Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Hjertekar: Markant fald i ventetider og aflysninger i hovedstaden

Efter en længere periode, hvor ventetider og aflysninger af hjerteoperationer i Region Hovedstaden kun er blevet længere og flere, er udviklingen nu vendt.

I 3. kvartal sidste år lå ventetiden på 45 dage, men er nu nede på 30 dage (gennemsnitstal). Og hvor aflysningerne sidste år toppede med 36 procent, viser de nyeste tal for maj i år, at de er nede på fem procent.

”Tallene for sidste år var stærkt utilfredsstillende. Men nu ser vi, at der er sket markante forbedringer på relativ kort tid. Og det vil jeg gerne kvittere for,” siger formanden for sundhedsudvalget i Region Hovedstaden, Christoffer Buster Reinhardt (C).

Den negative udvikling ift. ventetider og aflysninger på Rigshospitalets Hjertecenter i 2017 fik regionspolitikerne til i sidste halvdel af året at vedtage konkrete politiske initiativer såsom udvidelse af ’fast track’ kapaciteten, etablering af to akutlejer og indførelse af en garantiklinik for udredning. Og ledelse og medarbejdere på Hjertecentret har også bidraget til at løse problemerne, bl.a. via en balanceret og fleksibel operationsplanlægning og bookingsystem samt en øget fleksibilitet ved afvikling af operationsprogram og differentieret mødetid (herunder lejer med operationstid til kl. 20 i hverdage).

”Når man skal igennem en alvorlig hjerteoperation, så skal man ikke bekymre sig om ventetider og aflysninger. Derfor glæder det mig, at vi nu kan se på tallene, at både vi politikere og medarbejderne har gjort en indsats for at forbedre situationen,” siger Christoffer Buster Reinhardt og peger på, at ”næste mål må være, at tallet kommer under de 30 dage for alle patienter, da det jo er det, vi lover patienterne”.

De nyeste tal medregner ikke effekten af garantiafdelingen på Herlev og Gentofte hospital, der skal hjælpe med bedre overholdelse af udredningsretten. Forventningen er imidlertid, at den vil bidrage til en yderligere forbedring af ventetiderne for hjertesyge. 

Ikke ønskværdigt at komme ned på nul

I forhold til aflysninger mener sundhedsudvalgsformanden, at det nuværende tal på fem procent er fornuftigt.

”Det er ikke ønskværdigt, at vi kommer ned på nul. For så får vi for meget ledig operationskapacitet, og det er ikke en god måde at udnytte ressourcerne på,” siger han og peger på, at det næste han vil se på er, hvornår patienterne faktisk får behandlingen:

”For bliver man aflyst og kaldes ind dagen efter, er problemet måske ikke så stort. Men det siger tallene ikke noget om. Og det vil jeg gerne dykke lidt ned i nu. For vi skal ikke lave problemer ud af noget, der ikke er et problem,” siger Christoffer Buster Reinhardt.

De nye tal for ventetider og aflysninger på Hjertecentret glæder også centrets direktør, Niels Würgler:

”Det er en hårfin balance både at udnytte kapaciteten maksimalt for at holde ventetiderne korte og at undgå aflysninger, og det er derfor meget positivt, at tallene fra 2018 underbygger, at vores indsats har haft effekt – til gavn for vores patienter,” siger han.

Prioritering kan blive nødvendig

På Sundhedsudvalgets seneste møde i maj var politikerne enige om ikke at sende flere penge af sted til dette område og tog derfor også hul på snakken om den prioritering, som kan blive nødvendig. Først vil de dog se tiden an, for at følge om den gode udvikling i 2018 stabiliserer sig. ”Hvis det viser sig, at det, vi allerede har gjort, er tilstrækkeligt, er det fint. Men hvis ikke, må vi selvfølgelig træde i karakter og tage en mere principiel diskussionen om prioritering,” siger Christoffer Buster Reinhardt og understreger, at det i så fald vil ske i samarbejde med medarbejderne.

Dermatologien kommer til Nordjylland

1. september åbner Aalborg Universitetshospital dørene til helt nyt dermatologisk speciale. Christian Vestergaard er ansat som ledende overlæge og får ansvaret for at bygge den nye hospitalsafdeling op fra grunden. Han konstitueres desuden i et professorat.

Kræftlæge: Vi skal lære at bruge data om adjuverende immunterapi

ASCO: Heller ikke i år bød ASCO på data, der her og nu kommer til at ændre måden, man behandler modermærkekræft på. Det mener læge Marco Donia, som er formand for Medicinrådets fagudvalg vedrørende modermærkekræft.

Fasenra bliver standardbehandling mod svær astma

Patienter med svær astma får en tredje mulighed for biologisk tillægsbehandling, efter at Medicinrådet onsdag godkendte Fasenra (benralizumab) som standardbehandling på lige fod med de to biologiske tillægsbehandlinger mepolizumab og reslizumab.

Nye retningslinjer til udredning af interstitielle lungesygdomme

Dansk Lungemedicinsk Selskab har netop offentliggjort de nye retningslinjer for Interstitielle lungesygdomme (ILS) og der er flere elementer, den praktiserende læge skal være opmærksom på, når patienten med en interstitiel sygdom skal opspores blandt de øvrige lungesyge patienter.

Færre tryksår giver millionbesparelser

Systematisk arbejde for at forhindre tryksår i ældreplejen kan betale sig. Borgerne slipper for tryksår og kommunen får frigjort ressourcer.

Humira reducerer ikke aorta-inflammation

Antistoffet adalimumab (Humira) har ingen effekt på aorta-inflammation, der øger risikoen for hjertekar-problemer. Til gengæld så det ud til at forbedre andre vigtige markører for betændelse.

Simpel vakuumbandage mindsker risikoen for sårruptur

Et nyt klinisk multicenterstudie viser, at forekomsten af postoperative sårkomplikationer mindskes, og risiko for post-mammaplasty sårruptur begrænses, når NPWT (en simpel vakuumbandage) bliver brugt profylaktisk på lukkede operationssår i forbindelse med brystreducerende operation.

Uenighed om antallet af ekspertcentre for svær astma

Vil få ekspertcentre med stor ekspertise inden for svær astma være at fortrække frem for et par centre i hver af landets fem regioner? Det spørgsmål florerer blandt nogle af de lungemedicinske kilder, Medicinske Tidsskrifter har talt med gennem den senere tid.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift