Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Aspirin forud for operation forebygger hjertekarsygdom

En nyt studie har vist, at aspirin givet forud for operation kan forebygge hjerterelaterede komplikationer efter større ikke-hjerterelaterede kirurgiske indgreb hos patienter, der tidligere har fået en ballonudvidelse (PCI).

Tidligere PCI-patienter er normalt i forhøjet risiko for hjertekarsygdom, som f.eks. hjerteanfald, efter operationer, der ikke er relateret til hjertekarsygdom. Men studiet viste, at aspirin givet forud for operation vil forhindre 59 hjerteanfald for hver 1.000 af disse patienter. Det vil dog også øge deres risiko for store blødninger en smule.

Studiet er et delstudie af POISE-2, der blev gennemført på 135 hospitaler i 23 lande og involverede 10.000 patienter. Forskerne bag forventer, at det nye resultat vil få stor betydning i klinisk praksis.

”Dette er din nabo, der fik en angioplastik for fem år siden, og som nu skal ind og have en hofteoperation. Så det handler om et meget stort antal mennesker, som vi tror vil få gavn af perioperativ aspirin og dermed få reduceret deres risiko for alvorlige vaskulære komplikationer efter operation,” siger førsteforfatter på studiet, Michelle Graham, kardiolog og professor på University of Alberta i Canada. Og hun tilføjer:

”Vi har nu en opgave med at udbrede den nye viden til vores kolleger i anæstesi og kirurgi for at minde dem om, at vi vil have dem til at fortsætte med at give aspirin til denne gruppe af patienter, mens vi for de fleste andre grupper anbefaler, at de stopper. Dette vil potentielt ændre praksis for alle, der har at gøre med perioperativ medicin.”

Endnu et resultat fra studiet viste, at aspirin ikke sænker risikoen for hjertekarsygdom blandt patienter uden PCI, men derimod øger risikoen for større blødninger.

Uvist antal Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling

Til juni i år kommer første rapport fra den nationale database BIOIBD, der skal skabe overblik over Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling. Men rapporten vil udelukkende afdække, hvor mange, der er sat i behandling siden marts 2016. Det samlede overblik vil først ligge klar om flere år. 

Risskovlæger udfordres etisk af jobbet

I voksenpsykiatrien i Risskov i Aarhus føler otte af ti læger sig etisk udfordret af arbejdet, f.eks. når det handler om at udskrive patienter.

Lamotrigin virker ikke til behandling af borderline

Lamotrigin har ikke nogen effekt, hverken på kort eller på lang sigt,​ viser den største dobbeltblindede randomiserede undersøgelse af effekten af præparatet til behandling af emotionel ustabil borderline personlighedsforstyrrelse.

Gratis tilbud om internetpsykiatri

Behandling via internet og i eget hjem. Sådan lyder et nyt tilbud til alle danskere, der lider af angst eller depression.

CCF-formand: Patienter ønsker hurtig indgriben

Personlig medicin, empati og hurtig indgriben hvis behandlingen ikke virker. Sådan lyder stikordene, hvis en vellykket behandling skal beskrives fra patientens synsvinkel.

Borderlinepatienter ekstra arbejdsmæssigt udfordret

Mennesker diagnosticeret med borderline har meget store problemer med at komme i arbejde eller uddannelse – både på kort og langt sigt. Og deres vanskeligheder er større end hos alle andre med psykiske lidelser, undtagen dem med skizofreni og misbrug.

Psykiske arbejdsskader rammer hårdest

Medarbejdere, der får stress eller andre psykiske lidelser på jobbet, står langt ringere end kolleger med ondt i ryggen, eksem eller tilsvarende fysiske arbejdsrelaterede sygdomme. Deres skader anerkendes sjældent, deres chef og arbejdsmiljørepræsentant håndterer sygdommen dårligt, og de fleste af dem mister jobbet.

Andelen af børn med en psykiatrisk diagnose fordoblet på få år

På bare syv år er der sket en fordobling i andelen af børn og unge, der har fået en psykiatrisk diagnose fra børnepsykiatrien. Andelen, der har fået en diagnose, inden de fylder 15 år fra 2010 til 2017 er således steget fra fire til ni procent. For ADHD er der tale om næsten en tredobling.

Her skal alle unge screenes for depression

I USA har American Academy of Pediatrics (AAP) netop udsendt retningslinjer, der skal hjælpe de praktiserende læger med at identificere unge med depression. For som det er i dag er det kun ca. halvdelen af tilfældene, der opspores – og kun 41 procent, der får behandling.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift