Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Kvinder negligerer og skjuler leddegigt på jobbet

En kvalitativ undersøgelse af sammenhæng mellem arbejdsliv, moderskab og livet med leddegigt viser, at kvinderne fortier og negligerer deres sygdom, fordi arbejdslivet fylder meget. 

Studiet følger 20 leddegigtramte kvinder, som er tilknyttet Kong Christian X´s Gigthospital i Gråsten samt reumatologisk afdeling på Odense Universitetshospital. Kvinderne i undersøgelsen er i den periode af livet, hvor de har hjemmeboende børn og er på arbejdsmarkedet. Helle Feddersen, Ph.d., sygeplejerske, cand. pæd. soc., har interviewet kvinderne og observeret dem i deres hjem og på deres arbejdsplads. Derudover har hun observeret kvinderne, når de var til ambulant opfølgning på Kong Christian X´s Gigthospital i Gråsten. Og konklusionen er klar – arbejdslivet fylder meget hos kvinderne.

Helle Feddersen ønskede at kortlægge, hvordan mødre på arbejdsmarkedet håndterer en kronisk sygdom. Derfor har hun interviewet kvinderne om deres dobbeltrolle som mor, arbejdskraft og kronisk syg. Derudover har Helle Feddersen fokuseret på områder som håndtering af moderrollen i hjemmet eller som arbejdskraft på arbejdspladsen. Nogle af kvinderne var på fuldtid, nogle var på selvvalgt deltid mens andre var i fleksjobs. Kvinderne havde både stillesiddende kontorjobs og mere fysisk betonede jobs.

Plads til at tale om sygdommen

Helle Feddersen ønskede også at undersøge, hvilken kontakt kvinderne havde med sundhedsvæsnet. Derfor fulgte hun kvinderne, når de var til sygeplejekonsultationer på Gråsten Gigthospital. Her oplevede Helle Feddersen, at der var plads til, at kvinderne kunne tale om deres sygdom – noget hun ellers ikke oplevede, at der var meget plads til i kvindernes liv.

Hos mange af kvinderne blev reumatoid artritis fortiet og negligeret, fordi de ikke ønskede, at sygdommen skulle fylde i deres funktion på arbejdsmarkedet. Kvinderne ville derimod gerne vurderes på deres faglige og personlige kvalifikationer på arbejdspladsen. Derfor oplevede Helle Feddersen, at kvinderne ikke tog så meget hensyn til deres sygdom, når de var på arbejde. Det resulterede ofte i, at kvinderne ikke havde mere energi tilbage, når de kom hjem efter endt arbejdsdag.

”Kvinderne måtte ofte lægge sig og hvile, når de kom hjem efter arbejdsdagen,” siger Helle Feddersen.

Kvinderne havde dårlig samvittighed

I privaten oplevede Helle Feddersen, at kvinderne prioriterede de helt nære ting såsom at læse historier op for børnene, sidde i sofaen og se en film sammen eller at putte og nusse med børnene. En del af de mere praktiske opgaver såsom rengøring og madlavning blev overladt til manden og hos nogle familier også til de lidt større børn. Nogle af de steder, hvor kvinderne blev nødt til at bede om hjælp til også de nære omsorgsopgaver, var ved ble – og tøjskift på spædbørn, hvor snipper på bleen eller små sokker ikke kunne håndteres med leddegigten. Helle Feddersen fortæller: 

”Kvinderne har dårlig samvittighed over for deres mænd og nogle har over for deres store børn, som må hjælpe til for at få hverdagen til at hænge sammen. Kvinderne er også bekymrede for deres parforhold, som de oplever belastes af, at de har reumatoid artrit,” siger Helle Feddersen.

 Kvinderne blev nødt til at skære ned på udadvendte aktiviteter såsom at bage kage til forældremøder, sætte stole op eller deltage i klasseforældreråd. Noget som Helle Feddersen betegner som, at kvinderne måtte krybe uden om med dårlig samvittighed.

 Afsluttende fortæller Helle Feddersen, at hun overordnet har oplevet, at kvinderne i forbindelse med forskningsprojektet, har reflekteret over deres egen rolle. Mange af kvinderne har meldt tilbage, at arbejdslivet fylder alt for meget – og det har de egentlig et ønske om at lave om på.   

Reportage: Ti timer på evig toilet-jagt

”Find straks et toilet” står der på mit display på mobiltelefonen, og en tidsmarkør giver mig fire minutter til at finde et toilet og fotografere det som bevis for, at jeg nåede det i tide.

Projekt om medicinnedtrapning igang

På Psykiatrisk Center Glostrup (PCG) er startskuddet netop gået for et projekt, som skal bidrage med vigtig viden om mulighederne for medicinnedtrapning blandt mennesker med skizofreni.

Verdenskendt dansk professor død

Professor, dr.med. og overlæge ved Psykiatrisk Center Nordsjælland Per Bech er død. Han blev 77 år og var verdenskendt som en af ophavsmændene til psykometrien – kunsten at måle sværhedsgraden af psykisk sygdom.​

Medarbejderne er de bedste til at sikre patientsikkerhed

Skal patientsikkerheden være i top, er det vigtigt, at indsatsen drives af medarbejderne. Det fastslår Statens Institut for Folkesundhed i en ny rapport, der har evalueret det netop afsluttede projekt Sikker Psykiatri.

44 gener bag depression kortlagt

Det arvelige grundlag for depression skyldes ikke enkelte mutationer med meget høj sygdomsrisiko, som man kender fra nogle kræftformer, men opstår derimod i samspillet mellem mange variationer i vores gener.

Ny model for indidivuel behandling gjort permanent

​To års succes med forsøg med mere opsøgende arbejdsgange for medarbejderne og mere fleksible behandlingstilbud til patienterne er nu blevet til en permanent ordning i Region Hovedstadens Psykiatri.

Nye millioner til iPSYCH-projektet

Verdens største psykiatriske forskningsprojekt, iPSYCH, har nu for tredje gang modtaget en bevilling på 120 mio. kr. fra Lundbeckfonden. Siden 2012 har fonden således doneret i alt 361 mio. kr. til det unikke projekt. Og forskerne har foreløbig kvitteret med mere end 500 videnskabelige artikler om psykiske lidelser.

Tryk på forskning i infektioner og psykisk sygdom

Sammenhængen mellem infektioner og psykisk sygdom har de senere år vakt forskernes stigende interesse. Det gælder ikke mindst Michael Benros, forskningsleder, læge og ph.d. ved Psykiatrisk Center København.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift