Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

NSAID’er kan skjule aksial spondylartritis

Tusindvis af patienter med inflammatorisk artritis risikerer at blive fejldiagnosticeret, fordi smertestillende håndkøbsmedicin skjuler deres lidelse. Det mener skotsk forskerhold, der vil se nærmere på problemets omfang.

Smertestillende og anti-inflammatoriske præparater som Ibuprofen reducerer inflammation i sådan en grad, at symptomerne ikke er synlige ved en MR scanning. Derved er der risiko for, at aksial spondylartritis (rygsøjlegigt) ikke opdages og patienterne fejldiagnosticeres. Det mener en gruppe forskere fra University of Aberdeen, der vil afdække omfanget af problemet i Storbritannien.

Aksial Spondylartritis diagnosticeres blandt andet via en MR skanning, men hvis patienten har taget smertestillende midler, der virker anti-inflammatoriske, kan det mindske symptomerne i en sådan grad, at sygdomstegnene ikke opdages i skanningen.

”Den skotske undersøgelse er rigtig interessant i et forskningsperspektiv. Der er ingen tvivl om, at vi godt kan bruge mere viden på området,” siger Oliver Hendricks, der er reumatolog og forsker ved Kong Christian X’s Gigthospital.

Vi kan ikke vente med at behandle

De skotske forskere anslår, at 700.000 patienter i Storbritannien lider af aksial spondylartritis. I Danmark har omkring 40.000 patienter diagnosen og Oliver Hendricks skønner, at der kan være op mod 35.000 diagnostisk uafklarede patienter med lidelsen.

Han mener dog ikke, at den skotske undersøgelse kommer til at have nogen umiddelbar klinisk betydning. For skulle man tage udgangspunkt i forskernes antagelse, ville udgangspunktet være, at man undlod at behandle patienter med aksial spondylartritis, før de har sikre sygdomstegn ved MR scanningen.

”Det er bestemt et dilemma, at behandlingen i nogen tilfælde kan forhindre diagnosticering af patienterne, men når man står med patienter med voldsomme kroniske smerter, kan man jo ikke prioritere den billedgivende diagnostisk proces før en klinisk nødvendig behandling,” siger han.

Håber på bedre diagnosemetode

Tidligere kunne patienter gå op til ti år med aksial spondylartritis, før de fik en diagnose, og selvom latenstiden er nedbragt til omkring et til to år, er det stadig alt for lang tid at vente med at behandle patienterne, mener Oliver Hendricks. For dels kan sygdommen forværres og dels er det ikke rimeligt at lade patienterne leve med smerter.

”Det er klart, at vi risikerer at overbehandle patienter, når vi starter en behandling, før vi har en billeddiagnostisk afklaring på MR scanningen. Men det er både i fuld overensstemmelse med de nyeste europæiske kriterier for behandlingen af rygsøjlegigt, som i dette stadie netop anbefaler behandlingen med NSAID-præparaterne som Ibuprofen og derved i patienternes bedste interesse, at vi forsøger at hjælpe dem hurtigst muligt,” siger han.

Selvom MR skanninger indtil videre er den mest pålidelige kilde til diagnosticering, er det sjældent tilstrækkeligt, og der findes ikke nogen enkel måde at stille en skudsikker diagnose af patienter med aksial spondylartritis.

”Det mest optimale ville jo være, hvis man kunne stille en diagnose på baggrund af en for spondylartrit entydig blodprøve, men den findes – i hvert fald på nuværende tidspunkt – ikke. Virkeligheden er, at det er et puslespil at samle kliniske fund, blodprøver og billeddiagnostiske markører, der tilsammen først sandsynliggør og sikrer diagnosen,” siger Oliver Hendricks.

250 patienter med aksial spondylartritis skal deltage i den skotske undersøgelse. De skal stoppe indtag af anti-inflammatoriske præparater i en uge og MR skannes. Derefter skal de genoptage den medicinske behandling og ingen skannes efter seks uger. Herefter vil forskerne sammenligne andelen af patienter, der viser tegn på aksial spondylartritis i skanningen med andelen af patienter, der ikke viser tegn på aksial spondylartritis, når de genoptager den medicinske behandling.

Børn af psykisk syge bliver ofte selv syge allerede i barndommen

Hidtil har det været kendt, at børn født af forældre med alvorlig psykisk sygdom selv har en forøget risiko for at udvikle sygdommen i voksenalderen. Spørgsmålet er imidlertid, hvor stor deres risiko er for at blive psykisk syge allerede i barndommen. Det giver et nyt, dansk registerstudie nu svaret på.

Mislykket forsøg med mere sammenhæng for patienten

Et tæt samarbejde mellem hospital, kommune og praktiserende læger i Odense Kommune skulle forkorte sygdomsforløb og reducere hospitalsindlæggelser for to patientgrupper i projektet Integrated Care. Men ingen af delene lykkedes, viser en evaluering i to dele af projektet.

Antipsykotisk medicin kan give hjerteproblemer

Ældre mennesker på anden generations antipsykotisk medicin, der giver vægtforøgelse og ændrer lipidprofilen, har en øget risiko for hjertekarsygdomme, især slagtilfælde. Faktisk er risikoen tre gange forøget, i sammenligning med ældre, der tager medicin med lavere risiko for metaboliske forandringer.

Ny mulighed for online psykologbehandling

Mennesker med depression og angst får nu en ekstra mulighed for hjælp, idet Danske Regioner har besluttet at tilbyde dem gratis hjælp via internettet. Dermed håber regionerne at nå ud til mange af dem, som i dag går rundt med ubehandlede mentale problemer.

Ny type ansættelse for læger i almen praksis i Nordjylland

Unge læger i Nordjylland kan nu komme i en helt ny type ansættelse i almen praksis. Initiativet er et blandt flere initiativer i Nordjylland, der skal forbedre lægedækningen, som er særligt udfordret i almen praksis.

Ny KOL-vejledning fra DLS: Medicinsk tretrinsraket

I denne uge offentliggjorde Dansk Lungemedicinsk Selskab (DLS) deres nye KOL-vejledning, hvori indholdet er ændret væsentligt i forhold til 2012-udgaven. Blandt andet er der i den reviderede udgave større fokus på rygestop og motion, ligesom DLS har skabt en tretrinsraket i forhold til medicineringen af patienter med KOL.

Tablet med sensor 'sladrer' om patientens compliance

Så er den første digitale pille godkendt. Det er de amerikanske sundhedsmyndigheder, der har sagt ja til en tablet, der rummer en sensor på størrelse med et sandkorn, som kan fortælle lægerne, hvor og hvornår patienten spiser tabletten. Tanken er at få flere patienter til at tage deres medicin, så de undgår at blive endnu mere syge.

Enstrenget tilbud til dem med dobbeltdiagnoser

Et nyt behandlingstilbud, der åbnede 1. november, skal sikre en koordineret, psykoterapeutisk behandling af patienter med dobbeltdiagnose. De slipper dermed for som hidtil at være i behandling to forskellige steder.

DLS opfordrer ansatte i sundhedsvæsnet til at genoverveje brugen af inhalationssteroid

I oktober anbefalede Indsatser for Rationel Farmakoterapi (IRF) i Sundhedsstyrelsen en begrænsning i brugen af inhalationssteroider (ICS) i behandling af patienter med KOL. Nu følger lungespecialisternes selskab trop og lægger i den reviderede KOL-vejledning op til at mindske brugen af inhalationssteroider i behandling af patienterne.

Nyt studie af inhalationssteroid kan ændre fremtidens astmabehandling

På Lungemedicinsk Forskningsenhed på Bispebjerg Hospital forskes der i at få en dybere forståelse af den komplicerede kroniske sygdom, som astma er. Blandt andet derfor arbejder læge og ph.d. studerende Morten Hvidtfeldt på at afdække, hvordan inhalationssteroider påvirker glat muskulatur i luftvejene hos patienter med astma. 

Tripleinhalator godkendt til KOL-behandling i Europa

Europa-Kommissionen har netop godkendt Trelegy Ellipta tripleinhalator til behandling af kronisk obstruktiv lungesygdom i Europa. Inhalatoren bør bruges som vedligeholdelsesbehandling til voksne patienter med moderat til svær KOL. 

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift