Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Hjerne- eller hjertedød gør ingen forskel ved transplantation

For hjertetransplanterede gør det ingen forskel, om donorens hjerte slog eller ikke slog på det tidspunkt, det blev opereret ud.

Det viser britiske forskere, der også påpeger, at der vil være langt flere hjerter til rådighed for transplantation, hvis man i højere grad vil bruge hjerter, der er stoppet med at slå. I Danmark er det ikke tilladt, men en vedvarende mangel på organer og bedre teknologi har de seneste år fået mange andre lande til at begynde at anvende organer fra hjertedøde. Det gælder 13 lande i Europa – bl.a. Norge, hvor man Norge forventer at øge antallet af donorer med 10-20 procent.

”Tricket er at få det transplanterede hjerte, der er i stå, til at slå igen. Vi har max 30 minutter til at få blodforsyningen i gang efter iskæmien,” siger Stephen Large fra Papworth Hospital i Cambridge, England, som står bag den nye forskning, der blev præsenteret på den nylige kongres afholdt af International Society for Heart and Lung Transplantation i Nice.

Næsten ingen forskelle

I studiet sammenlignede forskerne resultaterne af transplantation hos 62 patienter, hvoraf de 31 fik det nye hjerte efter at donoren var hjernedød, mens 31 andre fik det, efter at donoren var hjertedød. Andelen af overlevende indtil udskrivelse var stort set ens i de to grupper (hhv. 93 og 97 procent), mens 30-dages overlevelsen var 100 procent i begge grupper.

Den efterfølgende hæmodynamiske ydeevne var ens i de to grupper, ligesom behovet for medicin efter transplantationen. Længden af hospitalsopholdet var kortere for dem, der havde fået et hjerte i stå, end for dem, der havde fået et hjerte fra en hjernedød donor (hhv. 20 og 27 dage).

Heller ikke for lungetransplanterede gør det nogen forskel om organerne kommer fra hjernedøde eller hjertedøde. Et australsk studie, der også blev præsenteret på kongressen i Nice, viste, at resultaterne efter 10 år for lungetransplanterede var ens, uanset om donationen blev foretaget efter kredsløbsdød eller hjernedød. I Australien har lægerne lov til at bruge organer fra kredsløbsdøde, hvilket tydeligt har afkortet ventetiden på transplantation.

Danmark undersøger potentialet

I Danmark er transplantationslæger også gået i gang med at undersøge fordele og ulemper ved at indføre donation efter hjertedødskriteriet. Her fik vi i 1990 vedtaget hjernedødskriteriet, hvorved det blev muligt at udtage organer, mens kroppen stadig var i gang, men hjernedøden indtrådt. Frem til 1990 transplanterede man kun nyrer i Danmark, men efter hjernedødskriteriet blev indført, blev den første hjertetransplantation udført i oktober 1990 på Rigshospitalet. Når lægerne er færdige med deres overvejelser, vil de tage sagen op med Sundhedsstyrelsen.

Sidste år døde 29 mennesker på venteliste til et organ i Danmark.

 

Reportage: Ti timer på evig toilet-jagt

”Find straks et toilet” står der på mit display på mobiltelefonen, og en tidsmarkør giver mig fire minutter til at finde et toilet og fotografere det som bevis for, at jeg nåede det i tide.

Projekt om medicinnedtrapning igang

På Psykiatrisk Center Glostrup (PCG) er startskuddet netop gået for et projekt, som skal bidrage med vigtig viden om mulighederne for medicinnedtrapning blandt mennesker med skizofreni.

Verdenskendt dansk professor død

Professor, dr.med. og overlæge ved Psykiatrisk Center Nordsjælland Per Bech er død. Han blev 77 år og var verdenskendt som en af ophavsmændene til psykometrien – kunsten at måle sværhedsgraden af psykisk sygdom.​

Medarbejderne er de bedste til at sikre patientsikkerhed

Skal patientsikkerheden være i top, er det vigtigt, at indsatsen drives af medarbejderne. Det fastslår Statens Institut for Folkesundhed i en ny rapport, der har evalueret det netop afsluttede projekt Sikker Psykiatri.

44 gener bag depression kortlagt

Det arvelige grundlag for depression skyldes ikke enkelte mutationer med meget høj sygdomsrisiko, som man kender fra nogle kræftformer, men opstår derimod i samspillet mellem mange variationer i vores gener.

Ny model for indidivuel behandling gjort permanent

​To års succes med forsøg med mere opsøgende arbejdsgange for medarbejderne og mere fleksible behandlingstilbud til patienterne er nu blevet til en permanent ordning i Region Hovedstadens Psykiatri.

Nye millioner til iPSYCH-projektet

Verdens største psykiatriske forskningsprojekt, iPSYCH, har nu for tredje gang modtaget en bevilling på 120 mio. kr. fra Lundbeckfonden. Siden 2012 har fonden således doneret i alt 361 mio. kr. til det unikke projekt. Og forskerne har foreløbig kvitteret med mere end 500 videnskabelige artikler om psykiske lidelser.

Tryk på forskning i infektioner og psykisk sygdom

Sammenhængen mellem infektioner og psykisk sygdom har de senere år vakt forskernes stigende interesse. Det gælder ikke mindst Michael Benros, forskningsleder, læge og ph.d. ved Psykiatrisk Center København.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift