Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Ny type hjerteklap på vej

Forskning viser, at en ny type hjerteklap, som potentielt set kan omdannes til patientens eget væv, er under udvikling. Klappen reducerer behovet for blodfortyndende medicin og kan muligvis vokse med patienten.

Det er forskere på Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet, som har undersøgt et nyt biologisk skabelonmateriale udvundet fra grises tyndtarme. Materialet kan måske bruges til en ny og bedre hjerteklap-type.

Patienter med ødelagte hjerteklapper kan i dag få enten en mekanisk eller en biologisk hjerteklap (fra en kalv eller gris). Men de mekaniske klapper kan have lydgener og kræver livslang stærk blodfortyndende behandling, mens de biologiske klapper med tiden kan forkalke og kræve fornyet operation med udskiftning af klappen. Derfor er der behov for en ny type hjerteklap.

Behov for mere forskning

Det nye skabelonmateriale har struktur som pergament og kan foldes til et rør, som efter implantation i hjertet forventes at stimulere celle-indvækst over tid.

Det ser ud til, at den nye klaptype er funktionel umiddelbart, men før man kan indføre et nyt klapmateriale til brug i mennesker, kræver det langtidsstudier.

”Vi bør implantere den nye klaptype i nye grise og lade dem gå i flere måneder med den nye klap, før vi undersøger celle-indvæksten og funktionen af klappen med forskellige undersøgelsesmodaliteter. Celleindvækst, gendannelse af patientens egen klap og eventuel vækst mangler stadig at blive belyst,” siger Diana M. Røpcke Lyager, læge og ph.d. på Aarhus Universitetshospital og leder af forskningsprojektet.

Reportage: Ti timer på evig toilet-jagt

”Find straks et toilet” står der på mit display på mobiltelefonen, og en tidsmarkør giver mig fire minutter til at finde et toilet og fotografere det som bevis for, at jeg nåede det i tide.

Projekt om medicinnedtrapning igang

På Psykiatrisk Center Glostrup (PCG) er startskuddet netop gået for et projekt, som skal bidrage med vigtig viden om mulighederne for medicinnedtrapning blandt mennesker med skizofreni.

Verdenskendt dansk professor død

Professor, dr.med. og overlæge ved Psykiatrisk Center Nordsjælland Per Bech er død. Han blev 77 år og var verdenskendt som en af ophavsmændene til psykometrien – kunsten at måle sværhedsgraden af psykisk sygdom.​

Medarbejderne er de bedste til at sikre patientsikkerhed

Skal patientsikkerheden være i top, er det vigtigt, at indsatsen drives af medarbejderne. Det fastslår Statens Institut for Folkesundhed i en ny rapport, der har evalueret det netop afsluttede projekt Sikker Psykiatri.

44 gener bag depression kortlagt

Det arvelige grundlag for depression skyldes ikke enkelte mutationer med meget høj sygdomsrisiko, som man kender fra nogle kræftformer, men opstår derimod i samspillet mellem mange variationer i vores gener.

Ny model for indidivuel behandling gjort permanent

​To års succes med forsøg med mere opsøgende arbejdsgange for medarbejderne og mere fleksible behandlingstilbud til patienterne er nu blevet til en permanent ordning i Region Hovedstadens Psykiatri.

Nye millioner til iPSYCH-projektet

Verdens største psykiatriske forskningsprojekt, iPSYCH, har nu for tredje gang modtaget en bevilling på 120 mio. kr. fra Lundbeckfonden. Siden 2012 har fonden således doneret i alt 361 mio. kr. til det unikke projekt. Og forskerne har foreløbig kvitteret med mere end 500 videnskabelige artikler om psykiske lidelser.

Tryk på forskning i infektioner og psykisk sygdom

Sammenhængen mellem infektioner og psykisk sygdom har de senere år vakt forskernes stigende interesse. Det gælder ikke mindst Michael Benros, forskningsleder, læge og ph.d. ved Psykiatrisk Center København.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift