Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Posttraumatisk slidgigt kan forebygges

Det er muligt at hæmme udviklingen af posttraumatisk slidgigt efter ankelskader med antioxidanter.

Det viser en ny en præklinisk amerikansk undersøgelse, der er offentliggjort i Science Translational Medicine

Ankelbrud kan medføre slidgigt allerede efter to år, hvis skaden ikke behandles hensigtsmæssigt. Slidgigten opstår, når brusken i leddet ødelægges, og det kan i værste fald føre til kronisk smerte og funktionsnedsættelse.

Men et hold forskere fra University of Iowa har fundet en metode, der forventes at ville kunne hæmme udviklingen af invaliderende slidgigt som følge af traume.

Gennem forsøg på et svin med ankelbrud har forskerne fundet to metoder til at begrænse oxidative skader i kondrocytterne (de celler, der udgør sundt bruskvæv.) Ved at behandle med antioxidanter i den akutte fase, har forskerne opdaget, at man dels kan hæmme mitokondriel metabolisme med barbitalpræparatet amobarbital, og dels har de kunnet øge antioxidanterne i kondrocytterne med N-acetylcystein (NAC).

”Vi har påvist, at den posttraumatiske slidgigt, der opstår i en ankel efter en alvorlig skade, kan bremses signifikant ved at hæmme mitokondriel metabolisme eller tilføje nøgleantioxidanter umiddelbart efter, at skaden opstår,” siger Mitchell Coleman, der professor i ortopædi og rehabilitering ved University of Iowa til amerikanske Medical Xpress.

I de amerikanske forsøg blev behandlingerne givet to gange: Umiddelbart efter skaden og igen efter en uge, og det har givet overbevisende resultater.

”Vores data tyder på, at dette kan være måden at forhindre, at patienter med akut ankelskade, udvikler posttraumatisk artritis,” siger Mitchell Coleman.

Tiden er rigtig til ny behandlingsform

Hagen Schmal, der er klinisk professor i traumatologi ved Syddansk Universitet vurderer, at forskernes resultater er interessante nok til at gå videre med at udvikle en systematisk behandling af ankelskader med amobarbital og N-acetylcystein.

”Behandlingen af frakturer har de sidste par årtier været meget fokuseret på biomekanik. Systematisk brudbehandlingen bestod af anatomisk rekonstruktion og stabil fiksering. De sidste 20 år er man dog blevet mere og mere klar over, at bløddelene og biologien er næsten lige så afgørende, så jeg tror, at tiden nu rigtig for Traumatologi 2.0,” siger han.

Godt 10 procent lider af slidgigt, og mange udvikler det efter traume. Det kan medføre ringere livskvalitet, særligt hvis vægtbærende led som knæ eller ankel er ramt. Patienter, der i forvejen lider af posttraumatisk artritis, vil i sagens natur ikke få glæde af behandlingen, men det vil patienter med friske brud.

”Man vil kunne sænke antallet af tilfælde af slidgigt som følge af ankelbrud, ankelskader og eventuelt også skader i knæ. Umiddelbart ser jeg ingen andre ulemper end en teoretisk og meget, meget lille risiko for en infektion i leddet tilknyttet injektion,” siger Hagen Schmal.

Ifølge forskerne selv vil behandlingsformen særligt være til gavn for yngre mennesker, der får ankelskader. Unge og aktive patienter er ikke gode kandidater til operation med udskiftning af led, da denne løsning ikke holder evigt. At forebygge posttraumatisk artritis i denne gruppe er derfor særligt vigtigt.

”Det tager kun to til fire år at ødelægge et led fuldstændig. Det kan være ødelæggende for en 18-årig, der skader en ankel ved at falde ned af en stige eller dyrke sport,” siger Mitchell Coleman.

Om posttraumatisk slidgigt

Posttraumatisk artritis opstår, når brusk ødelægges i et led, og det kan føre til kronisk smerte og invaliditet. De amerikanske forskere har i deres undersøgelse fokuseret på at reducere oxidativ stress i mitochondrierne efter en skade. Mitokondrierne er en vigtig biologisk kilde til oxidanter, og under normal mitokondriell funktion produceres kun små, relativt uskadelige koncentrationer af oxidanter. Alvorlige skader fører til kraftige stigninger i mitokondriel metabolisme, og disse forøgelser resulterer i større og mere skadelige koncentrationer af oxidanter og oxidative skader, der kan bidrage til hurtig udvikling af posttraumatisk slidgigt.

Dermatologien kommer til Nordjylland

1. september åbner Aalborg Universitetshospital dørene til helt nyt dermatologisk speciale. Christian Vestergaard er ansat som ledende overlæge og får ansvaret for at bygge den nye hospitalsafdeling op fra grunden. Han konstitueres desuden i et professorat.

Kræftlæge: Vi skal lære at bruge data om adjuverende immunterapi

ASCO: Heller ikke i år bød ASCO på data, der her og nu kommer til at ændre måden, man behandler modermærkekræft på. Det mener læge Marco Donia, som er formand for Medicinrådets fagudvalg vedrørende modermærkekræft.

Fasenra bliver standardbehandling mod svær astma

Patienter med svær astma får en tredje mulighed for biologisk tillægsbehandling, efter at Medicinrådet onsdag godkendte Fasenra (benralizumab) som standardbehandling på lige fod med de to biologiske tillægsbehandlinger mepolizumab og reslizumab.

Nye retningslinjer til udredning af interstitielle lungesygdomme

Dansk Lungemedicinsk Selskab har netop offentliggjort de nye retningslinjer for Interstitielle lungesygdomme (ILS) og der er flere elementer, den praktiserende læge skal være opmærksom på, når patienten med en interstitiel sygdom skal opspores blandt de øvrige lungesyge patienter.

Færre tryksår giver millionbesparelser

Systematisk arbejde for at forhindre tryksår i ældreplejen kan betale sig. Borgerne slipper for tryksår og kommunen får frigjort ressourcer.

Humira reducerer ikke aorta-inflammation

Antistoffet adalimumab (Humira) har ingen effekt på aorta-inflammation, der øger risikoen for hjertekar-problemer. Til gengæld så det ud til at forbedre andre vigtige markører for betændelse.

Simpel vakuumbandage mindsker risikoen for sårruptur

Et nyt klinisk multicenterstudie viser, at forekomsten af postoperative sårkomplikationer mindskes, og risiko for post-mammaplasty sårruptur begrænses, når NPWT (en simpel vakuumbandage) bliver brugt profylaktisk på lukkede operationssår i forbindelse med brystreducerende operation.

Uenighed om antallet af ekspertcentre for svær astma

Vil få ekspertcentre med stor ekspertise inden for svær astma være at fortrække frem for et par centre i hver af landets fem regioner? Det spørgsmål florerer blandt nogle af de lungemedicinske kilder, Medicinske Tidsskrifter har talt med gennem den senere tid.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift