Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Godkendt: Ny behandling af kæmpecellearteritis

Medicinrådet har netop godkendt, at lægemidlet RoActemra har en vigtig merværdi i behandling af kæmpecellearteritis.

Sammen med nye og bedre muligheder for præcis diagnostik, er det gode nyheder for behandling af patienterne, vurderer Kristian Steengaard-Pedersen, professor, overlæge, dr. med, Institut for Klinisk Medicin, Reumatologisk Afdeling, Aarhus Universitet. 

Medicinrådet har netop godkendt, at det biologiske lægemiddel RoActemra (tocilizumab) har klinisk merværdi i behandlingen af kæmpecellearteritis. Nu skal Amgros forhandle pris og komme med sin vurdering - herefter følger den endelige og samlede vurdering af RoActemra på det danske marked.

”Normalt bruger man prednisolon til disse patienter, men prednisolon har nogle bivirkninger, blandt andet knogleskørhed, hvis man giver det over lang tid. Og det ser ud som om, at man med RoActemra kan reducere brugen af prednisolon over 52 uger,” siger formand for Medicinrådet, Steen Werner Hansen, om godkendelsen.

En lille patientgruppe

Det er overordnet set ikke store patientgrupper, som rammes af kæmpecellearteritis. Statistisk set er der tale om, at blandt 100.000 indbyggere vil 25 rammes af sygdommen. Det er dobbelt så hyppigt kvinder over 50 års alderen end mænd, der får sygdommen, fortæller Kristian Steengaard-Pedersen. Alligevel vurderer han, at det er gode nyheder, at der efter omkring 60 år, hvor prednisolon har været eneste virksomme behandling, nu tilbydes en supplerende effektiv behandling til den forholdsvis lille patientgruppe.

Indtil for ganske nyligt har et stort problem med patientgruppen været, at det har været svært at diagnosticere dem korrekt.

”Symptombilledet kan være meget mudret og ligne de almene symptomer, som også kan opstå ved en lang række andre sygdomme såsom cancer, byld eller leddegigt,” siger Kristian Steengaard-Pedersen.

Hvad der yderligere er med til at komplicere, at der stilles den rette diagnose, er, at patienter med kæmpecellearteritis ofte har en dobbeltdiagnose med polymyalgia (PMR). Behandles PMR med sædvanlig lavdosis prednisolon, kan mange tilfælde af kæmpecellearteritis forblive insufficent behandlet, og det er uheldig, fortæller Kristian Steengaard-Pedersen.

Højdosis med prednisolon giver bivirkninger

Ved kæmpecellearteritis skal patienten have en højdosis prednisolon i to-fire uger og først herefter skal dosis sænkes. Hidtil har man givet et mg. prednisolon pr. kg. dagligt. Efter perioden med højdosis skal patienten trappes ned, så de indenfor fire-seks måneder er på under 15 mg. dagligt. Desværre er mange af patienterne i langtidsbehandling – i flere undersøgelser op til en tredjedel. Hos de patienter er sygdommen vedvarende aktiv og de har en stor risiko for alvorlige prednisolon-bivirkninger, fortæller Kristian Steengaard-Pedersen.

Bivirkningerne ved prednisolon tæller fra de lettere som måneansigt, blå mærker i huden og vægtøgning til de alvorlige bivirkninger som depression, psykoser eller en provokeret behandlingskrævende diabetes type 2. Dertil kommer en forøget risiko for at forværre forhøjet blodtryk, hjertepumpesvigt samtpå længere sigt  åreforkalkning, grå stær, m.fl.:

”Det er en ret betragtelig omkostning at forebygge de mange bivirkninger ved langtidsbehandling med prednisolon. Derfor har det længe været ønskeligt, at man fandt en behandling, som kunne reducere behovet for prednisolon,” siger Kristian Steengaard-Pedersen, som uddyber, at det derfor er gode nyheder, at RoActemra er kommet ind i billedet.

Bedre diagnostiske muligheder i fremtiden 

Noget der er med til at sikre, at patienter, som rammes af kæmpecellearteritis i fremtiden, vil få en bedre behandling, er også, at vi nu er blevet bedre til at stille korrekte diagnoser, fortæller Kristian Steengaard-Pedersen.

Hidtil har man overset mange tilfælde (20 procent) af patienterne med kæmpecellearteritis, men en korrekt diagnose forebygger livstruende komplikationer. Han siger, at diagnosen fremadrettet skal stilles med sikre kriterier, hvilket betyder, at PET, MR og CT-scanninger allerede nu er blevet mere udbredte, og er på vej til at blive praksis. Dertil kommer den såkaldte PET-CT, hvor man kombinerer scanning med, at radioaktive sukkermolekyler sprøjtes ind i blodbanerne, hvor de lyser op på betændte stedet i patientens arterier. Med en scanning kan man verificere diagnosen - og dermed har man mulighed for at give en korrekt behandling.

RoActemra er overordnet gode nyheder

Overordnet vurderer Kristian Steengaard-Pedersen, at RoActemra er gode nyheder for patienterne, der i fremtiden vil kunne undgå så høje doser af prednisolon, som der hidtil har været brugt. Der er dog også nogle udfordringer ved RoActemra, vurderer Kristian Steengaard-Pedersen.

”Blandt en af de vigtigste udfordringer er, at der stadig mangler undersøgelser omkring, hvordan præparatet tolereres på lang sigt. Alle forsøg har hidtil været indenfor 52 uger. Derfor skal det stadig undersøges nærmere, hvordan RoActemras tolereres på lang sigt,” siger Kristian Steengaard-Pedersen.

Der er allerede nu studier i gang, hvor man er ved at undersøge, hvordan RoActemra tolereres på lang sigt, tilføjer Kristian Steengaard-Pedersen. Han vurderer dog, at RoActemra nok vil tåles godt på lang sigt. RoActemra har nemlig været brugt som behandling af andre sygdomme – herunder leddegigt i flere år. Derfor ved man, at patienterne kan tåle præparatet også på længere sigt, men med det sagt, så er det klart, at det skal undersøges nærmere, hvordan patienter med kæmpecellearteritis tåler RoActemra på lang sigt, siger Kristan Steengaard-Pedersen.

RoActemra mod kæmpecellearteritis

- I forsøg har RoActemra i løbet af 52 uger vist, at patienter er trappet ned i lavdosis prednisolon.

- Det lykkedes at reducere behovet for prednisolon med 50 procent ved behandling med RoActemra.

- En tredjedel flere blev stort set symptomfri. 

- Tendensen var, at lette bivirkninger blev reduceret med RoActemra.

Kilde: Kristian Steengaard-Pedersen.

Dermatologien kommer til Nordjylland

1. september åbner Aalborg Universitetshospital dørene til helt nyt dermatologisk speciale. Christian Vestergaard er ansat som ledende overlæge og får ansvaret for at bygge den nye hospitalsafdeling op fra grunden. Han konstitueres desuden i et professorat.

Kræftlæge: Vi skal lære at bruge data om adjuverende immunterapi

ASCO: Heller ikke i år bød ASCO på data, der her og nu kommer til at ændre måden, man behandler modermærkekræft på. Det mener læge Marco Donia, som er formand for Medicinrådets fagudvalg vedrørende modermærkekræft.

Fasenra bliver standardbehandling mod svær astma

Patienter med svær astma får en tredje mulighed for biologisk tillægsbehandling, efter at Medicinrådet onsdag godkendte Fasenra (benralizumab) som standardbehandling på lige fod med de to biologiske tillægsbehandlinger mepolizumab og reslizumab.

Nye retningslinjer til udredning af interstitielle lungesygdomme

Dansk Lungemedicinsk Selskab har netop offentliggjort de nye retningslinjer for Interstitielle lungesygdomme (ILS) og der er flere elementer, den praktiserende læge skal være opmærksom på, når patienten med en interstitiel sygdom skal opspores blandt de øvrige lungesyge patienter.

Færre tryksår giver millionbesparelser

Systematisk arbejde for at forhindre tryksår i ældreplejen kan betale sig. Borgerne slipper for tryksår og kommunen får frigjort ressourcer.

Humira reducerer ikke aorta-inflammation

Antistoffet adalimumab (Humira) har ingen effekt på aorta-inflammation, der øger risikoen for hjertekar-problemer. Til gengæld så det ud til at forbedre andre vigtige markører for betændelse.

Simpel vakuumbandage mindsker risikoen for sårruptur

Et nyt klinisk multicenterstudie viser, at forekomsten af postoperative sårkomplikationer mindskes, og risiko for post-mammaplasty sårruptur begrænses, når NPWT (en simpel vakuumbandage) bliver brugt profylaktisk på lukkede operationssår i forbindelse med brystreducerende operation.

Uenighed om antallet af ekspertcentre for svær astma

Vil få ekspertcentre med stor ekspertise inden for svær astma være at fortrække frem for et par centre i hver af landets fem regioner? Det spørgsmål florerer blandt nogle af de lungemedicinske kilder, Medicinske Tidsskrifter har talt med gennem den senere tid.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift