Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Mavesyremedicin udskrives med for løs hånd

Brugen af protonpumpehæmmere (PPI'er) er tidligere blevet associeret med hjertekarsygdom. Men forbindelsen mellem varighed og dosis af PPI’er og blodpropper i hjertet og hjernen har ikke været klar. Derfor satte danske forskere sig for at se, om de i registrene kunne finde sådan en sammenhæng.

Og det kunne de. I et nyt studie konkluderer de således, at anvendelse af PPI'er er forbundet med øget risici for både blodprop i hjertet og slagtilfælde, især blandt langtidsbrugere og ved høje doser.

”Vores resultater indikerer, at det er tid til at se på forbruget af PPI’er i et folkesundhedsperspektiv, og at det vil give god mening at være lidt mere konservative omkring, hvornår folk skal have denne type medicin og hvor længe,” siger professor i kardiologi og forskningschef i Hjerteforeningen Gunnar Gislason, der sammen med andre forskere står bag studiet.

Hans indtryk er, at mange mennesker bliver startet op på denne medicin og forbliver på den i for lang tid. Bl.a. fordi den i dag er temmelig billig, efter at patenterne på de mest anvendte midler er udløbet. Men det man skal huske, ifølge Gislason, er, at medicinen også har bivirkninger.

”Mavesårsmedicin lyder uskyldig. Men når vi nu ved, at bivirkningerne af langtidsbrug eller høje doser kan være alvorlig hjertekarsygdom, er det et stort problem, hvis medicinen gives for rundhåndet eller på for spinkelt et grundlag,” siger professoren.

Øget risiko ved højere doser og længere tid

Resultaterne af studiet fremkom ved at se på danskere uden tidligere myokardieinfarkt (MI) eller stroke, og som fik foretaget en gastroskopi i årene 1997 – 2012. Blandt 215.000 personer fandt forskerne 7.916 iskæmiske slagtilfælde og 5.608 akutte myokardieinfarkter.

Og det viste sig, at brugen af PPI’er var forbundet med 31. procent øget risiko for blodprop i hjertet og 13 procent øget risiko for blodprop i hjernen. Høje doser af PPI’er var forbundet med endnu større risiko for både akut myokardieinfarkt (HR 1,43) og slagtilfælde (HR 1,31).

Mennesker på PPI’er gennem lang tid – dvs. mere end tre måneder – havde forøget absolut risiko på hhv. 36 procent og 29 procent for akut myokardieinfarkt og slagtilfælde, sammenlignet med dem, der ikke brugte PPI.

Uvist antal Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling

Til juni i år kommer første rapport fra den nationale database BIOIBD, der skal skabe overblik over Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling. Men rapporten vil udelukkende afdække, hvor mange, der er sat i behandling siden marts 2016. Det samlede overblik vil først ligge klar om flere år. 

Risskovlæger udfordres etisk af jobbet

I voksenpsykiatrien i Risskov i Aarhus føler otte af ti læger sig etisk udfordret af arbejdet, f.eks. når det handler om at udskrive patienter.

Lamotrigin virker ikke til behandling af borderline

Lamotrigin har ikke nogen effekt, hverken på kort eller på lang sigt,​ viser den største dobbeltblindede randomiserede undersøgelse af effekten af præparatet til behandling af emotionel ustabil borderline personlighedsforstyrrelse.

Gratis tilbud om internetpsykiatri

Behandling via internet og i eget hjem. Sådan lyder et nyt tilbud til alle danskere, der lider af angst eller depression.

CCF-formand: Patienter ønsker hurtig indgriben

Personlig medicin, empati og hurtig indgriben hvis behandlingen ikke virker. Sådan lyder stikordene, hvis en vellykket behandling skal beskrives fra patientens synsvinkel.

Borderlinepatienter ekstra arbejdsmæssigt udfordret

Mennesker diagnosticeret med borderline har meget store problemer med at komme i arbejde eller uddannelse – både på kort og langt sigt. Og deres vanskeligheder er større end hos alle andre med psykiske lidelser, undtagen dem med skizofreni og misbrug.

Psykiske arbejdsskader rammer hårdest

Medarbejdere, der får stress eller andre psykiske lidelser på jobbet, står langt ringere end kolleger med ondt i ryggen, eksem eller tilsvarende fysiske arbejdsrelaterede sygdomme. Deres skader anerkendes sjældent, deres chef og arbejdsmiljørepræsentant håndterer sygdommen dårligt, og de fleste af dem mister jobbet.

Andelen af børn med en psykiatrisk diagnose fordoblet på få år

På bare syv år er der sket en fordobling i andelen af børn og unge, der har fået en psykiatrisk diagnose fra børnepsykiatrien. Andelen, der har fået en diagnose, inden de fylder 15 år fra 2010 til 2017 er således steget fra fire til ni procent. For ADHD er der tale om næsten en tredobling.

Her skal alle unge screenes for depression

I USA har American Academy of Pediatrics (AAP) netop udsendt retningslinjer, der skal hjælpe de praktiserende læger med at identificere unge med depression. For som det er i dag er det kun ca. halvdelen af tilfældene, der opspores – og kun 41 procent, der får behandling.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift