Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Sammenhæng mellem kæmpecellearteritis og diabetes

En nyere dansk undersøgelse fastslår nu, at der er sammenhæng mellem kæmpecellearteritis og en diabetesdiagnose. Forskerne mistænker brug af prednisolon i behandlingen. 

Mikkel Faurschou, funktionsansvarlig overlæge på Klinik for Højt Specialiseret Reumatologi, Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme på Rigshospitalet er en af forskerne, der har været med til at kortlægge sammenhængen mellem at blive diagnosticeret med kæmpecellearteritis og efterfølgende udvikle diabetes.

Mikkel Faurschou fortæller, at undersøgelsen har fulgt 1682 danske patienter i tidsperioden 1997 til 2015. Kriterierne for, hvilke patienter der blev undersøgt, var om de var diagnosticeret med biopsi-understøttet kæmpecellearteritis. Derfor var det kun patienter, som havde været indlagt på et dansk hospital for første gang samt havde fået foretaget en biopsi fra et blodkar, der understøttede diagnosen, som var med i undersøgelsen.

Patienterne blev også fulgt i andre danske registre. Blandt andet CPR-Registret, så man kunne overvåge deres livslængde. Derudover blev patienterne overvåget i Lægemiddelstatistikregistret, hvor forskerne så på, hvor ofte den enkelte patient gik på apoteket for at hente diabetesmedicin. Derudover så man på, hvor mange der hentede prednisolon og prednison over tid.

”Hypotesen var, at sukkersyge er mere udbredt hos den gruppe end hos andre danskere, som følge af anvendelsen af prednisolon og lignende præparater,” siger Mikkel Faurschou.

For at underbygge hypotesen blev der undersøgt ni raske danskere af samme alder og køn, som ikke var diagnosticeret med kæmpecellearteritis for hver patient, der var med i undersøgelsen.

Første år er højrisiko

Mikkel Faurschou fortæller, at når man ser på tiden fra diagnosetidspunktet og frem til 2015, hvor undersøgelsen stoppede, var der et klar billede af, hvornår patienterne var i højrisiko for at udvikle diabetes. Inden for det første år efter diagnosetidspunktet viste det sig, at patienterne havde en syv gange højere risiko for at udvikle diabetes end andre danskere.

”Efter det første år falder risikoen for diabetes-udvikling til niveau med risikoen i resten af befolkningen. Jeg mener, at det hænger sammen med, at prednisolon øger blodsukkeret hos alle, der indtager præparatet. Derfor hænger den forhøjede risiko for at udvikle diabetes i det første år nok sammen med, at det er i den periode, patienterne får store doser prednisolon for at få sygdommen under kontrol,” siger Mikkel Faurschou.

Man kunne se på dosis-responsforholdet, at risikoen for diabetes følger den daglige dosis af prednisolon i det første år, fortæller Mikkel Faurschou.  

For mange patienter i langtidsbehandling

Derudover viste undersøgelserne også, at omkring en tredjedel af patienterne fortsat var i behandling med prednisolon ti år efter diagnosen. At det ikke er hensigtsmæssigt, at patienterne lander i et langtidsforbrug af prednisolon, hænger tæt sammen med, at der ud over en forhøjet risiko for at udvikle diabetes, også kan støde en række andre bivirkninger til prednisolon-terapi, fortæller Mikkel Faurschou.

”Vi ved endnu ikke, hvorfor nogle patienter ikke er stoppet med behandlingen med prednisolon efter ti år. Måske hænger det sammen med, at deres sygdom ikke er underkontrol. Måske spiller andre faktorer ind. Det er noget, der burde undersøges nærmere,” siger Mikkel Faurschou afsluttende.

Dermatologien kommer til Nordjylland

1. september åbner Aalborg Universitetshospital dørene til helt nyt dermatologisk speciale. Christian Vestergaard er ansat som ledende overlæge og får ansvaret for at bygge den nye hospitalsafdeling op fra grunden. Han konstitueres desuden i et professorat.

Kræftlæge: Vi skal lære at bruge data om adjuverende immunterapi

ASCO: Heller ikke i år bød ASCO på data, der her og nu kommer til at ændre måden, man behandler modermærkekræft på. Det mener læge Marco Donia, som er formand for Medicinrådets fagudvalg vedrørende modermærkekræft.

Fasenra bliver standardbehandling mod svær astma

Patienter med svær astma får en tredje mulighed for biologisk tillægsbehandling, efter at Medicinrådet onsdag godkendte Fasenra (benralizumab) som standardbehandling på lige fod med de to biologiske tillægsbehandlinger mepolizumab og reslizumab.

Nye retningslinjer til udredning af interstitielle lungesygdomme

Dansk Lungemedicinsk Selskab har netop offentliggjort de nye retningslinjer for Interstitielle lungesygdomme (ILS) og der er flere elementer, den praktiserende læge skal være opmærksom på, når patienten med en interstitiel sygdom skal opspores blandt de øvrige lungesyge patienter.

Færre tryksår giver millionbesparelser

Systematisk arbejde for at forhindre tryksår i ældreplejen kan betale sig. Borgerne slipper for tryksår og kommunen får frigjort ressourcer.

Humira reducerer ikke aorta-inflammation

Antistoffet adalimumab (Humira) har ingen effekt på aorta-inflammation, der øger risikoen for hjertekar-problemer. Til gengæld så det ud til at forbedre andre vigtige markører for betændelse.

Simpel vakuumbandage mindsker risikoen for sårruptur

Et nyt klinisk multicenterstudie viser, at forekomsten af postoperative sårkomplikationer mindskes, og risiko for post-mammaplasty sårruptur begrænses, når NPWT (en simpel vakuumbandage) bliver brugt profylaktisk på lukkede operationssår i forbindelse med brystreducerende operation.

Uenighed om antallet af ekspertcentre for svær astma

Vil få ekspertcentre med stor ekspertise inden for svær astma være at fortrække frem for et par centre i hver af landets fem regioner? Det spørgsmål florerer blandt nogle af de lungemedicinske kilder, Medicinske Tidsskrifter har talt med gennem den senere tid.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift