Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Studie giver ny chance til 1000 patienter med slagtilfælde årligt

Claus Z. Simonsen

Et nyt, europæisk studie ændrer radikalt den viden, vi hidtil har haft om behandling af slagtilfælde. Resultatet kan komme flere end 1000 danske patienter med slagtilfælde til gavn og har potentiale til at ændre guidelines.

Det mener overlæge Claus Z. Simonsen, Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, der er studiets danske chefforsker.

Undersøgelsen med navnet WAKE-UP er netop offentliggjort i New England Journal of Medicine og har deltagelse af 503 patienter fra 70 centre i seks europæiske lande - England, Frankrig, Tyskland, Belgien, Spanien og Danmark. I Danmark har fire hospitaler været med: Bispebjerg, Aalborg, Aarhus og Glostrup.

Studiet viser, at det er muligt at give trombolyse til patienter med slagtilfælde, hvor man ikke ved, hvornår blodproppen er opstået, typisk hos patienter der er vågnet med symptomerne.

Resultaterne fra WAKE-UP viser, at man ved at MR-scanne patienterne kan finde ud af, hvornår blodproppen i hjernen er opstået, og om det giver mening at give trombolyse. Dermed kan langt flere patienter nu få glæde af den effektive, blodpropopløsende behandling.

”Det er stort,” siger Claus Z. Simonsen, ”studiet ændrer, hvad vi ved om behandling af stroke og har et stort potentiale for at ændre guidelines. Det er derfor, New England Journal of Medicine har optaget artiklen,” siger Claus Z. Simonsen.

Trombolyse-vinduet

Hidtil har mantraet været, at det ikke kan gå stærkt nok med at give trombolyse, og at patienter med stroke skal behandles inden for 4,5 timer efter symptomernes opståen?

”Det skal stadig gå stærkt,” siger Claus Z. Simonsen, ”men vi ved, at den hyppigste grund til ikke at få behandling er, at patienterne er ude af trombolyse-vinduet, fordi de er vågnet med symptomer. Det gælder omkring 20 procent. Men via MR-scanning kan man sandsynliggøre, at blodproppen har ramt for nyligt, og så kan patienten få trombolyse alligevel. Tiden tæller dog stadig, og behandlingen skal gives så hurtigt som muligt.

Det er en kæmpe patientgruppe, der vågner med symptomer, og som nu kan hjælpes. Det drejer sig om cirka 1000 patienter i Danmark og omkring 100.000 i EU,” siger han.

”Studiet viser, at det mindsker graden af handicap med 61 procent, og at patienterne har 11 procent større sandsynlighed for at blive fuldstændig selvhjulpne, end hvis de ikke havde fået trombolyse,” siger Claus Z. Simonsen.

Ikke alle hospitaler MR-skcnner

Det kræver, at man MR-scanner patienterne – gør alle hospitaler i Danmark det?

”Generelt kan man sagtens modtage og behandle patienter med stroke på baggrund af en CT-scanning, men lige denne gruppe, hvor patienterne er ude af trombolysevinduet, skal man nu tilbyde MR-scanning,” svarer Claus Z. Simonsen, ”alle hospitaler, der modtager neurologiske patienter, har den jo, men når man har at gøre med diagnosticering, er spørgsmålet, om der er en ledig scanner. Nogen siger jo, at MR-scanning er svær og utilgængelig, andre siger, at vi vil have det, og så må man organisere sig ud af problemet.

Her i Aarhus har vi to MR-scannere på neuroradiologisk afdeling. Vi scanner kun in house patienter. Så kan man hurtigt udsætte en patient og scanne vore akutte patienter.

Jeg synes jo, at studiet viser, at det er en undersøgelsesmodalitet, man skal kunne tilbyde patienterne. Men det vil kræve en udvidelse af kapaciteten, hvis alle danske patienter skal have fuld glæde af dette forskningsresultat,” siger Claus Z. Simonsen.

”WAKE-UP er et dobbeltblindet, randomiseret, placebokontrolleret studie, der oprindelig skulle omfatte 800 patienter: ”Men efter fem år, hvor vi havde 503 patienter, var der ikke flere penge. Vi lukkede databasen, og så var det meget, meget spændende, om der var effekt,” fortæller Claus Z. Simonsen.

Aarhus viser vejen

Danmark har leveret 28 procent af alle patienter til WAKE-UP-studiet, og Aarhus alene har leveret 14 procent: ”Grunden til at vi i Danmark er så fint repræsenteret er, at vi har organiseret os godt. Falck-folkene identificerer stroke-patienterne, de kommer ind på hospitalet i en fart, de bliver anerkendt i skadestuen, og så kommer de hurtigt op til os på afdelingen og kan behandles.

Studiet viser, at når vi i Aarhus er gode til at få patienter med, får vi også mere ansvar i studiet. Og vi har opfølgning på næsten alle patienter. Det er vigtigt, da der er databaser, der skal fyldes med information. Vi gør alt det, vi skal. Når man som os har et stort center med mange patienter, vil man hele tiden gerne udvikle sig og gøre behandlingen bedre i morgen end i dag,” siger Claus Z. Simonsen.

Den holdning giver pote, og forskere i Danmark er allerede blevet spurgt, om de vil være med i et nyt, stort, EU-financieret forskningsprojekt om patienter med slagtilfælde. Denne gang handler det om effekten af trombektomi.

 

Dermatologien kommer til Nordjylland

1. september åbner Aalborg Universitetshospital dørene til helt nyt dermatologisk speciale. Christian Vestergaard er ansat som ledende overlæge og får ansvaret for at bygge den nye hospitalsafdeling op fra grunden. Han konstitueres desuden i et professorat.

Kræftlæge: Vi skal lære at bruge data om adjuverende immunterapi

ASCO: Heller ikke i år bød ASCO på data, der her og nu kommer til at ændre måden, man behandler modermærkekræft på. Det mener læge Marco Donia, som er formand for Medicinrådets fagudvalg vedrørende modermærkekræft.

Fasenra bliver standardbehandling mod svær astma

Patienter med svær astma får en tredje mulighed for biologisk tillægsbehandling, efter at Medicinrådet onsdag godkendte Fasenra (benralizumab) som standardbehandling på lige fod med de to biologiske tillægsbehandlinger mepolizumab og reslizumab.

Nye retningslinjer til udredning af interstitielle lungesygdomme

Dansk Lungemedicinsk Selskab har netop offentliggjort de nye retningslinjer for Interstitielle lungesygdomme (ILS) og der er flere elementer, den praktiserende læge skal være opmærksom på, når patienten med en interstitiel sygdom skal opspores blandt de øvrige lungesyge patienter.

Færre tryksår giver millionbesparelser

Systematisk arbejde for at forhindre tryksår i ældreplejen kan betale sig. Borgerne slipper for tryksår og kommunen får frigjort ressourcer.

Humira reducerer ikke aorta-inflammation

Antistoffet adalimumab (Humira) har ingen effekt på aorta-inflammation, der øger risikoen for hjertekar-problemer. Til gengæld så det ud til at forbedre andre vigtige markører for betændelse.

Simpel vakuumbandage mindsker risikoen for sårruptur

Et nyt klinisk multicenterstudie viser, at forekomsten af postoperative sårkomplikationer mindskes, og risiko for post-mammaplasty sårruptur begrænses, når NPWT (en simpel vakuumbandage) bliver brugt profylaktisk på lukkede operationssår i forbindelse med brystreducerende operation.

Uenighed om antallet af ekspertcentre for svær astma

Vil få ekspertcentre med stor ekspertise inden for svær astma være at fortrække frem for et par centre i hver af landets fem regioner? Det spørgsmål florerer blandt nogle af de lungemedicinske kilder, Medicinske Tidsskrifter har talt med gennem den senere tid.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift