Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Godkendt: Ny behandling af kæmpecellearteritis

Medicinrådet har netop godkendt, at lægemidlet RoActemra har en vigtig merværdi i behandling af kæmpecellearteritis.

Sammen med nye og bedre muligheder for præcis diagnostik, er det gode nyheder for behandling af patienterne, vurderer Kristian Steengaard-Pedersen, professor, overlæge, dr. med, Institut for Klinisk Medicin, Reumatologisk Afdeling, Aarhus Universitet. 

Medicinrådet har netop godkendt, at det biologiske lægemiddel RoActemra (tocilizumab) har klinisk merværdi i behandlingen af kæmpecellearteritis. Nu skal Amgros forhandle pris og komme med sin vurdering - herefter følger den endelige og samlede vurdering af RoActemra på det danske marked.

”Normalt bruger man prednisolon til disse patienter, men prednisolon har nogle bivirkninger, blandt andet knogleskørhed, hvis man giver det over lang tid. Og det ser ud som om, at man med RoActemra kan reducere brugen af prednisolon over 52 uger,” siger formand for Medicinrådet, Steen Werner Hansen, om godkendelsen.

En lille patientgruppe

Det er overordnet set ikke store patientgrupper, som rammes af kæmpecellearteritis. Statistisk set er der tale om, at blandt 100.000 indbyggere vil 25 rammes af sygdommen. Det er dobbelt så hyppigt kvinder over 50 års alderen end mænd, der får sygdommen, fortæller Kristian Steengaard-Pedersen. Alligevel vurderer han, at det er gode nyheder, at der efter omkring 60 år, hvor prednisolon har været eneste virksomme behandling, nu tilbydes en supplerende effektiv behandling til den forholdsvis lille patientgruppe.

Indtil for ganske nyligt har et stort problem med patientgruppen været, at det har været svært at diagnosticere dem korrekt.

”Symptombilledet kan være meget mudret og ligne de almene symptomer, som også kan opstå ved en lang række andre sygdomme såsom cancer, byld eller leddegigt,” siger Kristian Steengaard-Pedersen.

Hvad der yderligere er med til at komplicere, at der stilles den rette diagnose, er, at patienter med kæmpecellearteritis ofte har en dobbeltdiagnose med polymyalgia (PMR). Behandles PMR med sædvanlig lavdosis prednisolon, kan mange tilfælde af kæmpecellearteritis forblive insufficent behandlet, og det er uheldig, fortæller Kristian Steengaard-Pedersen.

Højdosis med prednisolon giver bivirkninger

Ved kæmpecellearteritis skal patienten have en højdosis prednisolon i to-fire uger og først herefter skal dosis sænkes. Hidtil har man givet et mg. prednisolon pr. kg. dagligt. Efter perioden med højdosis skal patienten trappes ned, så de indenfor fire-seks måneder er på under 15 mg. dagligt. Desværre er mange af patienterne i langtidsbehandling – i flere undersøgelser op til en tredjedel. Hos de patienter er sygdommen vedvarende aktiv og de har en stor risiko for alvorlige prednisolon-bivirkninger, fortæller Kristian Steengaard-Pedersen.

Bivirkningerne ved prednisolon tæller fra de lettere som måneansigt, blå mærker i huden og vægtøgning til de alvorlige bivirkninger som depression, psykoser eller en provokeret behandlingskrævende diabetes type 2. Dertil kommer en forøget risiko for at forværre forhøjet blodtryk, hjertepumpesvigt samtpå længere sigt  åreforkalkning, grå stær, m.fl.:

”Det er en ret betragtelig omkostning at forebygge de mange bivirkninger ved langtidsbehandling med prednisolon. Derfor har det længe været ønskeligt, at man fandt en behandling, som kunne reducere behovet for prednisolon,” siger Kristian Steengaard-Pedersen, som uddyber, at det derfor er gode nyheder, at RoActemra er kommet ind i billedet.

Bedre diagnostiske muligheder i fremtiden 

Noget der er med til at sikre, at patienter, som rammes af kæmpecellearteritis i fremtiden, vil få en bedre behandling, er også, at vi nu er blevet bedre til at stille korrekte diagnoser, fortæller Kristian Steengaard-Pedersen.

Hidtil har man overset mange tilfælde (20 procent) af patienterne med kæmpecellearteritis, men en korrekt diagnose forebygger livstruende komplikationer. Han siger, at diagnosen fremadrettet skal stilles med sikre kriterier, hvilket betyder, at PET, MR og CT-scanninger allerede nu er blevet mere udbredte, og er på vej til at blive praksis. Dertil kommer den såkaldte PET-CT, hvor man kombinerer scanning med, at radioaktive sukkermolekyler sprøjtes ind i blodbanerne, hvor de lyser op på betændte stedet i patientens arterier. Med en scanning kan man verificere diagnosen - og dermed har man mulighed for at give en korrekt behandling.

RoActemra er overordnet gode nyheder

Overordnet vurderer Kristian Steengaard-Pedersen, at RoActemra er gode nyheder for patienterne, der i fremtiden vil kunne undgå så høje doser af prednisolon, som der hidtil har været brugt. Der er dog også nogle udfordringer ved RoActemra, vurderer Kristian Steengaard-Pedersen.

”Blandt en af de vigtigste udfordringer er, at der stadig mangler undersøgelser omkring, hvordan præparatet tolereres på lang sigt. Alle forsøg har hidtil været indenfor 52 uger. Derfor skal det stadig undersøges nærmere, hvordan RoActemras tolereres på lang sigt,” siger Kristian Steengaard-Pedersen.

Der er allerede nu studier i gang, hvor man er ved at undersøge, hvordan RoActemra tolereres på lang sigt, tilføjer Kristian Steengaard-Pedersen. Han vurderer dog, at RoActemra nok vil tåles godt på lang sigt. RoActemra har nemlig været brugt som behandling af andre sygdomme – herunder leddegigt i flere år. Derfor ved man, at patienterne kan tåle præparatet også på længere sigt, men med det sagt, så er det klart, at det skal undersøges nærmere, hvordan patienter med kæmpecellearteritis tåler RoActemra på lang sigt, siger Kristan Steengaard-Pedersen.

RoActemra mod kæmpecellearteritis

- I forsøg har RoActemra i løbet af 52 uger vist, at patienter er trappet ned i lavdosis prednisolon.

- Det lykkedes at reducere behovet for prednisolon med 50 procent ved behandling med RoActemra.

- En tredjedel flere blev stort set symptomfri. 

- Tendensen var, at lette bivirkninger blev reduceret med RoActemra.

Kilde: Kristian Steengaard-Pedersen.

Uvist antal Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling

Til juni i år kommer første rapport fra den nationale database BIOIBD, der skal skabe overblik over Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling. Men rapporten vil udelukkende afdække, hvor mange, der er sat i behandling siden marts 2016. Det samlede overblik vil først ligge klar om flere år. 

Risskovlæger udfordres etisk af jobbet

I voksenpsykiatrien i Risskov i Aarhus føler otte af ti læger sig etisk udfordret af arbejdet, f.eks. når det handler om at udskrive patienter.

Lamotrigin virker ikke til behandling af borderline

Lamotrigin har ikke nogen effekt, hverken på kort eller på lang sigt,​ viser den største dobbeltblindede randomiserede undersøgelse af effekten af præparatet til behandling af emotionel ustabil borderline personlighedsforstyrrelse.

Gratis tilbud om internetpsykiatri

Behandling via internet og i eget hjem. Sådan lyder et nyt tilbud til alle danskere, der lider af angst eller depression.

CCF-formand: Patienter ønsker hurtig indgriben

Personlig medicin, empati og hurtig indgriben hvis behandlingen ikke virker. Sådan lyder stikordene, hvis en vellykket behandling skal beskrives fra patientens synsvinkel.

Borderlinepatienter ekstra arbejdsmæssigt udfordret

Mennesker diagnosticeret med borderline har meget store problemer med at komme i arbejde eller uddannelse – både på kort og langt sigt. Og deres vanskeligheder er større end hos alle andre med psykiske lidelser, undtagen dem med skizofreni og misbrug.

Psykiske arbejdsskader rammer hårdest

Medarbejdere, der får stress eller andre psykiske lidelser på jobbet, står langt ringere end kolleger med ondt i ryggen, eksem eller tilsvarende fysiske arbejdsrelaterede sygdomme. Deres skader anerkendes sjældent, deres chef og arbejdsmiljørepræsentant håndterer sygdommen dårligt, og de fleste af dem mister jobbet.

Andelen af børn med en psykiatrisk diagnose fordoblet på få år

På bare syv år er der sket en fordobling i andelen af børn og unge, der har fået en psykiatrisk diagnose fra børnepsykiatrien. Andelen, der har fået en diagnose, inden de fylder 15 år fra 2010 til 2017 er således steget fra fire til ni procent. For ADHD er der tale om næsten en tredobling.

Her skal alle unge screenes for depression

I USA har American Academy of Pediatrics (AAP) netop udsendt retningslinjer, der skal hjælpe de praktiserende læger med at identificere unge med depression. For som det er i dag er det kun ca. halvdelen af tilfældene, der opspores – og kun 41 procent, der får behandling.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift