Skip to main content

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Mange har først haft en 'stille' blodprop

Næsten en af hver ti, der får en første blodprop i hjertet har i realiteten haft en før, som blot ikke er blevet diagnosticeret. En ’silent MI’ kalder forskerne det, og kom også frem til, at netop disse patienter udgør en højrisikogruppe for efterfølgende hjertekarsygdom.

Det er et hollandsk studie, der viser, at 8,2 procent af nye blodprop-patienter tidligere har haft en ’stille’ blodprop. Og samme studie tyder på, at tilstedeværelsen af ​​et tidligere infarkt – identificeret vha. MR – er en kraftig indikation af efterfølgende alvorlige hjertelidelser.

Forskerne mener, at resultaterne understreger værdien af MR-scanninger til identifikation af de patienter, der har det største behov for intensiv sekundær forebyggelse og overvågning.

"Når du finder det stille MI, er der ikke meget mere, du kan gøre, fordi vinduet for behandling allerede er lukket," siger studiets førsteforfatter, Raquel Amier, MD ved University Medical Center i Amsterdam.

Behov for øget overvågning

Sekundær forebyggelse er en stor del af patientplejen til alle, der har haft en blodprop i hjertet. Det indebærer bl.a. forebyggende medicinsk behandling, livsstilsændringer og regelmæssige tjek af blodtryk, kolesterol m.m. Men blandt patienter, der forud har haft en stille blodprop, er der god grund til at være endnu ’mere strikse og holde disse patienter under øget intensiv overvågning’, påpeger forskeren. Og fordi de har en højere risiko, kan man for dem overveje en lavere tærskel for angiografi og diagnostiske test til opdagelse af blodpropper, hvis de får nye, atypiske symptomer.

Raquel Amier er klar over, at det næppe er realistisk, at alle hjertecentre vil begynde at MR-scanne for at lede efter ’stille’ blodpropper. Men hun håber i det mindste, at hendes studie vil højne opmærksomheden på noget, som normalt ikke er på lægernes radar, nemlig at deres patienter måske kan have haft en tidligere ’stille’ blodprop. Og hun peger på, at det især er diabetikere, der oplever disse ’stille’ blodpropper.

Større risiko for at dø

Studiet viste også, at sammenlignet med akutte MI-patienter uden tegn på en forudgående ’stille MI’, har dem med sådan en tidligere blodprop større sandsynlighed for at dø i de følgende syv opfølgningsår eller komme ud for en anden stor hjertekarmæssig hændelse. Og denne sammenhæng holdt, også når forskerne tog højde for andre højrisiko-faktorer.

Hvorfor nogle mennesker oplever ’stille’ blodpropper, kan forskeren bag studiet ikke forklare. Hun ved således ikke, om det skyldes, at de vitterlig ingen symptomer har, eller om det skyldes, at deres symptomer er anderledes og lægerne derfor ikke genkender dem. Det håber hun fremtidige studier vil se på.