Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Stor donation til nyskabende forskning

Psoriasis er en af mange risikofaktorer i udviklingen af hjertekar-sygdom. Spørgsmålet er imidlertid, hvad det er for mekanismer, der giver denne risiko, og hvordan man kan udvikle behandlingsformer, der retter sig mod begge sygdomme?

Det skal et hold forskere nu i gang med at se på – støttet af en donation på over 13 mio. kr. fra LEO Fondet.

Projektet baseres på Herlev og Gentofte Hospital og kommer til at foregå i samarbejde med Icahn School of Medicine i New York. Det skal afsluttes i 2020 og vil blive ledet af forskningslektor og overlæge Peter Riis Hansen.

”Man mener, at betændelsesmekanismer i kroppen er en del af forklaringen på sammenhængen mellem psoriasis og hjertekar-sygdomme, men sagen er kompleks og langt fra klarlagt. Vi ved for eksempel ikke, om behandling af psoriasis kan mindske risikoen for hjertekar-sygdomme hos disse patienter,” siger Peter Riis Hansen.

Avanceret netværksmodel

Indledningsvis vil forskerne samle data om genetik og molekylærbiologi, immunologi, mikrobiologi og kliniske forhold hos de relevante patienter. Ud fra disse data vil de ved hjælp af nye metoder inden for systembiologi og bioinformatik udvikle en avanceret

netværksmodel, der gør det muligt at afsløre nye mekanismer for sammenhængen mellem psoriasis og hjertekar-sygdom, ligesom modellen kan bidrage til udvikling af nye behandlinger.

”Vi har store forventninger til denne model. Den kan blive en nyskabelse, der kan støtte forskningen ikke bare inden for sammenhængen mellem psoriasis og hjertekar-sygdomme, men også inden for andre områder i grænsefladen mellem hjertekar-sygdomme og kroniske betændelsestilstande, for eksempel gigtsygdomme,” siger Peter Riis Hansen.

Uvist antal Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling

Til juni i år kommer første rapport fra den nationale database BIOIBD, der skal skabe overblik over Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling. Men rapporten vil udelukkende afdække, hvor mange, der er sat i behandling siden marts 2016. Det samlede overblik vil først ligge klar om flere år. 

Risskovlæger udfordres etisk af jobbet

I voksenpsykiatrien i Risskov i Aarhus føler otte af ti læger sig etisk udfordret af arbejdet, f.eks. når det handler om at udskrive patienter.

Lamotrigin virker ikke til behandling af borderline

Lamotrigin har ikke nogen effekt, hverken på kort eller på lang sigt,​ viser den største dobbeltblindede randomiserede undersøgelse af effekten af præparatet til behandling af emotionel ustabil borderline personlighedsforstyrrelse.

Gratis tilbud om internetpsykiatri

Behandling via internet og i eget hjem. Sådan lyder et nyt tilbud til alle danskere, der lider af angst eller depression.

CCF-formand: Patienter ønsker hurtig indgriben

Personlig medicin, empati og hurtig indgriben hvis behandlingen ikke virker. Sådan lyder stikordene, hvis en vellykket behandling skal beskrives fra patientens synsvinkel.

Borderlinepatienter ekstra arbejdsmæssigt udfordret

Mennesker diagnosticeret med borderline har meget store problemer med at komme i arbejde eller uddannelse – både på kort og langt sigt. Og deres vanskeligheder er større end hos alle andre med psykiske lidelser, undtagen dem med skizofreni og misbrug.

Psykiske arbejdsskader rammer hårdest

Medarbejdere, der får stress eller andre psykiske lidelser på jobbet, står langt ringere end kolleger med ondt i ryggen, eksem eller tilsvarende fysiske arbejdsrelaterede sygdomme. Deres skader anerkendes sjældent, deres chef og arbejdsmiljørepræsentant håndterer sygdommen dårligt, og de fleste af dem mister jobbet.

Andelen af børn med en psykiatrisk diagnose fordoblet på få år

På bare syv år er der sket en fordobling i andelen af børn og unge, der har fået en psykiatrisk diagnose fra børnepsykiatrien. Andelen, der har fået en diagnose, inden de fylder 15 år fra 2010 til 2017 er således steget fra fire til ni procent. For ADHD er der tale om næsten en tredobling.

Her skal alle unge screenes for depression

I USA har American Academy of Pediatrics (AAP) netop udsendt retningslinjer, der skal hjælpe de praktiserende læger med at identificere unge med depression. For som det er i dag er det kun ca. halvdelen af tilfældene, der opspores – og kun 41 procent, der får behandling.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift