Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Fald i blodtryk indikerer tidspunkt for fremtidig død

Når blodtrykket hos ældre begynder at falde, har de 14-18 år tilbage at leve i. Det er konklusionen på et studie, der viser, at menneskers blodtryk falder gradvist, ca. 14-18 år før døden indtræffer. Det gælder både de sunde og dem med alvorlige helbredsproblemer.

Studiet baserer sig på data fra over 46.000 briter, som er døde efter de 60 år og opefter. Resultaterne viste, at faldet i blodtryk var højest blandt patienter med demens, hjerteproblemer, sent vægttab – og så dem, der havde et højt blodtryk fra starten. Men det forekommer altså også blandt folk uden problemer, understreger forskerne bag studiet.

De fremhæver, at det er almindelig kendt, at blodtrykket stiger fra barndommen og indtil midalderen, mens det har været mindre sikker viden, hvad et normalt blodtryk er blandt ældre. Nogle studier har indikeret, at blodtryksfald er normalt og primært skyldes medicinsk behandling mod forhøjet blodtryk. Men ifølge det nye studie her falder blodtrykket også blandt dem, som ikke har hypertension og ikke får medicin herfor, hvilket indikerer, at det faldende blodtryk ikke alene kan forklares med medicinsk behandling for hypertension, lige som det heller ikke kan forklares med tidlig død blandt dem med forhøjet blodtryk.

Læger skal overveje betydning af faldende blodtryk

På baggrund af resultaterne håber forskerne, at praksislæger omhyggeligt overvejer, hvad faldende blodtryk blandt ældre reelt betyder. Og de appellerer også til andre forskere om at gennemføre kliniske studier, der kan danne basis for beslutninger om den bedste behandling for de ældre. For som en af studiets forfattere, George Kuchel fra University of Connecticut, USA, siger:

”Jeg vil blive bekymret, hvis nogen tolker vores studie, som om vi foreslår ikke at behandle forhøjet blodtryk blandt ældre, eller at de stopper med at tage blodtryksdæmpende medicin.”

Uvist antal Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling

Til juni i år kommer første rapport fra den nationale database BIOIBD, der skal skabe overblik over Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling. Men rapporten vil udelukkende afdække, hvor mange, der er sat i behandling siden marts 2016. Det samlede overblik vil først ligge klar om flere år. 

Risskovlæger udfordres etisk af jobbet

I voksenpsykiatrien i Risskov i Aarhus føler otte af ti læger sig etisk udfordret af arbejdet, f.eks. når det handler om at udskrive patienter.

Lamotrigin virker ikke til behandling af borderline

Lamotrigin har ikke nogen effekt, hverken på kort eller på lang sigt,​ viser den største dobbeltblindede randomiserede undersøgelse af effekten af præparatet til behandling af emotionel ustabil borderline personlighedsforstyrrelse.

Gratis tilbud om internetpsykiatri

Behandling via internet og i eget hjem. Sådan lyder et nyt tilbud til alle danskere, der lider af angst eller depression.

CCF-formand: Patienter ønsker hurtig indgriben

Personlig medicin, empati og hurtig indgriben hvis behandlingen ikke virker. Sådan lyder stikordene, hvis en vellykket behandling skal beskrives fra patientens synsvinkel.

Borderlinepatienter ekstra arbejdsmæssigt udfordret

Mennesker diagnosticeret med borderline har meget store problemer med at komme i arbejde eller uddannelse – både på kort og langt sigt. Og deres vanskeligheder er større end hos alle andre med psykiske lidelser, undtagen dem med skizofreni og misbrug.

Psykiske arbejdsskader rammer hårdest

Medarbejdere, der får stress eller andre psykiske lidelser på jobbet, står langt ringere end kolleger med ondt i ryggen, eksem eller tilsvarende fysiske arbejdsrelaterede sygdomme. Deres skader anerkendes sjældent, deres chef og arbejdsmiljørepræsentant håndterer sygdommen dårligt, og de fleste af dem mister jobbet.

Andelen af børn med en psykiatrisk diagnose fordoblet på få år

På bare syv år er der sket en fordobling i andelen af børn og unge, der har fået en psykiatrisk diagnose fra børnepsykiatrien. Andelen, der har fået en diagnose, inden de fylder 15 år fra 2010 til 2017 er således steget fra fire til ni procent. For ADHD er der tale om næsten en tredobling.

Her skal alle unge screenes for depression

I USA har American Academy of Pediatrics (AAP) netop udsendt retningslinjer, der skal hjælpe de praktiserende læger med at identificere unge med depression. For som det er i dag er det kun ca. halvdelen af tilfældene, der opspores – og kun 41 procent, der får behandling.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift