Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Højt sukkerindtag 'karamelliserer' blodkarrenes fimrehår

Spiser man meget sukker i bare to uger nedsætter det både blodkarrenes funktion og blodgennemstrømningen. Det skyldes blandt andet, at det høje sukkerindtag "karamelliserer" de vigtige fimrehår i blodkarrene, så de bliver stive og ikke udvider sig tilstrækkeligt.

Det viser et nyt studie fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet og publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift The Journal of Physiology.

Blodkarrenes evne til at regulere blodgennemstrømningen er helt afgørende for kroppens sundhed. For med en forringet evne kan blodkarrene ikke udvide sig tilstrækkeligt, når blodet skal dirigeres til de regioner i kroppen, som har brug for mere blod. I sidste ende belaster og stresser det hjertet, hvilket kan være første skridt på vejen til en hjerte-kar-sygdom.

I studiet, der havde til formål at undersøge hvilke mekanismer i kroppen som påvirkes, når blodgennemstrømningen forringes, gav man deltagerne - 12 raske unge mænd - sukkervand med i alt 225 gram sukker hver dag i 14 dage. På de 14 dage blev deres blodgennemstrømning til benet forringet med 17 procent.

"Vi testede deltagernes blodgennemstrømning, mens de sad ned og sparkede med det ene ben. Det gjorde vi, fordi vi ved, at kroppen er ualmindelig god til at skrue blodgennemstrømningen op, når vi bevæger os," siger adjunkt Lasse Gliemann, Institut for Idræt og Ernæring, der er en af forfatterne bag artiklen.

Han understreger, at der normalt virkelig skal være noget galt med vores systemer, hvis blodgennemstrømningen til benet bliver nedsat: "Når vi kan påvise, at sukkeret har påvirket blodgennemstrømningen under bevægelse bare en lille smule, så har sukkeret haft rigtig stor indflydelse. Så hele 17 procent påvirkning overraskede os meget."

225 gram sukker om dagen er en relativt stor portion sukker. Forskerne valgte bevidst at give forsøgspersonerne en ganske stor portion, fordi hovedformålet med forskningsprojektet var at undersøge hvilke molekylære mekanismer i blodkarret, der bliver påvirket, når blodsukkeret er kronisk forhøjet. Men 225 g sukker er tæt på, hvad nogle indtager i løbet af en enkelt dag, hvis man f.eks. får sodavand flere gange om dagen. Studiet understreger derfor, hvor vigtigt det er, at vi har fokus på, hvad vi indtager.

"At drikke en halv liter cola en sjælden gang i mellem gør intet skadeligt, så længe man ellers spiser sundt og varieret. Men hvis man udsætter sin krop for et så vedvarende og massivt sukkerindtag, som vi udsatte vores forsøgspersoner for, så er resultatet - på kun 14 dage - at blodgennemstrømningen kommer til at svare til den, som vi ser hos nogle mænd, der er over 65 år," fortæller medforfatter og professor Ylva Hellsten fra Institut for Idræt og Ernæring, der dog også understreger, at de 12 unge mænd i forsøget stoppede med at drikke sukkervand efter 2 uger, og at deres blodgennemstrømning derefter hurtigt blev normaliseret.

Forskning fra Institut for Idræt og Ernæring har tidligere påvist, at 1 liter sukkerrig cola om dagen, svarende til kun 106 gram sukker pr. dag igennem et ½ år har udtalt negative virkninger på blodtryk, og fedtophobning i både lever og muskler.

"Det interessante ved vores studie er, at vi nu begynder at forstå mekanismerne ved flere års 'sukkermisbrug'. For et stort og langvarigt indtag af sukker øger sandsynligvis risikoen for at udvikle livsstilssygdomme. Men for at afklare om det er disse virkninger, som er ansvarlige for effekten af det, vil det være nødvendigt at gennemføre et større interventionsstudie, hvor man over længere tid udsætter forsøgspersonerne for en øget sukkerpåvirkning", slutter professor Ylva Hellsten.

Reportage: Ti timer på evig toilet-jagt

”Find straks et toilet” står der på mit display på mobiltelefonen, og en tidsmarkør giver mig fire minutter til at finde et toilet og fotografere det som bevis for, at jeg nåede det i tide.

Projekt om medicinnedtrapning igang

På Psykiatrisk Center Glostrup (PCG) er startskuddet netop gået for et projekt, som skal bidrage med vigtig viden om mulighederne for medicinnedtrapning blandt mennesker med skizofreni.

Verdenskendt dansk professor død

Professor, dr.med. og overlæge ved Psykiatrisk Center Nordsjælland Per Bech er død. Han blev 77 år og var verdenskendt som en af ophavsmændene til psykometrien – kunsten at måle sværhedsgraden af psykisk sygdom.​

Medarbejderne er de bedste til at sikre patientsikkerhed

Skal patientsikkerheden være i top, er det vigtigt, at indsatsen drives af medarbejderne. Det fastslår Statens Institut for Folkesundhed i en ny rapport, der har evalueret det netop afsluttede projekt Sikker Psykiatri.

44 gener bag depression kortlagt

Det arvelige grundlag for depression skyldes ikke enkelte mutationer med meget høj sygdomsrisiko, som man kender fra nogle kræftformer, men opstår derimod i samspillet mellem mange variationer i vores gener.

Ny model for indidivuel behandling gjort permanent

​To års succes med forsøg med mere opsøgende arbejdsgange for medarbejderne og mere fleksible behandlingstilbud til patienterne er nu blevet til en permanent ordning i Region Hovedstadens Psykiatri.

Nye millioner til iPSYCH-projektet

Verdens største psykiatriske forskningsprojekt, iPSYCH, har nu for tredje gang modtaget en bevilling på 120 mio. kr. fra Lundbeckfonden. Siden 2012 har fonden således doneret i alt 361 mio. kr. til det unikke projekt. Og forskerne har foreløbig kvitteret med mere end 500 videnskabelige artikler om psykiske lidelser.

Tryk på forskning i infektioner og psykisk sygdom

Sammenhængen mellem infektioner og psykisk sygdom har de senere år vakt forskernes stigende interesse. Det gælder ikke mindst Michael Benros, forskningsleder, læge og ph.d. ved Psykiatrisk Center København.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift