som regel ganske effektivt,” siger han.

Kirurgi eller ikke-kirurgi?

Tidligere behandlede man oftere med kirurgi, og fra 2006-2012 fordobledes antallet af patienter, der blev henvist til kirurgisk behandling for impingementsyndrom/rotator cuff syndrom. Men MTV (Medicinsk Teknologivurdering) og Sundhedstjenesteforskning, Region Midtjylland udgav i 2011 en rapport, der undersøgte effekt og omkostninger af kirurgisk behandling i forhold til ikke-kirurgisk behandling af impingementsyndrom /rotator cuff-syndrom. Den konkluderede, at der ikke var evidens for nogen forskel i effekt mellem kirurgisk og ikke-kirurgisk behandling i form af træning.

Derefter er udviklingen i Danmark vendt, så man så vidt muligt undgår kirurgi, der både er dyrere og mere indgribende for patienten.

”Uden at kende de nyeste tal, vil jeg mene, at man er blevet mere tilbageholdende med at henvise til kirurgi. Hvis der er tale om ruptur vil man henvise til kirurgisk behandling, men ellers er det mest hensigtsmæssigt at henvise til ikke-kirurgisk behandling i form af træning. Det lader til, at træningsprogrammer med gavn kan kombineres med manuelterapi,” siger Pierre Schydlowsky.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen bygger på en systematisk gennemgang af randomiserede forsøg med ikke-kirurgiske indgreb til kollisionssyndrom. Forskerne fandt, at træningsprogrammer, der lægger vægt på specifikke øvelser for rotatormanchet og scapulære muskler er blandt de mest effektive tiltag til forbedring af skulderfunktion og lindring af smerte. 

Taltz får positiv udtalelse fra CHMP

Taltz anbefales til behandling af aktiv psoreasisartrit hos voksne af Det Europæiske Lægemiddelagentur komité for godkendelse af medicin til mennesker (CHMP). Rigtig god nyhed, mener dansk reumatolog.

Træning er mest effektivt ved impingementsyndrom

Træningsprogrammer, der lægger vægt på specifikke øvelser for rotatormanchet og scapulære muskler, er blandt de mest effektive tiltag til forbedring af skulderfunktion og lindring af smerter ved impingementsyndrom (kollisionssyndrom).

Gigtmiddel kan bekæmpe dødelig hudkræft

Behandling af den mest dødelige form for hudkræft kan blive mere effektiv, hvis den kombineres med et velkendt lægemiddel mod leddegigt.

Studie antyder: D-vitamin forebygger leddegigt

Risikoen for at udvikle leddegigt og andre inflammatoriske sygdomme reduceres ved at sikre et tilstrækkeligt niveau af D-vitamin, men hjælper tilsyneladende ikke stort, når sygdommene først er opstået.

Gabapentinoider giver ikke effektiv smertelindring

Gabapentinoiders anvendelse ved behandling af kroniske lændesmerter er udbredt, men effekten er ubetydelig og står ikke mål med bivirkningerne. Det mener et hold canadiske forskere.

Nyopdaget molekyle kan revolutionere gigt-behandling

Et molekyle kan revolutionere behandlingen af leddegigt og andre autoimmune sygdomme ved at hæmme et protein, der medvirker til at få kroppen til at angribe sit eget væv.

Wolfram kan dæmpe colitis

Ved hjælp af grundstoffet wolfram er det lykkedes forskere at reducere den eksplosive aktivitet af visse mavetarm-bakterier, der får eksempelvis colitis til at flamme op.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift