Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Derfor trak reumatologer sig fra fagudvalg

Mette Holland-Fischer

“Vi er patienternes ”advokater” i det arbejde, der foregår, og vores patienter har ret til de bedste advokater. Uden god efteruddannelse får patienterne ikke det.”

Sådan skriver Mette Holland-Fischer, formand for Dansk Reumatologisk Selskab, i et debatindlæg på Altinget. Hun ønsker at forklare baggrunden for, at fagudvalget for gigtsygdomme under Medicinrådet trak sig fra deltagelse i arbejdet i maj og dermed for alvor startede debatten om lægers efteruddannelse.

Medlemmerne blev nødt til at gå, da reglerne for deltagelse i arbejdet i fagudvalgene blev ændret med tilbagevirkende kraft, fortæller hun.

Hun forklarer, at siden overgangen fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) til Medicinrådet rykkede fagudvalget flere gange for habilitetspolitik og kommissorium, og at alle fagudvalgsmedlemmer løbende indsendte habilitetserklæringer, som ikke medførte kommentarer. På et referat fra et møde i Medicinrådet 29. marts 2017 læste de, at deltagelse i rejser og konferencer betalt af en virksomhed kunne medføre inhabilitet, og de informerede derfor Medicinrådet om, at størstedelen af fagudvalgets medlemmer var inviteret til EULAR kongres i juni 2017 af medicinalfirmaer. Der var tale om invitationer modtaget for måneder tilbage – hvor habilitetsreglerne var anderledes.

"10. maj 2017 modtog fagudvalget svar fra Medicinrådet, hvor de oplyste, at fagudvalgsmedlemmer ville blive betragtet som værende inhabile, hvis kongresrejsen blev gennemført,” skriver Mette Holland-Fischer i debatindlæget på Altinget.

“Det er vigtigt at slå fast, at Medicinrådet er i sin fulde ret til at indføre skærpede habilitetsregler – men at disse burde have været klarlagt, inden fagudvalgsmedlemmerne gik ind i arbejdet, Ingen læger ønsker, at der skabes tvivl om deres habilitet – og alle fagudvalgsmedlemmer har fulgt de regler, der fandtes da fagudvalget blev nedsat,” skriver Mette Holland-Fischer.

Hun fortæller videre, at fagudvalgets medlemmer frygtede for kvaliteten af det fremtidige arbejde i fagudvalget, hvis ikke medlemmerne kunne komme på kongresser og udvikle internationale, videnskabelige netværk.

Tags: Medicinrodet?

Uvist antal Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling

Til juni i år kommer første rapport fra den nationale database BIOIBD, der skal skabe overblik over Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling. Men rapporten vil udelukkende afdække, hvor mange, der er sat i behandling siden marts 2016. Det samlede overblik vil først ligge klar om flere år. 

Risskovlæger udfordres etisk af jobbet

I voksenpsykiatrien i Risskov i Aarhus føler otte af ti læger sig etisk udfordret af arbejdet, f.eks. når det handler om at udskrive patienter.

Lamotrigin virker ikke til behandling af borderline

Lamotrigin har ikke nogen effekt, hverken på kort eller på lang sigt,​ viser den største dobbeltblindede randomiserede undersøgelse af effekten af præparatet til behandling af emotionel ustabil borderline personlighedsforstyrrelse.

Gratis tilbud om internetpsykiatri

Behandling via internet og i eget hjem. Sådan lyder et nyt tilbud til alle danskere, der lider af angst eller depression.

CCF-formand: Patienter ønsker hurtig indgriben

Personlig medicin, empati og hurtig indgriben hvis behandlingen ikke virker. Sådan lyder stikordene, hvis en vellykket behandling skal beskrives fra patientens synsvinkel.

Borderlinepatienter ekstra arbejdsmæssigt udfordret

Mennesker diagnosticeret med borderline har meget store problemer med at komme i arbejde eller uddannelse – både på kort og langt sigt. Og deres vanskeligheder er større end hos alle andre med psykiske lidelser, undtagen dem med skizofreni og misbrug.

Psykiske arbejdsskader rammer hårdest

Medarbejdere, der får stress eller andre psykiske lidelser på jobbet, står langt ringere end kolleger med ondt i ryggen, eksem eller tilsvarende fysiske arbejdsrelaterede sygdomme. Deres skader anerkendes sjældent, deres chef og arbejdsmiljørepræsentant håndterer sygdommen dårligt, og de fleste af dem mister jobbet.

Andelen af børn med en psykiatrisk diagnose fordoblet på få år

På bare syv år er der sket en fordobling i andelen af børn og unge, der har fået en psykiatrisk diagnose fra børnepsykiatrien. Andelen, der har fået en diagnose, inden de fylder 15 år fra 2010 til 2017 er således steget fra fire til ni procent. For ADHD er der tale om næsten en tredobling.

Her skal alle unge screenes for depression

I USA har American Academy of Pediatrics (AAP) netop udsendt retningslinjer, der skal hjælpe de praktiserende læger med at identificere unge med depression. For som det er i dag er det kun ca. halvdelen af tilfældene, der opspores – og kun 41 procent, der får behandling.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift