Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Cytokiner afslører fibromyalgi

Ny nordisk forskning viser, at fibromyalgi kan måles på kroppens cytokinniveau og det kan på sigt føre til langt mere sikker diagnosticering og have afgørende betydning for, hvordan man møder patienter med sygdommen.

For mens sygdommen ofte bliver mødt med skepsis og fordomme, er der nu klare beviser for, at fibromyalgi er en fysisk og målbar sygdom på lige fod med eksempelvis gigt.

Forskere fra Uppsala Universitet og Linköping universitet i Sverige og Akershus Universitetssjukhus i Norge har fundet ud af, at sygdommen kan diagnosticeres ved at måle niveauet af cytokiner i prøver af blod og spinalvæske.

På samme måde kan cytokiner afsløre gigt, men med det nye forskningsprojekt har man undersøgt langt flere cytokiner end tidligere, og det viser sig, at patienter med fibromyalgi har højere niveauer af visse cytokiner.

I undersøgelsen har forskerne undersøgt prøver fra 40 patienter med fibromyalgi, 46 bloddonorer og 10 raske donorer af spinalvæske. Forskerne har undersøgt de indsamlede prøver fra blod og spinalvæske ved at se på 92 forskellige cytokiner i hver prøve.

”Tidligere har man ikke anvendt de rigtige metoder, derfor har man ikke fundet ud af, at man skulle undersøge langt flere af de relevante proteiner i laboratorieprøverne,” siger Torsten Gordh, der er professor i klinisk smerteforskning ved Uppsala Universitet og en af forskerne bag undersøgelsen, som er offentliggjort i Journal of Pain Research.

Selvom analysemetoden er lidt kompliceret, er det ifølge Torsten Gordh i princippet muligt at bruge den i praksis allerede nu, hvis man vil.

Der skal forskes mere i metoden, men Torsten Gordh håber, at reumatologer snart vil kunne bruge den til at diagnosticere fibromyalgi, så patienterne hurtigere kan få den rette diagnose.

”Trods mange års forskning møder patienter stadig den opfattelse, at fibromyalgi er en indbildt tilstand. Det gør vores resultater op med, og dermed baner vi vejen for bedre diagnosticering og behandling i fremtiden,” siger han.

Langt bedre diagnosticering

Indtil nu kan ingen objektive tests klart påvise, om smertepatienternes symptomer skyldes fibromyalgi. Undersøgelser bygger udelukkende på patientens smerteopfattelse, lægens skøn og udelukkelse af andre lidelser, og det gør diagnosticering usikker og langtrukken. Det forventes, at en del patienter ikke bliver diagnosticeret, til trods for at de har lidelsen.

”Rigtig mange mennesker lider af langvarige smerter, men lægerne har svært ved at stille en diagnose. Patienterne er ofte frustrerede over, at ingen forstår, de lider af en sygdom, og lægerne er frustrerede over, at de ikke finder noget i prøverne, der kan gøre dem i stand til at hjælpe patienterne,” fortæller Torsten Gordh.

Men nu ser det altså ud til, at det i fremtiden kan blive lettere og langt mere sikkert at stille en diagnose. Selve undersøgelsen er enkel og vil kunne klares ambulant.

”Vi kan måle cytokinniveauet i både spinalvæske og i blodprøver. I spinalvæsken kan man afsløre en inflammation i det centrale nervesystem, og i blodprøven kan man teste for systemiske inflammationer, der kan findes i hele kroppen,” siger Torsten Gordh.

Stort skridt i den rigtige retning

Reumatolog og ekspert i fibromyalgi Bente Danneskiold-Samsøe glæder sig over sine kollegers resultater. Hun mener, at et større empirisk fundament er nødvendigt, før man kan anvende undersøgelse af cytokiner til diagnosticering, men hun kalder undersøgelsen et stort skridt på vejen.

”Der skal flere undersøgelser til, før man med sikkerhed kan sige, at metoden kan bruges til diagnosticering af patienter med fibromyalgi, men det er bestemt et meget stort skridt i den rigtige retning. Der er ingen tvivl om, at det er en meget grundig undersøgelse,” siger Bente Danneskiold-Samsøe, der er professor emerita men stadig aktivt forsker i fibromyalgi på Parker Instituttet.

Hun har tidligere forsket i cytokiner hos patienter med fibromyalgi. Her var fokus primært på il6 og il8, og forskningen var ikke så omfattende som den svensk/norske undersøgelse, men hun mener, at de to undersøgelser understøtter hinanden. Dog tror hun ikke, at prøvetagning af blod og spinalvæske vil være tilstrækkeligt.

”På Parker Instituttet er vi i gang med at undersøge, om vi kan diagnosticere fibromyalgi ved at måle lyd i muskler. Det er en anden vinkel på diagnosticeringen, men jeg kunne forestille mig, at man på sigt vil kunne kombinere disse metoder og derved nå frem til en valid diagnosemetode,” siger hun.

Bente Danneskiold-Samsøes konklusion er, at der skal langt flere midler til forskning i sygdommen. Hvis midlerne var der, ville hun gerne bidrage til de svenske og norske forskeres arbejde ved at forske videre herhjemme.

”Fibromyalgi ligger desværre ikke ret højt på prioriteringslisten, når der skal tildeles støtte til forskning, og det er synd og skam, for hver dag lever de her patienter et liv med smerter, som jeg er sikker på ville kunne afhjælpes, hvis man prioriterede det. Det er ærgerligt, at ressourcerne bruges på at fastholde patienterne i de sociale systemer fremfor reelt at hjælpe dem med deres sygdom,” siger hun.

Hønen eller ægget?

Indtil videre ved man ikke, om det høje indhold af cytokiner hos fibromyalgiramte er årsagen til eller konsekvensen af sygdommen. Om det, populært sagt, er hønen eller ægget, der kommer først. Men en sammenhæng er der med sikkerhed, og den er værd at kigge nærmere på, mener Torsten Gordh.

”Patienter med fibromyalgi kommer sig ikke over smerte på samme måde som patienter med traumer. De reagerer anderledes, og hvad det skyldes, skal vi have undersøgt nærmere,” siger han.

Kroniske smertepatienter, der har tendens til at få en inflammationsreaktion, har større risiko for at skulle leve med smerter i flere år. En tese er, at de forskellige reaktioner kan skyldes, at patienterne har forskellige dispositioner, men man kan ikke sige med sikkerhed, hvorfor det er sådan.

”Det ser ud til, at nogle mennesker er mere følsomme overfor smerter end andre, og det kan skyldes inflammationsprocessen og niveauet af cytokiner, men det kræver mere forskning at få klarlagt. Jeg kan ikke med sikkerhed sige, om det er inflammationsforandringerne, der giver fibromyalgi eller om det er omvendt, så indtil videre må vi nøjes med at konstatere, at der er disse hævede niveauer af cytokiner hos patienter med fibromyalgi.”

Børn af psykisk syge bliver ofte selv syge allerede i barndommen

Hidtil har det været kendt, at børn født af forældre med alvorlig psykisk sygdom selv har en forøget risiko for at udvikle sygdommen i voksenalderen. Spørgsmålet er imidlertid, hvor stor deres risiko er for at blive psykisk syge allerede i barndommen. Det giver et nyt, dansk registerstudie nu svaret på.

Mislykket forsøg med mere sammenhæng for patienten

Et tæt samarbejde mellem hospital, kommune og praktiserende læger i Odense Kommune skulle forkorte sygdomsforløb og reducere hospitalsindlæggelser for to patientgrupper i projektet Integrated Care. Men ingen af delene lykkedes, viser en evaluering i to dele af projektet.

Antipsykotisk medicin kan give hjerteproblemer

Ældre mennesker på anden generations antipsykotisk medicin, der giver vægtforøgelse og ændrer lipidprofilen, har en øget risiko for hjertekarsygdomme, især slagtilfælde. Faktisk er risikoen tre gange forøget, i sammenligning med ældre, der tager medicin med lavere risiko for metaboliske forandringer.

Ny mulighed for online psykologbehandling

Mennesker med depression og angst får nu en ekstra mulighed for hjælp, idet Danske Regioner har besluttet at tilbyde dem gratis hjælp via internettet. Dermed håber regionerne at nå ud til mange af dem, som i dag går rundt med ubehandlede mentale problemer.

Ny type ansættelse for læger i almen praksis i Nordjylland

Unge læger i Nordjylland kan nu komme i en helt ny type ansættelse i almen praksis. Initiativet er et blandt flere initiativer i Nordjylland, der skal forbedre lægedækningen, som er særligt udfordret i almen praksis.

Ny KOL-vejledning fra DLS: Medicinsk tretrinsraket

I denne uge offentliggjorde Dansk Lungemedicinsk Selskab (DLS) deres nye KOL-vejledning, hvori indholdet er ændret væsentligt i forhold til 2012-udgaven. Blandt andet er der i den reviderede udgave større fokus på rygestop og motion, ligesom DLS har skabt en tretrinsraket i forhold til medicineringen af patienter med KOL.

Tablet med sensor 'sladrer' om patientens compliance

Så er den første digitale pille godkendt. Det er de amerikanske sundhedsmyndigheder, der har sagt ja til en tablet, der rummer en sensor på størrelse med et sandkorn, som kan fortælle lægerne, hvor og hvornår patienten spiser tabletten. Tanken er at få flere patienter til at tage deres medicin, så de undgår at blive endnu mere syge.

Enstrenget tilbud til dem med dobbeltdiagnoser

Et nyt behandlingstilbud, der åbnede 1. november, skal sikre en koordineret, psykoterapeutisk behandling af patienter med dobbeltdiagnose. De slipper dermed for som hidtil at være i behandling to forskellige steder.

DLS opfordrer ansatte i sundhedsvæsnet til at genoverveje brugen af inhalationssteroid

I oktober anbefalede Indsatser for Rationel Farmakoterapi (IRF) i Sundhedsstyrelsen en begrænsning i brugen af inhalationssteroider (ICS) i behandling af patienter med KOL. Nu følger lungespecialisternes selskab trop og lægger i den reviderede KOL-vejledning op til at mindske brugen af inhalationssteroider i behandling af patienterne.

Nyt studie af inhalationssteroid kan ændre fremtidens astmabehandling

På Lungemedicinsk Forskningsenhed på Bispebjerg Hospital forskes der i at få en dybere forståelse af den komplicerede kroniske sygdom, som astma er. Blandt andet derfor arbejder læge og ph.d. studerende Morten Hvidtfeldt på at afdække, hvordan inhalationssteroider påvirker glat muskulatur i luftvejene hos patienter med astma. 

Tripleinhalator godkendt til KOL-behandling i Europa

Europa-Kommissionen har netop godkendt Trelegy Ellipta tripleinhalator til behandling af kronisk obstruktiv lungesygdom i Europa. Inhalatoren bør bruges som vedligeholdelsesbehandling til voksne patienter med moderat til svær KOL. 

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift