Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

RoActemra letter livet for patienter med kæmpecelle arteritis

ACR/ARHP 2017: Patienter med kæmpecelle arteritis (GCA) får det ikke bare hurtigere bedre, men har også en bedre livskvalitet af behandling med RoActemra i forbindelse med udfasning af glukokortikosteroider.

Det viser en ny undersøgelse, GiACTA, der netop er blevet præsenteret på den amerikanske reumatologi-kongres ACR i San Diego.

Den randomiserede fase III-undersøgelse sammenlignede, hvordan indholdsstoffet i RoActemra, tocilizumab, og placebo påvirkede deltagere over en periode på et år - inklusiv en 26 eller 52 ugers udfasning af prednison.

Deltagerne blev tilfældigt delt op i tre grupper. En gruppe (n=100) fik 162mg tocilizumab ugentligt eller hver 14. dag og sat på en 26 ugers lang udfasning af prednison (TCZ+26), mens to placebogrupper blev udfaset af prednison over hhv. 26 og 52 uger (PCO+26 og PCO+52).

Forbedringer i patientrapporteret sygdomsaktivitet i form af SF-36 Physical Component Summary (PCS) og Patient Global Assessment (PtGA) blev også rapporteret for tocilizumab og placebo+52. RoActemra ugentligt blev for nylig godkendt til behandling af patienter med kæmpecelle arteritis.

Forbedringer af seks ud af otte områder i målinger (PCS og MCS - Mental Component Summary) var statistisk større med tocilizumab+26 end placebo+52 og det samme gjaldt træthed i målinger med Functional Assessment of Chronic Illness Therapy (FACIT)–Fatigue. Og resultaterne var bedre uanset køn og alder efter 52 uger. Trenden var den samme for tocilizumab+26 vs placebo+26.

Den gennemsnitlige kumulative prednisondosis i løbet af 52 uger var lavere med tocilizumab + 26 ugers udfasning (1862,0 mg prednison) end med placebo + 52 ugers udfasning (3817,5 mg prednison).

Alt i alt konkluderer forskerne, at en ugentlig 162mg dosis tocilizumab med en 26 ugers udfasning af prednison fik kæmpecelle artritis-patienter til at rapportere større forbedringer i sundhedsrelateret livskvalitet og træthed end dem, der alene blev behandlet med en 52-ugers prednisonudfasning, hvilket til dels skyldes lavere prednondoser.

Børn af psykisk syge bliver ofte selv syge allerede i barndommen

Hidtil har det været kendt, at børn født af forældre med alvorlig psykisk sygdom selv har en forøget risiko for at udvikle sygdommen i voksenalderen. Spørgsmålet er imidlertid, hvor stor deres risiko er for at blive psykisk syge allerede i barndommen. Det giver et nyt, dansk registerstudie nu svaret på.

Mislykket forsøg med mere sammenhæng for patienten

Et tæt samarbejde mellem hospital, kommune og praktiserende læger i Odense Kommune skulle forkorte sygdomsforløb og reducere hospitalsindlæggelser for to patientgrupper i projektet Integrated Care. Men ingen af delene lykkedes, viser en evaluering i to dele af projektet.

Antipsykotisk medicin kan give hjerteproblemer

Ældre mennesker på anden generations antipsykotisk medicin, der giver vægtforøgelse og ændrer lipidprofilen, har en øget risiko for hjertekarsygdomme, især slagtilfælde. Faktisk er risikoen tre gange forøget, i sammenligning med ældre, der tager medicin med lavere risiko for metaboliske forandringer.

Ny mulighed for online psykologbehandling

Mennesker med depression og angst får nu en ekstra mulighed for hjælp, idet Danske Regioner har besluttet at tilbyde dem gratis hjælp via internettet. Dermed håber regionerne at nå ud til mange af dem, som i dag går rundt med ubehandlede mentale problemer.

Ny type ansættelse for læger i almen praksis i Nordjylland

Unge læger i Nordjylland kan nu komme i en helt ny type ansættelse i almen praksis. Initiativet er et blandt flere initiativer i Nordjylland, der skal forbedre lægedækningen, som er særligt udfordret i almen praksis.

Ny KOL-vejledning fra DLS: Medicinsk tretrinsraket

I denne uge offentliggjorde Dansk Lungemedicinsk Selskab (DLS) deres nye KOL-vejledning, hvori indholdet er ændret væsentligt i forhold til 2012-udgaven. Blandt andet er der i den reviderede udgave større fokus på rygestop og motion, ligesom DLS har skabt en tretrinsraket i forhold til medicineringen af patienter med KOL.

Tablet med sensor 'sladrer' om patientens compliance

Så er den første digitale pille godkendt. Det er de amerikanske sundhedsmyndigheder, der har sagt ja til en tablet, der rummer en sensor på størrelse med et sandkorn, som kan fortælle lægerne, hvor og hvornår patienten spiser tabletten. Tanken er at få flere patienter til at tage deres medicin, så de undgår at blive endnu mere syge.

Enstrenget tilbud til dem med dobbeltdiagnoser

Et nyt behandlingstilbud, der åbnede 1. november, skal sikre en koordineret, psykoterapeutisk behandling af patienter med dobbeltdiagnose. De slipper dermed for som hidtil at være i behandling to forskellige steder.

DLS opfordrer ansatte i sundhedsvæsnet til at genoverveje brugen af inhalationssteroid

I oktober anbefalede Indsatser for Rationel Farmakoterapi (IRF) i Sundhedsstyrelsen en begrænsning i brugen af inhalationssteroider (ICS) i behandling af patienter med KOL. Nu følger lungespecialisternes selskab trop og lægger i den reviderede KOL-vejledning op til at mindske brugen af inhalationssteroider i behandling af patienterne.

Nyt studie af inhalationssteroid kan ændre fremtidens astmabehandling

På Lungemedicinsk Forskningsenhed på Bispebjerg Hospital forskes der i at få en dybere forståelse af den komplicerede kroniske sygdom, som astma er. Blandt andet derfor arbejder læge og ph.d. studerende Morten Hvidtfeldt på at afdække, hvordan inhalationssteroider påvirker glat muskulatur i luftvejene hos patienter med astma. 

Tripleinhalator godkendt til KOL-behandling i Europa

Europa-Kommissionen har netop godkendt Trelegy Ellipta tripleinhalator til behandling af kronisk obstruktiv lungesygdom i Europa. Inhalatoren bør bruges som vedligeholdelsesbehandling til voksne patienter med moderat til svær KOL. 

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift