Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Evidens klar for Praluent til AKS-efterbehandling

Patienter, der har haft Akut Koronar Syndrom, AKS, og efterfølgende behandles med Praluent (alirocumab), opnår en 15 procent reduceret risiko for bl.a. død og slagtilfælde.

Sådan lyder resultatet af det længe ventede ODYSSEY-studie.

Og i kombination med resultaterne af FOURIER-studiet fra sidste år kan det føre til ændringer i retningslinjerne for behandling af forhøjet kolesterol.

Resultaterne af ODYSSEY blev præsenteret på ACC.18 kongressen i USA 11. marts. Det er det andet studie af en PCSK9-hæmmer, der viser en reduktion i LDL-C og flere kardiovaskulære endepunkter. På ACC.17 viste FOURIER-studiet af evolocumab en lignende reduktion på 15 procent i risikoen for bl.a. død og blodprop i hjerte eller hjerne. Målgrupperne i de to studier var dog forskellige, idet patienterne i FOURIER havde iskæmisk hjertesygdom, mens de i ODYSSEY var i en højere risikogruppe og havde haft Akut Koronar Syndrom inden for det sidste år.

ODYSSEY inkluderede 19.000 patienter i 57 lande, som havde haft AKS inden for en 12-måneders periode. Den klareste effekt viste studiet for højrisikopatienterne.

Overbevisende resultater

I en kommentar til det nye ODYSSEY-studie siger dr. med. Søren Nielsen, overlæge på Medicinsk Endokrinologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, at resultaterne er overbevisende.

”Nu har man vist, at man får en ekstra risikoreduktion ud af at lægge alirocumab oveni statinbehandlingen hos patienter, der allerede er på max tolereret statindosis. Derfor vil sådan en kombinationsbehandling give god mening for denne patientgruppe.”

Han mener, at studiet underbygger tesen om, at ’jo lavere, des bedre’, lige som han forudser, at den genåbner diskussionen om, hvorvidt patienterne skal behandles på basis af lipidniveauer, som i Europa, eller ud fra en vurdering af deres risici, som det sker i USA.

Godt for forebyggelsen

For overlæge dr. med. Ib Christian Clausen fra Hjertemedicinsk Afdeling på Regionshospitalet i Viborg er resultaterne fra ODYSSEY stærk dokumentation for effekten ift. en patientgruppe i høj risiko.

”Man kan sige, at alirocumab ligner et superstatin. Det er samme type resultater, bortset fra at man her kommer længere ned i LDL. Det er glædeligt for forebyggelsessagen, at vi nu har fået mere solid grund under fødderne.”

Da målgrupperne i de to studier er ret forskellige, kan man ikke direkte sammenligne resultaterne. Men som Søren Nielsen siger, ser det ud til, at begge lægemidler sænker kolesterol nogenlunde lige meget, lige som risikoreduktionen er af samme størrelsesorden.

”Det vil sige, vi nu har to målgrupper, som vil have gavn af ekstra behandling med en PCSK9’er.”

Han mener, at resultaterne af de to studier helt sikkert vil give anledning til, at RADS-fagudvalget for hyperlipidæmi, som han selv er medlem af, på sit næste møde tager de nuværende retningslinjer op til revision.

”Sidste gang udvalget holdt møde, var der ingen evidens for nogen af PCSK9-midlerne, men nu er der to sæt stærke data, som gør, at vi må se på, hvad vi skal anbefale herfra,” siger Søren Nielsen.

I Viborg tolker Ib Christian Clausen de to studier sådan, at der for PCSK9-hæmmerne er tale om en klasseeffekt.

”Der er god grund til at tro på en klasseeffekt. Men indtil det er bevist, kan man argumentere for at bruge midlerne til forskellige målgrupper. Jeg mener, at der med de to studier nu er god grund til for fagudvalget at gennemgå resultaterne for at se om nogle af indikationerne skal strammes op eller ændres.”

Mere præcist, hvordan de fremtidige anbefalinger på området kommer til at se ud, og hvilken udbredelse de to lægemidler får, vil, ifølge begge overlæger, i høj grad afhænge af prisen for de to lægemidler. For ud over en kolesterolsænkende effekt har de også det til fælles, at de er meget dyre, på to forskellige niveauer.

Reportage: Ti timer på evig toilet-jagt

”Find straks et toilet” står der på mit display på mobiltelefonen, og en tidsmarkør giver mig fire minutter til at finde et toilet og fotografere det som bevis for, at jeg nåede det i tide.

Projekt om medicinnedtrapning igang

På Psykiatrisk Center Glostrup (PCG) er startskuddet netop gået for et projekt, som skal bidrage med vigtig viden om mulighederne for medicinnedtrapning blandt mennesker med skizofreni.

Verdenskendt dansk professor død

Professor, dr.med. og overlæge ved Psykiatrisk Center Nordsjælland Per Bech er død. Han blev 77 år og var verdenskendt som en af ophavsmændene til psykometrien – kunsten at måle sværhedsgraden af psykisk sygdom.​

Medarbejderne er de bedste til at sikre patientsikkerhed

Skal patientsikkerheden være i top, er det vigtigt, at indsatsen drives af medarbejderne. Det fastslår Statens Institut for Folkesundhed i en ny rapport, der har evalueret det netop afsluttede projekt Sikker Psykiatri.

44 gener bag depression kortlagt

Det arvelige grundlag for depression skyldes ikke enkelte mutationer med meget høj sygdomsrisiko, som man kender fra nogle kræftformer, men opstår derimod i samspillet mellem mange variationer i vores gener.

Ny model for indidivuel behandling gjort permanent

​To års succes med forsøg med mere opsøgende arbejdsgange for medarbejderne og mere fleksible behandlingstilbud til patienterne er nu blevet til en permanent ordning i Region Hovedstadens Psykiatri.

Nye millioner til iPSYCH-projektet

Verdens største psykiatriske forskningsprojekt, iPSYCH, har nu for tredje gang modtaget en bevilling på 120 mio. kr. fra Lundbeckfonden. Siden 2012 har fonden således doneret i alt 361 mio. kr. til det unikke projekt. Og forskerne har foreløbig kvitteret med mere end 500 videnskabelige artikler om psykiske lidelser.

Tryk på forskning i infektioner og psykisk sygdom

Sammenhængen mellem infektioner og psykisk sygdom har de senere år vakt forskernes stigende interesse. Det gælder ikke mindst Michael Benros, forskningsleder, læge og ph.d. ved Psykiatrisk Center København.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift