Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

NSAID’er kan skjule aksial spondylartritis

Tusindvis af patienter med inflammatorisk artritis risikerer at blive fejldiagnosticeret, fordi smertestillende håndkøbsmedicin skjuler deres lidelse. Det mener skotsk forskerhold, der vil se nærmere på problemets omfang.

Smertestillende og anti-inflammatoriske præparater som Ibuprofen reducerer inflammation i sådan en grad, at symptomerne ikke er synlige ved en MR scanning. Derved er der risiko for, at aksial spondylartritis (rygsøjlegigt) ikke opdages og patienterne fejldiagnosticeres. Det mener en gruppe forskere fra University of Aberdeen, der vil afdække omfanget af problemet i Storbritannien.

Aksial Spondylartritis diagnosticeres blandt andet via en MR skanning, men hvis patienten har taget smertestillende midler, der virker anti-inflammatoriske, kan det mindske symptomerne i en sådan grad, at sygdomstegnene ikke opdages i skanningen.

”Den skotske undersøgelse er rigtig interessant i et forskningsperspektiv. Der er ingen tvivl om, at vi godt kan bruge mere viden på området,” siger Oliver Hendricks, der er reumatolog og forsker ved Kong Christian X’s Gigthospital.

Vi kan ikke vente med at behandle

De skotske forskere anslår, at 700.000 patienter i Storbritannien lider af aksial spondylartritis. I Danmark har omkring 40.000 patienter diagnosen og Oliver Hendricks skønner, at der kan være op mod 35.000 diagnostisk uafklarede patienter med lidelsen.

Han mener dog ikke, at den skotske undersøgelse kommer til at have nogen umiddelbar klinisk betydning. For skulle man tage udgangspunkt i forskernes antagelse, ville udgangspunktet være, at man undlod at behandle patienter med aksial spondylartritis, før de har sikre sygdomstegn ved MR scanningen.

”Det er bestemt et dilemma, at behandlingen i nogen tilfælde kan forhindre diagnosticering af patienterne, men når man står med patienter med voldsomme kroniske smerter, kan man jo ikke prioritere den billedgivende diagnostisk proces før en klinisk nødvendig behandling,” siger han.

Håber på bedre diagnosemetode

Tidligere kunne patienter gå op til ti år med aksial spondylartritis, før de fik en diagnose, og selvom latenstiden er nedbragt til omkring et til to år, er det stadig alt for lang tid at vente med at behandle patienterne, mener Oliver Hendricks. For dels kan sygdommen forværres og dels er det ikke rimeligt at lade patienterne leve med smerter.

”Det er klart, at vi risikerer at overbehandle patienter, når vi starter en behandling, før vi har en billeddiagnostisk afklaring på MR scanningen. Men det er både i fuld overensstemmelse med de nyeste europæiske kriterier for behandlingen af rygsøjlegigt, som i dette stadie netop anbefaler behandlingen med NSAID-præparaterne som Ibuprofen og derved i patienternes bedste interesse, at vi forsøger at hjælpe dem hurtigst muligt,” siger han.

Selvom MR skanninger indtil videre er den mest pålidelige kilde til diagnosticering, er det sjældent tilstrækkeligt, og der findes ikke nogen enkel måde at stille en skudsikker diagnose af patienter med aksial spondylartritis.

”Det mest optimale ville jo være, hvis man kunne stille en diagnose på baggrund af en for spondylartrit entydig blodprøve, men den findes – i hvert fald på nuværende tidspunkt – ikke. Virkeligheden er, at det er et puslespil at samle kliniske fund, blodprøver og billeddiagnostiske markører, der tilsammen først sandsynliggør og sikrer diagnosen,” siger Oliver Hendricks.

250 patienter med aksial spondylartritis skal deltage i den skotske undersøgelse. De skal stoppe indtag af anti-inflammatoriske præparater i en uge og MR skannes. Derefter skal de genoptage den medicinske behandling og ingen skannes efter seks uger. Herefter vil forskerne sammenligne andelen af patienter, der viser tegn på aksial spondylartritis i skanningen med andelen af patienter, der ikke viser tegn på aksial spondylartritis, når de genoptager den medicinske behandling.

Dampen fra E-cigaretter kan lede til øget pneumokokinfektion

Ny forskning antyder, at pneumokokbakterier lettere inficerer folk, der ryger e-cigaretter. Det sker, fordi forskellige stoffer i e-cigaretternes væske og damp øger bakteriernes mulighed for at sætte sig fast på luftvejenes celler og dermed fremkalde inflammation i området.

Motion i barn- og ungdom giver bedre lunger som voksen

Dyrker man som barn og ung motion, får man stærkere lunger i voksenlivet. Det viser nye analyser lavet ud fra tidligere studier i to kohorter, som omfattede i alt 2.406 børn, hvoraf 1.037 var fra Dunedin, New Zealand, mens de øvrige 1.369 var fra Odense.

Forsøg med kombinationsmedicin til patienter med cystisk fibrose

Medicinalfirmaet Vertex annoncerede for nyligt deres plan for opstart af fase III forsøg med triple kombinationsbehandling. Forsøgene vil undersøge virkningen af tre aktive stoffer, derfor vil man teste VX-659 og VX-445 som tredje komponent kombineret med Tezacaftor og Ivacaftor. 

Specialist: Solid forskning skal rykke fedme op i hierarkiet

Svær overvægt eller fedme er ikke bare et personligt problem – men i høj grad også et samfundsproblem. Opfattelsen af, hvad fedme er, er da også under forandring. Men det kræver flere midler til forskning, hvis der skal rykkes markant ved forståelsen, mener professor Bjørn Richelsen fra Aarhus Universitetshospital.

Nyt fokus på diabetes og nervebetændelse

Forskningscenteret Mech-Sense ved Aalborg Universitetshospital vil med flere nye projekter skabe ny viden om diabetes og nervebetændelse.

Nu kan gravide behandles med Cimizia

EMA har godkendt en ny mærkningsændring for Cimzia, der dermed bliver det første anti-TNF-lægemiddel, som godkendes til gravide og ammende kvinder med en kronisk inflammatorisk gigtsygdom.

Professor: Beskeden målrettet indsats kan opretholde vægttab

Et nyt dansk studie fra Parker Instituttet viser, at lejlighedsvis rådgivning i gruppe af en diætist kombineret med erstatning af et dagligt måltid med et esrstatningsprodukt er en nøgle til varigt vægttab og færre knæoperationer.

Real-world: Toujeo reducerer signifikant lavt blodsukker

Nye real-world resultater viser, at Toujeo (insulin glargin 300 enheder/ml) signifikant reducerede risikoen for tilfælde af alvorligt lavt blodsukker (hypoglykæmi) sammenlignet med de langtidsvirkende insuliner, insulin glargin 100 enheder/ml (Lantus) og insulin detemir.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift