Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Steen Werner: Det er en kommunikationsbrist

Steen Werner Hansen

Efter at 16 medlemmer af det tidligere RADS-fagudvalg for behandling af hyperlipidæmi i et brev til Medicinrådet har protesteret mod, at deres navne bruges i den nye behandlingsvejledning, erkender formanden for Medicinrådet, at der er tale om en kommunikationsbrist.

Om det betyder, at deres navne vil blive fjernet fra behandlingsvejledningen, vil han dog først tage stilling til, når rådet har talt med fagudvalget.

”Nu vil vi lige tage kontakt til de 16 og følge op på deres brev. Det vigtigste er, at få sagen fuldt belyst, inden vi foretager os noget,” siger Steen Werner Hansen, vicedirektør for Herlev og Gentofte Hospital og en af to formænd for Medicinrådet.

De 16 medlemmer af fagudvalget er utilfredse med, at det i den nye behandlingsvejledning ser ud som om, at de bakker op om rekommandationen af PCSK9-hæmmeren Praluent som 1. valg i behandlingen af hyperlididæmi. Det siger de i dag, at de næppe ville have gjort, hvis de var blevet spurgt, eftersom der nu er langt bedre evidens for den anden PCSK9-hæmmer på markedet, Repatha. Denne evidens kom med det store FOURIER-studie, hvis resultater blev offentliggjort i maj.

Når behandlingsvejledningen fra juni ikke tager højde for dette resultat, er det, fordi Medicinrådet, lige som tidligere RADS, har den holdning, at man ikke bør ændre behandlingsvejledningerne alt for ofte. Derfor besluttede rådet at vente med at se på en eventuel ændring af anbefalingen for PCSK9-hæmmere, indtil der foreligger sammenlignelige data på de to lægemidler – hvilket der ventes at gøre i løbet af et halvt år.

”Det er sådan, vi plejer at gøre, og sådan vi også valgte at gøre det her. Men der har været en kommunikationsbrist i forhold til fagudvalget, og det må vi få rettet op på,” siger Steen Werner Hansen.

Han understreger, at der indtil videre ikke er noget, der tyder på, at der er markant stor forskel på de to PCSK9-hæmmere. Men hvilken, der skal have den endelige anbefaling, tager rådet stilling til, når endpoint-resultaterne for Praluent er kommet, fastslår han.

Tags: Medicinrodet?

Uvist antal Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling

Til juni i år kommer første rapport fra den nationale database BIOIBD, der skal skabe overblik over Crohns- og colitispatienter i biologisk behandling. Men rapporten vil udelukkende afdække, hvor mange, der er sat i behandling siden marts 2016. Det samlede overblik vil først ligge klar om flere år. 

Risskovlæger udfordres etisk af jobbet

I voksenpsykiatrien i Risskov i Aarhus føler otte af ti læger sig etisk udfordret af arbejdet, f.eks. når det handler om at udskrive patienter.

Lamotrigin virker ikke til behandling af borderline

Lamotrigin har ikke nogen effekt, hverken på kort eller på lang sigt,​ viser den største dobbeltblindede randomiserede undersøgelse af effekten af præparatet til behandling af emotionel ustabil borderline personlighedsforstyrrelse.

Gratis tilbud om internetpsykiatri

Behandling via internet og i eget hjem. Sådan lyder et nyt tilbud til alle danskere, der lider af angst eller depression.

CCF-formand: Patienter ønsker hurtig indgriben

Personlig medicin, empati og hurtig indgriben hvis behandlingen ikke virker. Sådan lyder stikordene, hvis en vellykket behandling skal beskrives fra patientens synsvinkel.

Borderlinepatienter ekstra arbejdsmæssigt udfordret

Mennesker diagnosticeret med borderline har meget store problemer med at komme i arbejde eller uddannelse – både på kort og langt sigt. Og deres vanskeligheder er større end hos alle andre med psykiske lidelser, undtagen dem med skizofreni og misbrug.

Psykiske arbejdsskader rammer hårdest

Medarbejdere, der får stress eller andre psykiske lidelser på jobbet, står langt ringere end kolleger med ondt i ryggen, eksem eller tilsvarende fysiske arbejdsrelaterede sygdomme. Deres skader anerkendes sjældent, deres chef og arbejdsmiljørepræsentant håndterer sygdommen dårligt, og de fleste af dem mister jobbet.

Andelen af børn med en psykiatrisk diagnose fordoblet på få år

På bare syv år er der sket en fordobling i andelen af børn og unge, der har fået en psykiatrisk diagnose fra børnepsykiatrien. Andelen, der har fået en diagnose, inden de fylder 15 år fra 2010 til 2017 er således steget fra fire til ni procent. For ADHD er der tale om næsten en tredobling.

Her skal alle unge screenes for depression

I USA har American Academy of Pediatrics (AAP) netop udsendt retningslinjer, der skal hjælpe de praktiserende læger med at identificere unge med depression. For som det er i dag er det kun ca. halvdelen af tilfældene, der opspores – og kun 41 procent, der får behandling.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift