Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Fremtidsvision: Indsprøjtninger kan afløse gigtoperationer

Opdagelsen af molekyle RCGD 423 kan være vejen til ny og langt mere skånsom behandling af gigt, viser amerikansk forskning. 

Gigtpatienter, der undgår udskiftning af led og i stedet nøjes med en indsprøjtning, kan blive et realistisk fremtidsscenarie.

Det er endnu kun testet på rotter, men et hold amerikanske forsker mener, det er realistisk, at i hvert fald en del af fremtidens gigtoperationer kan erstattes af injektioner. Forskerne har nemlig opdaget, at molekylet RCGD 423, hvis navn er en forkortelse af "Regulator of Cartilage Growth and Differentiation", forbedrer regenereringen samtidig med at det begrænser inflammation i leddene.

Forskerne, der er fra University of Southern California, har undersøgt effekten af RCGD 423, og de har opdaget, at når molekylet blev påført ledbruskceller i laboratoriet, formerede cellerne sig i højere grad. Når cellerne injiceres i knæleddene på rotter med beskadiget brusk, kunne dyrene mere effektivt helbrede deres skader selv.

Tidlig behandling kan forebygge operation

RCGD 423 virker ved at kommunikere med et specifikt molekyle i kroppen. Dette molekyle, der kaldes glycoprotein 130 (Gp130) receptoren, modtager to meget forskellige typer af signaler: Dem der fremmer bruskudvikling i embryoet, og dem der udløser kronisk inflammation hos voksne. RCGD 423 forstærker Gp130-receptorens evne til at modtage udviklingssignaler, der kan stimulere bruskregenerering, samtidig med, at de inflammatoriske signaler, der kan føre til bruskdegenerering, på lang sigt blokeres.

På baggrund af disse tidlige resultater har de amerikanske forskere allerede lagt grunden til at gennemføre kliniske forsøg for at teste RCGD 423 som behandling for slidgigt og børneleddegigt.

”Målet er at udvikle en injicerbar behandling, der kan anvendes i et tidligt til moderat udviklingsniveau af gigt,” siger leder af forskningsprojektet og lektor i ortopædkirurgi, Denis Evseenko, der har fået undersøgelsens resultater offentliggjort i tidsskriftet Annals of Rheumatic Diseases..

Det vil ikke kurere artritis, men det vil forsinke udviklingen af lidelsen, inden den når de stadier, hvor patienterne har brug for udskiftninger af led, hvilket tegner sig for en million operationer hvert år i USA.

I Danmark er antallet af operationer naturligvis noget mindre, men dog betydeligt. Ifølge Dansk knæalloplastikregister (DKAR) og Dansk hoftealloplastikregister (DHR) får 20.000 danskere eksempelvis hvert år erstattet knæ- eller hofteled af proteser på grund af gigt.

Stort potentiale

Denis Evseenko ser RCGD 423 som en prototype for en ny klasse af antiinflammatoriske lægemidler med en meget bred vifte af indikationer. Hans team har allerede fundet flere biologiske effekter af RCGD 423. I et tidligere studie, der blev offentliggjort i "Nature Cell

Biology", viste RCGD 423 eksempelvis evnen til at aktivere stamceller, der får håret til at vokse.

I samarbejde med andre forskere fra blandt andet University of Southern California vil Evseenko og hans team arbejde videre for at undersøge det bredere potentiale af RCGD 423 til behandling af reumatoid artritis, kæbeartritis, lupus, neurologiske og hjertesygdomme og skaldethed samt at opretholde pluripotente stamceller i laboratoriet.

 

Dermatologien kommer til Nordjylland

1. september åbner Aalborg Universitetshospital dørene til helt nyt dermatologisk speciale. Christian Vestergaard er ansat som ledende overlæge og får ansvaret for at bygge den nye hospitalsafdeling op fra grunden. Han konstitueres desuden i et professorat.

Kræftlæge: Vi skal lære at bruge data om adjuverende immunterapi

ASCO: Heller ikke i år bød ASCO på data, der her og nu kommer til at ændre måden, man behandler modermærkekræft på. Det mener læge Marco Donia, som er formand for Medicinrådets fagudvalg vedrørende modermærkekræft.

Fasenra bliver standardbehandling mod svær astma

Patienter med svær astma får en tredje mulighed for biologisk tillægsbehandling, efter at Medicinrådet onsdag godkendte Fasenra (benralizumab) som standardbehandling på lige fod med de to biologiske tillægsbehandlinger mepolizumab og reslizumab.

Nye retningslinjer til udredning af interstitielle lungesygdomme

Dansk Lungemedicinsk Selskab har netop offentliggjort de nye retningslinjer for Interstitielle lungesygdomme (ILS) og der er flere elementer, den praktiserende læge skal være opmærksom på, når patienten med en interstitiel sygdom skal opspores blandt de øvrige lungesyge patienter.

Færre tryksår giver millionbesparelser

Systematisk arbejde for at forhindre tryksår i ældreplejen kan betale sig. Borgerne slipper for tryksår og kommunen får frigjort ressourcer.

Humira reducerer ikke aorta-inflammation

Antistoffet adalimumab (Humira) har ingen effekt på aorta-inflammation, der øger risikoen for hjertekar-problemer. Til gengæld så det ud til at forbedre andre vigtige markører for betændelse.

Simpel vakuumbandage mindsker risikoen for sårruptur

Et nyt klinisk multicenterstudie viser, at forekomsten af postoperative sårkomplikationer mindskes, og risiko for post-mammaplasty sårruptur begrænses, når NPWT (en simpel vakuumbandage) bliver brugt profylaktisk på lukkede operationssår i forbindelse med brystreducerende operation.

Uenighed om antallet af ekspertcentre for svær astma

Vil få ekspertcentre med stor ekspertise inden for svær astma være at fortrække frem for et par centre i hver af landets fem regioner? Det spørgsmål florerer blandt nogle af de lungemedicinske kilder, Medicinske Tidsskrifter har talt med gennem den senere tid.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift